Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet
EU vil stramme miljøskruen til gavn for land, vand og sundhed. Konsekvensen kan blive dyrere færgebilletter og højere transportpriser på havet.
Af Casper Ravnsted-Larsen
Når skibe fremover sejler rundt i Østersøen, Kattegat og Storebælt, skal det være på renere brændstof. Det gælder også færgerne. Det er internationale standarder fra den internationale skibsfartsorganisation (IMO), som EU-kommissionens forslag fra denne sommer læner sig op ad. De vil stramme kravene til, hvor meget naturskadelig svovl, der er i det brændstof, skibsfarten sejler på.
Men nu foreslår EU-parlamentarikeren Satu Hassi fra Finland at fremrykke kravene fra 2020 frem til 2015. Svovlbomben smed hun sidste uge, da både miljø- og transportudvalgene i EU-Parlamentet debatterede forslaget.
Ordføreren får opbakning fra sin danske kollega, næstformand i Miljøudvalget Dan Jørgensen (S).
"Udledningen af svovl er både dårligt for miljøet, men også for menneskers sundhed. Der er faktisk mange tusinde mennesker, der dør for tidligt i EU hvert år, fordi de indånder denne type forurening,” siger han til Sjælland EU Nyt.
Ifølge EU-Kommissionens forslag må skibsbrændstof fra 2015 højst indeholde 0,1 procent svovl. Det samme krav gælder først for den kystnære skibsfart, deriblandt færger, fra 2020. Men det er altså denne færge-undtagelse, en del EU-parlamentarikere nu arbejder på at skrotte.
Dyrere færgebilletter og højere transportpriser
”Hvis lovgivningen bliver vedtaget, som det er planlagt, vil den maritime sektor uundgåeligt opleve stigende priser for passagerer og godstransporter,” lyder imidlertid advarslen fra Scandlines - ét af de rederier, der driver flere færger til og fra Region Sjælland.
Søren Poulsgaard Jensen, som er Chief Operating Officer i rederiet, er bange for at miste konkurrenceevne i forhold til landtransporten.
”Som følge af dette risikerer især de længere færgeruter med tiden at blive indstillet, og lastbiler vil i stedet overfylde transitruterne på det i forvejen belastede vejnet,” siger han.
Klik her eller på billedet for at se alle færgeruter til, fra og i Region Sjælland
Også hos rederiernes brancheorganisation, Danmarks Rederiforening, er man bekymret på både rederier, færgepassagerer og transportkunders vegne.
”Det er klart, at det har en kæmpe økonomisk konsekvens for nærskibstrafikken - det vil sige dem, som sejler i kystnære områder. For hvis man kigger i krystalkuglen og kigger på prisen på olie med 0,1 procent svovl i 2015, tyder alt på en fordyrelse på op mod 70-80 procent i forhold til prisen i dag,” fortæller erhvervskonsulent Maria Bruun Skipper.
Miljøkrav kommet for at blive
Skibsmotorer er i stand til at køre på alt, hvad der bliver tilovers af råolien, når benzin og lette dieselolier er raffineret fra. Problemet er, at op til 4,5 procent af dette – ganske billige affaldsprodukt - er svovl, som det er i dag.
Der findes to forskellige måder at reducere udledningen af svovlgasser på, som rederierne kan benytte sig af. Enten kan man skifte det beskidte affaldsbrændstof ud med renere brændstofformer som gasolie eller flydende naturgas. Eller rederierne kan installere såkaldte ”scrubers”, som bedst kan beskrives som en udvidelse af motoren, der forhindrer de giftige svovlgasser at slippe med ud via udstødningen.
Begge løsninger er imidlertid dyre for rederierne og kan ifølge Danmarks Rederiforening nemt betyde prisforhøjelser, fordi rederierne skal have pengene ind igen.
I EU-Parlamentet mener Dan Jørgensen imidlertid, at rederierne må indse, at de langt fra er den eneste branche, hvor miljøkrav gør betingelserne vanskelligere.
EU-parlamentariker Dan Jørgensen mener, at rederierne må indstille sig på højere miljøkrav - lige som andre brancher.
"Vi bliver nødt til at indstille os på, at vi i fremtiden skal passe bedre på vores miljø. Ligesom vi stiller høje krav til andre industrier i EU, så må rederibranchen også indstille sig på, at miljøkravene er kommet for at blive," lyder det kontante modsvar.
Støtte til ”scrubers”
Prioriteringen af miljø før dyrere færgebilletter er en af medlemmerne i Regionsrådet i Sorø enig i. Formand for Bæredygtighedsudvalget, Eva Levinsen (SF), mener ikke, at det nødvendigvis koster uoverskuelige summer at hjælpe miljøet. Andre brancher har reduceret svovludledningen på landtransport og kraftværkerne, bemærker hun.
”I Danmark kunne man lave en form for udligningsstøtte. De ville man nok kunne finde ud af og på den måde sikre øerne lidt større status, for det kan blive meget svært for kommunerne at drive færgetrafik til småøerne,” siger hun med henvisning til, at mange af de små færgeruter er kommunalt drevet.
Det ser ud til, at andre støttemuligheder er på vej. Blandt andet skal det fra 2014 være muligt at søge midler til at installere ”scrubers” gennem EU’s støtteprogrammer for transportnetværk mellem landene (TEN-T), foreslår EU-Kommissionen.
Men i de trange, økonomiske tider opfordrer Kommissionen først og fremmest EU-medlemslandene selv til at yde støtte til, at rederierne kan gøre miljømæssige tiltag.
Formand for Udviklingsudvalget Peter Jacobsens (DF) største bekymring er imidlertid, at rederierne i det nye forslag ikke får tid nok til at omstille sig. Fire år er for kort tid, mener han.
”Hvis man foretager sådan et forholdsvis omfangsrigt tiltag, som belaster økonomien for de enkelte rederier, så synes jeg som minimum, at man må have en implementeringsfase, der gør, at man har mulighed for at omstille sig i god tid,” siger han.
Også resten af EU
Da særligt Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal er såkaldte kystnære områder, er det kun denne del af EU, der ifølge den internationale skibsfartorganisation, IMO, defineres som såkaldt udledningskontrolområde (SECA). Det er derfor også kun her, at de nye krav vil gælde. Også her kræver ordføreren i Parlamentet ændringer i forslaget. Hun vil udvide reglerne til andre havområder.
I øjeblikket overvejer EU-parlamentarikere, om Kommissionens krav skal skærpes endnu mere.
”De helbreds- og miljømæssige gevinster ved at udvide 0,1 procents svovlgrænsen med andre havområder, som eksempel Middelhavet, overskygger omkostningerne. Det ville forbedre luftkvaliteten meget i Sydeuropa og skabe lige konkurrencebetingelser,” udtrykker ordfører Satu Hassi det over for Sjælland EU Nyt.
Hun skal i den kommende tid sammen med resten af Parlamentets Miljøudvalg forsøge at tage stilling til EU-Kommissionens forslag. Senere vil forslaget ligeledes blive diskuteret i Ministerrådet.
Svovludledningens skadelige virkninger
- Udledning af svovldioxider (SOX) medfører skader på miljøet, såsom forsuring af jord og vand, og skader biodiversiteten.
- Desuden er svovldioxid stærkt respiratorisk irriterende på mennesker, og udsættelse for SO2-emissioner, selv blot ti minutter, kan medføre åndedræts- og lunge sygdomme.
- Ved reaktion med andre stoffer i atmosfæren, bidrager SOX til dannelsen af sekundære partikler, som ligeledes kan føre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser med sig. Disse partikler kan trænge ind i meget følsomme dele af luftvejene og fremprovokere eller forværre respiratorisk sygdom og endda død.
- En ny undersøgelse viser, at svovludledningen fra international søtransport i Europa tegner sig for omkring 50.000 for tidlige dødsfald om året i Europa.
Kilder: WHO, Transport & Environtment, EU-Kommissionen og Centre for Energy, Environment and Health (CEEH)
