• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Elever fra Kalundborg lærte om havforurening med EU-kroner i ryggen

EU-STØTTE TIL SKOLER - 9. december 2011

Elever fra Kalundborg Gymnasium har sammen med tyske og svenske ligesindede undersøgt, hvordan vi stopper forureningen i Østersøen.

 

Af Casper Ravnsted-Larsen

 

Det kan være svært at overbevise politikere og skoleledere om, at det er en god ide at afsætte en pose penge til at sende deres elever på ture til udlandet.

 

Derfor er lærere og elever på Kalundborg Gymnasium begejstrede for, at deres gymnasium det seneste halvandet år har kunnet deltage i et EU-støttet projekt sammen med en tysk og en svensk skole.

 

”At være med i et projekt og få bevilget en pose penge fra EU til sådan noget gør, at vi har kunnet lave nogle ting, som vi måske ikke ville have råd til i et almindeligt skole- eller gymnasieprojekt. Vi har fået lov til at gå 100 procent efter de ideer, vi har fået og ikke været afhængige af, at der har siddet en administrationschef, der hellere vil budgettere med nogle andre ting,” fortæller Mattias Löb, den ene af to lærere i spidsen for den danske del af projektet.

 

 

Råd til dyrt udstyr

 

Eleverne fra de tre skoler har sammen undersøgt forureningen i Østersøen - og ikke mindst, hvordan den kan begrænses.

 

Eleverne har blandt andet været på byvandring i de andre byer; Flensborg, Stockholm, Kalundborg og København. De har talt med ledende forskere indenfor miljøområdet, og de har været ude og foretage forskellige undersøgelser af Østersøen.

 

Østersøen blev undersøgt på aller nærmeste hold.

 

Det har desuden været muligt for skolen at investere i dyrt udstyr til undersøgelserne, der ellers ikke ville være penge til.

 

”Der har været en masse muligheder for at komme ud og gøre noget, som måske ikke kan lade sig gøre normalt,” fortæller Thomas Møller, den anden lærer på projektet.

 

”For eksempel det at få en forsker ud. Han skal have et honorar, og det kan du ikke gøre normalt, medmindre du indkalder hele skolen til det samme arrangement. Du kan ikke bare få lov at gøre det med en lille gruppe elever, men det har vi haft mulighed for at gøre nu,” tilføjer Mattias Löb.

 

 

Elever fik nye oplevelser

 

Det hele startede et par år tilbage med et tilbud fra Göethe Schule i Flensborg. De var på udkig efter partnerskoler, som ville være med til at søge EU-støtte til et projekt, hvor eleverne skulle undersøge og sætte fokus på forureningsproblemerne i Østersøen.

 

På Kalundborg Gymnasium sad Mattias Löb og Thomas Møller og var interesserede. De takkede ja og hængte opslag op på skolen, der opfordrede interesserede elever i at søge om at være med.

 

Sussie Slot Christensen, der dengang gik i 2. g, læser samfundsfag og engelsk og var en af de elever, der ansøgte om at være med. Hun ville gerne ud og opleve noget nyt.

 

”Jeg syntes, det lød ret spændende. Både at kunne hjælpe med at redde Østersøen – selvfølgelig kan man ikke bare vende det hele – men også at vide mere om Østersøen. For mig var det bare noget vand, men nu er jeg lige som blevet sat mere ind i den problematik, der er omkring det,” fortæller Sussie og fortsætter:

 

Der blev samarbejdet i arbejdsgrupper for at nå frem til løsningen på miljøproblemerne i Østersøen.

 

”Og så synes jeg, at det med at komme ud og rejse lidt og komme til nogle andre lande, der har nogle af de samme problemer var spændende. Og så var det ret spændende at få snakket med nogle andre mennesker.”

 

 

Engelskkundskaber nåede nyt niveau

 

Blandt de 17 elever fra Kalundborg Gymnasium er der både elever med fokus på biologi, engelsk og samfundsfag.

 

Netop de tværfaglige aspekter og elevernes oplevelser i forbindelse med projektet fremhæver de to lærere også som et af projektets stærkeste sider.

 

”Det er ikke kun biologi-eleverne, der har fået noget ud af det her. Sprogeleverne er blevet bedre til engelsk, fordi de har været nødt til at kommunikere med eleverne fra de andre lande og lært en række engelske fagudtryk,” siger Thomas Møller.

 

Han fortæller, at eleverne på Google Documents havde et fælles dokument, som de løbende skulle opdatere, hvis de lærte et nyt udtryk på engelsk, som de andre elever kunne få gavn af.

 

 

Konklusionerne og ministeren

 

Eleverne fra de tre skoler nåede i september frem til en handlingsplan for, hvordan forureningen kan begrænses i Østersøen. Resultaterne er det meningen nu skal præsenteres for en række politikere, som rent faktisk kan gøre noget ved problemerne.

 

Gruppefoto ved Göethe Schule i Flensborg.

 

”Østersøen er meget forurenet. Det er der ikke ret mange der ved, og derfor var det oplagt, at der var nogle, som skulle gøre opmærksom på det,” lyder begrundelsen for at gå ind i projektet i første omgang fra Thomas Møller.

 

Blandt andet er eleverne kommet frem til, at olietankere, der sejler i Østersøen, skal have dobbelt skrog, fordi de af og til rammer havbunden og lækker olie. Og så skal fiskerne holde op med at kassere de fisk, de har fanget, men som rækker ud over deres kvoter.

 

Derfor håber lærere og elever på Kalundborg Gymnasium, at eleverne i løbet af foråret kan komme på besøg hos miljøminister Ida Auken (SF) og præsentere deres konklusioner.

 

”Hvis man kigger på nogle af de andre organisationer, som har arbejdet med det samme, så er eleverne faktisk helt uafhængigt nået frem til nogle af de samme konklusioner,” fastslår Thomas Møller.

 

”Vi håber at afleveringen af de her konklusioner gør, at vi kan få råbt nogle politikere op,” tilføjer Mattias Löb.

 

Tilfreds skoleledelse

Som projektet så småt nærmer sig sin afslutning, kan også ledelsen på Kalundborg Gymnasium kigge begejstret tilbage på et vellykket forløb, der har åbnet nogle hidtil ukendte muligheder.

 

"Vi ville aldrig selv have haft økonomisk mulighed for den omfattende elevudveksling eller de aktiviteter, som har fundet sted i projektet," siger uddannelsesleder Lisbeth Randers.

 

"Det er klart at projektet er med til at gøre gymnasiet attraktivt, både for lærere som har lyst til mere end den almindelige undervisning. Det giver dem rammer for at realisere faglige ambitioner, med en særligt udvalgt gruppe elever. Også for eleverne er projektet en ekstra mulighed: Baltic Sea har givet særligt interessserede elever mulighed for tværfaglig fordybelse i en international sammenhæng," fortsætter hun.

 

På projektets negativside nævner hun dog den lidt "tunge" ansøgningsproces, der dog ikke fratager hende og gymnasiet modet til at forsøge sig med lignende projekter i fremtiden.