• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Smart specialisation præger EU-støtten

ANALYSE AF BUZZWORD - 8. december 2011

 

Af Nina Raundahl, projektassistent

 

”Smart specialisation” er et af tidens hotteste buzzword. I hvert fald i Bruxelles. Dermed er det også noget, som regioner, kommuner, erhvervs- og forskningsklynger og andre, der får EU-støtte, bør kende til. På dansk kaldes det også ”intelligent specialisering”.

 

Tankegangen har blandt andet sat fingeraftryk på EU-Kommissionens forslag til ny strukturfondsstøtte fra 2014-2020, hvor EU går efter at få en større koncentration af midlerne. Smart specialisation handler om, at regionerne skal lave strategier, hvor de målrettet satser på udvikling af de sektorer, hvor regionen har komparative fordele: Altså er bedre end konkurrenterne. Sjælland EU Nyt tilbyder derfor en analyse af, hvad dette buzzword betyder. Find links til anden litteratur læsning sidst i analysen.

 

 

à Hvad er smart specialisation?

 

Intelligent specialisering, som det kaldes på dansk, handler om, at hver enkelt region skal satse på forskning og innovation inden for de områder, hvor regionen har komparative konkurrencefordele. Hvis en region har en underskov af virksomheder inden for en bestemt branche, så er der et potentiale for at udvikle en vidensøkonomi på området – eller at videreudvikle det eksisterende innovationsmiljø. På den måde skal en udviklingsstrategi baseret på intelligent specialisering styrke regionens konkurrenceevne og dermed sikre en god beskæftigelse. Intelligent specialisering er en tankegang, der spiller sammen alle de under-strategier, en region kan have: Innovationsstrategier, forskningsstrategier, bæredygtighedsstrategier, osv.

 

Kommissionen mener, at en intelligent specialiseringstrategi burde tage sigte på at koncentrere ressourcerne på de mest lovende områder, for eksempel om klynger, eksisterende sektorer og tværsektorielle aktiviteter, øko-innovation, markeder med høj vækstværdi eller specifikke forskningsområder. Klynger skal tiltrække flere virksomheder og dermed flere arbejdspladser. Klynger kan defineres som en samling af virksomheder, oftest små og mellemstore virksomheder (SMVs), inden for et geografisk område, der interagerer med hinanden, kunder og leverandører. Nogle af fordelene med klynger er, at de sammen kan skabe et innovativt miljø og tiltrække specialiseret arbejdskraft. Den mest kendte klynge i verden er Silicon Valley. EU ser klynger som en vigtig del i at få gang i intelligent og bæredygtig vækst, men mener at det er brug for at få flere klynger i verdensklasse.

 

 

à Hvorfor er intelligent specialisering en god ide?

 

Som man kan læse i aviserne stort set hver dag, er det sparetider i Europa. Det betyder – efter manges vurdering - at, der ikke vil komme flere støttekroner fra EU, end der er nu. Samtidig vil Østeuropa kræve større del i EU-midlerne på en række områder, eksempelvis inden for landbrugsstøtten. Derfor skal pengene bruges mere fornuftigt, så støtten får en større effekt i samfundet.

 

Set fra et europæisk perspektiv ser EU-Kommissionen et problem i, at regioner efterligner hinanden, når de laver udviklings- og innovationsstrategier. Resultatet bliver, at de ofte satser på den samme type forskning, teknologi og virksomheder. EU ønsker, at medlemsstaterne og regionerne finder deres forskellige styrker i forhold til hinanden. Det vil presse regionerne til at lave mere visionære og fremtidsrettede forsknings- og innovationsprioriteringer, lyder tankegangen. Alt i alt skal et Europa med forskellige regioner med forskellige styrker gøre EU mere konkurrencedygtigt.

 

 

à Hvem skal forholde sig til intelligent specialisering?

 

Det er især de nationale og regionale myndigheder, der direkte skal forholde sig til begrebet, eftersom de skal starte processen ved at udforme strategier. EU-kommissionen skrev i oktober sidste år, at især regioner spiller en vigtig rolle i innovationsprocessen fordi de tit er de primære institutionelle partnere for universiteter, andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Eftersom udformningen af en strategi vil inkludere både offentlige myndigheder, den private sektor og videninstitutioner er der mange, der vil have godt af at kende tankegangen. Målet er, at udformning af strategien skal foregå nedefra-og-op. Det er altså ikke en håndfuld politikere, der skal beslutte satsningerne – men et analysearbejde, der er lavet i samarbejde med både lokale myndigheder, virksomheder, forskere og andre aktører. Det kunne ske via round-tables, workshops og lignende.

 

 

à Er der penge i det?

 

Intelligent specialisering bliver en overordnet prioritet for strukturfondsmidler. EU-Kommissionen har lagt op til, at det fra 2014 skal være et decideret krav til regionerne og landene, at de har forholdt sig til deres styrker og har lagt planer for, hvordan EU-midlerne skal understøtte disse områder. De rigeste regioner skal afsætte 80 procent af strukturfondsmidlerne til forskning og innovation, små- og mellemstore virksomheder og klimaindsatser, foreslog EU-Kommissionen i oktober. Den ønsker også strammere kontrakter mellem EU-Kommissionen og landene om, hvordan penge skal bruges. Læs mere om det her.

EU-kommissionen ønsker desuden, at EU-programmer, som Livslang Læring, der går til uddannelsessystemet, og Aktiv Aldrende, der støtter velfærdsinnovation, udnyttes for at implementere intelligente specialiseringsstrategier.

Ud over støttekronerne, så er hele idéen med intelligent specialisering, at selve strategien skal øge regioners konkurrencedygtighed og dermed skabe arbejdspladser og vækst.

 

 

à Hvad er nyt for os i Danmark?

 

I forhold til mange andre lande er Danmark langt med innovations- og udviklingsstrategier for regioner og kommuner. Det vil derfor ikke kræve lige så meget for Danmark og de danske regioner at leve op til kravene om at have en intelligent specialiseringsstrategi. Ikke desto mindre bliver kravene mere formaliserede nu, og der kan derfor komme nye krav om dokumentation og kontrakter med EU-Kommissionen. I dansk kontekst kan det også være nyttigt at se på, at intelligent specialisering skal laves i en nedefra-og-op process, hvor videninstitutioner, virksomheder sammen med offentlige myndigheder er med til at identificere og definere hvilke områder, regionen er stærk inden for og har konkurrencefordele. Dette skal ske før strategien er skrevet, så der er altså ikke tale om en almindelig høring, men et mere dybdegående samarbejde.

 

 

à Hvordan skal regioner arbejde med intelligent specialisering?

 

Når en region udformer en udviklingsstrategi for forskning og innovation skal den ikke kopiere en anden region – den skal finde ud af, hvilke sektorer regionen er særligt fremme og konkurrencedygtig inden for. Når specialiseringsområderne er valgt, skal regionerne prøve at støtte op om de SMV’er ved for eksempel at gøre det nemmere for dem at få tilgang til ny viden og den nyeste forskningen inden for deres felt. EU-Kommissionen udgav i juni et dokument, en såkaldt meddelelse, hvor de skriver, at de vil arbejde tæt sammen med finansieringsinstitutioner for at gøre det nemmere for SMV’er at få finansiering, også når det er risikable investeringer.

 

Regioner kan brug strukturfondsmidler til at støtte forskning, uddannelse og innovation inden for deres udvalgte områder. Generelt kan myndighederne prøve at få flere EU-midler til disse satsningsområder. Det skal dog gøres klart, at intelligent specialisering ikke er en direkte sektorstøtte, men satsning på forskning og innovation inden for et særligt område. For eksempel hvis en region specialiserer sig på turisme er det ikke investering i turisme generelt, men for eksempel hvordan man kan udvikle øko-turisme i regionen.

 

 

à Hvilke problemer er der i forhold til intelligent specialisering?

 

En specialisering vil betyde, at nogle virksomheder ikke er omfattet af strategien og altså ikke får samme fokus som andre brancher i regionen. Det kan tænkes, at der er en god virksomhed, som vil søge finansiering til at videreudvikle et produkt, og ikke kan få det, fordi virksomheden ikke arbejder inden for det rigtige område. Det kan skabe en problematisk situation. En risiko kan være, at virksomheden flytter til en region, der er specialiseret inden for dette område. Så taber regionen arbejdspladser. Det kan også ses som uretfærdigt, hvis nogle sektorer investeres i og ikke andre. Det er ikke klart, hvordan det kan undgås, at specialiserede strategier får for stor negativ effekt for de virksomheder, der er udenfor specialiseringsområderne.

 

En anden risko er, at en stor virksomhed, der trækker sektoren i regionen, og den så flytter eller lukker, så kan luften gå ud af hele det specialiserede område. Det er derfor vigtigt at der findes mange små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), der er drivende og ikke kun en større virksomhed.

 

En kendt kritik inden for erhvervslivet er, at man risikerer, at den basalt fantastiske ide, der bliver undfanget i et genialt hoved hos en lokal entreprenør, ikke er dækket af en afgrænset strategi.

 

Generelt plejer Universiteterne kritiserer når det bliver besluttet på forhånd hvilken forskning der skal satses på, men intelligent specialisering er ikke rettet mod grundforskning. Det er typisk ikke universiteterne som modtager investeringer inden for denne ramme, men målet er at sammenkoble forskning og marked.

 

à Hvordan bruger andre regioner i Europa intelligent specialisering?

 

Niederösterreich-regionen i Østrig har siden 1990’erne arbejdet med prioriteringer i deres udviklingsstrategier. For at finde ud af, hvordan de skulle prioritere deres investeringer i forskning og innovation lavede regionen en SWOT-analyse, hvor man kigger på en organisations styrker, svagheder, muligheder og trusler. Samtidig sendte regionen spørgeskemaer ud til virksomheder i regionen. Derudover arrangerede regionen workshops og lavede interviews med interessenter. På den måde definerede de tre specialiseringsområder: 1) Biotech and Regenerative Medicine, Environmental Biotechnology 2) Agribiotechnology, 3) Microsystems Engineering, Tribology, 3) Medical Systems Technology. Regionen samarbejder også med deres naboregioner for at få adgang til deres markeder inden for de tre specialiseringsområder, men også for at få viden og udbytte mellem de sektorer, de ikke har specialiseret sig i. For nyligt viste en uafhængig undersøgelse, at de tre specialområder havde bidraget til vækst i regionen ifølge EU-Kommissionen.