
Cyperns Universitet vil lave kursus om undervisning i første fremmedsprog
Lærere skal blive bedre til at undervise på flere sprog. Den ambition har de på University of Cyprus' School of Modern Greek. Derfor søger universitetet partnere til et Grundtvig-projekt inden for EU-programmet Livslang Læring. Den foreløbige titel på projektet er ”Udvikling af kurser for andetsprogsundervisning for lærerer”.
I projektet skal der:
- Gennemføres forskning på området for første fremmedsprog og indlæring.
- Udveksles viden om best practice og ideer inden for undervisning i første fremmedsprog mellem partnere.
- Udvikles en ramme for lærerkurser for grundlæggende læreruddannelse, som derefter vil blive tilpasset til sprogene hos partnerne.
- Udvikles en række kurser med emner som brugen af medier i sprogundervisning (tilpasset til sprogene hos partnerne).
- Udvikles rammer til et kursus til dem som leder kurserne i fremtiden.
- Oprettes en ramme for hvordan et kursusbevis skal se ud inden for andetsprogsundervisning på europæisk plan.
Partnere
University of Cyprus/School of Modern Greek ønsker partnere som sprogafdelinger og sprogcentre på universiteter, voksenuddannelsesinstitutioner, lærerorganisationer og seminarier.
Deadline
Interessekendegivelse: 5. december 2011
Ansøgningsfristen: 2. februar 2012
Kontakt
Dr. Anna Kyritsi
Tlf: 0035722892028
E-mail: kyritsi@ucy.ac.cy
Grundtvig-programmet
Programmet støtter almen, international voksenuddannelse.
Grundtvig-programmet handler først og fremmest om læring for voksne over 25 år – herunder læring for de ældre - men støtter også lærings-aktiviteter for unge voksne fra 16 til 24, som ikke har haft held med folkeskolens og ungdomsuddannelsernes sædvanlige tilbud.
Vægten ligger på at udveksle erfaringer og idéer på tværs af grænser inden for alle former for uddannelser.
Læs mere om Grundtvig her.