EU deler lånerisikoen med små virksomheder
EU-finansieringsinstitutter vil låne penge til innovation i små og mellemstore virksomheder
Når små- og mellemstore virksomheder overvejer, om de skal satse på forskning og videreudvikling af deres produkter, så er det vigtigt at kunne få billig finansiering. Og det er svært, især i krisen. Nu vil EU derfor dele risikoen med bankerne.
”Umiddelbart ser det positivt ud, at de vil dele risikoen med os,” siger Sine Worm Jensen, erhvervspolitisk konsulent i bankernes brancheorganisation, Finansrådet.
Det er Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der i samarbejde med EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringbank (EIB), mandag i sidste uge meldte ud, at de etablerer et nyt låneprogram til virksomheder til forskning og innovation. Lånene skal være på mellem 186.000 kroner og 56 millioner kroner. Det er altså lån til både de helt små og de lidt større satsninger.
Den nye låneordning bliver budt velkommen af Flemming Søndergaard, konsulent ved Næstved-egnens udviklingsselskab.
”Enhver mulighed, der byder sig, som er en hjælp til virksomheder, er god. Bankerne står ikke i kø til at yde lån. Så når der kommer sådanne initiativer, så er det godt,” siger han.
Usikkerhed om danske banker
Flemming Søndergaard påpeger dog, at det usikkert om lånene kommer til Danmark. Det kræver nemlig, at danske banker går med i programmet for at fungere som mellemmand og dermed påtager sig halvdelen af risikoen.
Sjælland EU Nyt har forsøgt at få en udtalelse fra Sparekassen Sjælland om, hvorvidt de kunne finde på at benytte programmet, når der tidligst til næste år åbnes for ansøgninger. Det har dog ikke været muligt. Ligeledes Ringkøbing Landbobank, der i dag får finansiering via Den Europæiske Investeringsbank, ikke ønsket at udtale sig. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Spar Nord, der også bruger finansiering fra EIB.
På et punkt er den nye låneordning mere attraktiv end tidligere tilbud fra EU-finansieringsinstitutterne, siger Sine Worm Jensen fra Finansrådet.
”I det andet program, som EIB har til små- og mellemstore virksomheder, er der reelt kun tale om billig funding, mens den danske bank selv sidder med hele risikoen. Derfor er det nu interessant, at det nye program lægger op til deling af risikoen,” siger Sine Worm Jensen.
Danske banker kan ikke lide EIB-krav
Sidste år valgte Ringkøbing Landbobank og Spar Nord at gå til EIB for at få billig finansiering af lån til små- og mellemstore virksomheder. Sidstnævnte valgte EIB, fordi de stramme vilkår på det generelle lånemarked overskyggede ulemperne ved ekstra papirarbejde med for eksempel afrapporteringer til EIB.
At så få banker vælger af benytte EU-mulighederne, skyldes bedre vilkår i andre ordninger, vurderer Sine Worm Jensen.
”Det er nok fordi, vi har ordninger herhjemme, der er mere attraktive. Der er eksempelvis Vækstfonden, hvor staten tager 75 procent af risiko på lånet. Det er mere attraktivt, når der ikke er risikodeling i EIB’s program,” siger hun.
Hun tilføjer, at nogle af bankerne ikke vil anvende EIB, fordi EIB ændrer vilkår ret ofte. Det skaber en usikkerhed, når banken skal lægge budgetter, der rækker mange år ud i fremtiden.
”Det kan også spille ind, hvis bankerne mener, at de skal bruge meget tid på papirarbejde i forhold til at deltage i låneprogrammet. Papirarbejde er lønningstimer, så det er en ekstra omkostning, hvis der er meget administration,” siger Sine Worm Jensen.
Et eksempel på de ekstra krav er, at en enkelt bank gerne vil deltage i EIB’s program, men ikke kan leve op til kravene.
”Sparekassen Himmerland vil eksempelvis egentlig gerne anvende EIB-programmet for små- og mellemstore virksomheder, men har ikke mulighed for det. Man skal låne et minimumsbeløb, og det kræver en egenkapital af en vis størrelse, så den har faktisk ikke mulighed for at låne disse penge. Det, mener vi, er konkurrenceforvridende,” siger Sine Worm Jensen.
Program kan blive udvidet til 2014-2020
Talskvinde for EIF, Susanne Gutjahr, siger til Sjælland EU Nyt, at danske virksomheder i teorien vil kunne få de billige EU-lån via udenlandske banker, hvis ingen danske banker går med. I realiteten vil små- og mellemstore virksomheder dog som oftest finde lokal finansiering, siger hun.
Investeringsfonden har fået opmærksomhed fra en bred kreds af banker, siger talskvinden, men hun vil ikke spekulere i, om danske banker ender med at deltage.
Det nye låneprogram vil i første omgang være et pilotforsøg, men hvis det bliver en succes, vil det blive forlænget til 2014-2020 og udvidet med flere banker end de 10-15, som forventes at blive godkendt til at deltage, siger hun.
Fakta om de nye EU-lån
Det er Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der står for lånene – men i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og EU-Kommissionen. Den tager halvdelen af risikoen på lånet, mens en almindelig bank som formidler af lånet tager den anden halvdel af risikoen.
Det forventes, at omtrent 10-15 banker vil deltage i programmet og tilsammen yde lån til 500 små- og mellemstore virksomheder til en samlet værdi på ni milliarder kroner. Hvert lån kan være på mellem 186.000 kroner og 56 millioner kroner.
I 2007 lancerede Den Europæiske Investeringsbank sammen med EU-Kommissionen The Risk-Sharing Finance Facility (RSFF), som skulle give lån til virksomheder, forskningsenheder, universiteter og andre enheder. Læs mere om RSFF her.
Det nye låneprogram, der blev lanceret 5. december, hedder RSFF Risk Sharing Instrument (RSI) og er målrettet små og mellemstore virksomheder, eksempelvis opstartsvirksomheder. Læs mere om RSFF RSI her.
EU-forslag rydder op i Øresundsrod
NYHED OM SOCIAL SIKRING - 10. april 2012
