LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Analyse: Her er 6 fælles europæiske sundhedsudfordringer

De europæiske lande står overfor mange af de samme sundhedsudfordringer både nu og i fremtiden. Alligevel er sundhed et nationalt anliggende. Kan vi alle sammen få gavn af et sundhedssamarbejde?

De europæiske lande står overfor mange af de samme sundhedsudfordringer både nu og i fremtiden. Alligevel er sundhed et nationalt anliggende. Kan vi alle sammen få gavn af et sundhedssamarbejde?

 

Sundhed er i alles interesse, og over hele Europa ser man de samme udfordringer. Men det er op til de enkelte lande at løse dem. Men hvad er det for nogle problemer, som Europa står overfor – og kan europæisk samarbejde være løsningen?

Inspireret af en debat holdt af European Policy Center vil Sjælland EU Nyt her give dig et overblik over nogle af de helt store udfordringer for den europæiske sundhed, som debattørerne fra Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, europæiske lægers sammenslutning og den europæiske folkesundhedsalliance berørte.

 

Demografi

Selvom den hævede pensionsalder over hele Europa ser ud til at have afmonteret den såkaldte pensionsbombe, (Se denne artikel fra Politiken) så kommer Danmark og Europa stadig til at stå med en større andel af ældre, end vi hidtil har gjort. Og ældre mennesker har oftere brug for at gå til lægen og få hjælp til gøremål end de yngre.

Vi står på kanten til den fjerde industrielle revolution, og den vil betyde store omvæltninger, ikke mindst for hjælp og pleje til ældre. Robotter, der tager sig af husholdningen, og selvkørende biler, der kan sikre mobilitet, hvis familien er langt væk og synet, reflekser og helbred ikke er, hvad det har været.

Ved debatten deltog

Hans Martens som ordstyrer, formand for Helbred, Etik og Samfund-koalitionen, uddannet på Aarhus Universitet

Birgit Beger, Generalsekretær hos sammenslutningen for europæiske læger

Philippe De Backer, PhD i bioteknologi, medlem af Europa-Parlamentet

Yannis Natsis, politisk koordinator ved Den Europæiske Folkesundhedsalliance for deres projekt, der skal sikre medicin til alle

Isabel de la Mata, ledende rådgiver ved Europa-Kommissionens afdeling for sundheds- og krisehåndtering

Den teknologiske udvikling kommer dog ikke af sig selv, og hvis Europa skal hænge på, kan det være nødvendigt, at de bedste hoveder arbejder sammen om de bedste ideer. Det sker allerede i dag, hvor EU støtter samarbejder og projekter på tværs af grænser. Særligt er der de europæiske sundhedsaktører imellem fokus på at sikre aktiv og sund aldring.

Hvis vi i Europa skal være sikre på at være helt i front, når det kommer til at udvikle fremtidens velfærd, skal tankegangen dog ikke være, at man samarbejder over grænserne for at få EU-støtte, men at man gør det helt naturligt, fordi samarbejde skaber de bedste løsninger.

 

Medicinpriser

Der bliver konstant udviklet nye lægemidler til vidt forskellige lidelser og sygdomme. En ting har de fleste dog til fælles: Den nyeste og bedste medicin på markedet er dyrt. Meget dyrt. Debatten er brandvarm i Danmark og resten af Europa. Hvor skal der spares, og hvor skal pengene bruges?

Prioriteringer vil være uundgåelig og sker allerede i dag – også i Danmark. Hvis ikke der spares på dyr medicin, skal der spares på eksempelvis personale og sengepladser. Der er allerede kommet nye måder at forhandle priser på. Eksempelvis er det ofte muligt at betale for et lægemiddel alt efter effekt det har haft over en prøveperiode.

Hvis EU’s medlemslande sammen forhandler med medicinalvirksomheder og producenter af medicinsk udstyr, vil det med al sandsynlighed sikre landene den bedste pris og mindske arbejdsbyrden for det enkelte land. Samtidig giver det producenterne adgang til et stort marked gennem én forhandling. Det vil især være en fordel for små virksomheder.

Det er meget komplekst at gøre udgifterne til lægemidler op. De skal ses i et større perspektiv. Nogle dyre lægemidler kan mindske indlæggelsesperioden eller fjerne behovet for operation eller transplantation, og mindsker derfor andre omkostninger betragteligt.

Prioriteringer kan sundhedsvæsnet aldrig komme udenom, men hvis vi tør se på andre landes prioriteringer, så kan der være en bedre chance for at finde en løsning. I en sammenhæng med liv og følelser på spil, kan den løsning man finder ved at kigge over landegrænser nok højest blive den mindst ringe.

 

Sjældne sygdomme

Der findes et utal af lidelser, der kan ramme os alle sammen. Nogle rammer mange, andre rammer næsten ingen. Hvis du er så uheldig at blive syg, så skal du krydse fingrene for at mange andre har lidt af det samme før dig. Jo mere normal en sygdom er, jo mere er der forsket i den, og det gør sandsynligheden for at blive rask igen langt større.

Når en sygdom kun rammer få mennesker, vil den viden, der er, være begrænset. Sundhedspersonalet vil selvsagt ikke have meget erfaring med, hvordan de skal håndtere de sjældne sygdomme. Der kan være flere fordele ved at se på et europæisk samarbejde som måden at hjælpe disse mennesker.

I dag er det er kun mellem en til to af hvert tiende forskningsresultat, der omsættes til nye praksisformer. Det betyder, at meget af den viden, som vi har, slet ikke bliver brugt. Ofte laver andre lande forskning, der minder om noget, der allerede er lavet i andre lande, og spilder derfor midler, på at opfinde den dybe tallerken.

Det største europæiske offentlige-private partnerskab indenfor biovidenskab arbejder indenfor dette område. Partnerskabet hedder Initiativet om Innovative Lægemidler og har til formål at accelerere den hastighed, hvor man tager nye behandlingsmetoder og lægemidler i brug i alle EU’s medlemslande.

Hvis europæisk viden og erfaring inden for sundhed kan samles, vil det give mulighed for, at den viden andre lande har om at behandle sygdomme, nemt kan blive tilgængelig i Danmark, og vi på den måde kan sikre den bedste behandling.

 

Lige adgang

Ikke alle har de samme muligheder for at blive raske, når de bliver syge. Størrelsen på din pengepung kan give dig en plads forrest i køen til sundhedsvæsnet, hvis du har råd til sygeforsikring og privathospital. I Danmark har mere end halvdelen af befolkningen en privat sygeforsikring.

Problemstillingen er kompleks, for alle forventer den hurtigste og bedste adgang til behandling. Hvis systemet ikke kan følge med, så vil der opstå en efterspørgsel på andre måder at få den behandling. Det vil være dem, der har flest penge at gøre med, der kan få de behandlinger.

Den dynamik vil altid være til stede i et eller andet omfang, men hvis den ikke bliver forsøgt reduceret mest muligt, så vil sundhedsvæsnet knække over på midten. En af metoderne kan være, at sætte hurtigst muligt ind, og sætte ind før folk overhovedet er syge. (Se forebyggelse og tidlig behandling)

 

Forebyggelse og tidlig behandling

Det er oplagt, at forebyggelse kan spare sundhedsvæsnet for mange penge. Det er knap så oplagt, præcis hvordan man sikrer forebyggelse af sygdomme eller i det hele taget, hvordan man måler, om en sygdom er forhindret.

Incitamentsstrukturerne kan være en del af problemet. Sygehusene får penge for de behandlinger, de laver. De får ikke tilsvarende belønning, hvis de laver én behandling, der sparer dem for at lave tre mere.

Lange ventelister kan være medvirkende til, at mennesker bliver mere syge, mens de venter på deres behandling. Det skaber en ond cirkel, hvor det bliver svært at få folk ud af sundhedsvæsnet igen, mens nye kommer til.

Når systemet bliver overbelastet på den måde, kommer fokus til at være på at behandle dem, der er de mest syge, fremfor at gøre dem, der er ”lidt” syge, raske. De må så vente på, at de er mere syge, før de kan blive behandlet.

EU har afsat mange midler til projekter, der skal hjælpe med livstilsændringer, selvmonitorering af helbred og gøre det nemmere at identificere den enkeltes sundhedsrisikoer, så det bliver nemmere at forebygge.

Det er ikke nemt at implementere helt nye måder at tænke behandling på, men en mere systematisk udveksling af best practice vil kunne sikre bedre behandlinger over hele Europa. (Se vidensdeling)

 

Vidensdeling

Verden er digitaliseret og globaliseret. Alligevel bliver fax og fysisk post stadig flittigt brugt, og i mange lande findes journaler kun i fysisk form.

Potentialet er enormt, hvis der kan laves en digital standardisering af sundhedsdata og praksisformer. Journaler udvekslet på et splitsekund, mulighed for at overvåge, hvordan sygdomme spredes og mulighed for at tage det bedste fra behandlingspraksis i andre lande. (Se sjældne sygdomme)

Hvis du ender på sygehuset i et andet land, end der hvor du kommer fra, kan personalet ikke uden videre få din journal og finde ud af, om du eksempelvis er allergisk over for morfin. Blandt andet på grund af arbejdskraftens fri bevægelighed, er der mange der ikke bor og lever i det land, der står på deres pas.

Bevægeligheden betyder at smitsomme sygdomme har gode muligheder for at sprede sig. Virus og bakterier stopper ikke ved grænserne, men en fælles europæisk platform vil lettere kunne kortlægge sygdommes færden.

En standardisering af den overordnede måde at tænke sundhed på har dog to store udfordringer. For det første skal der være politisk enighed mellem medlemslandene om systemet og omfanget. Det er som bekendt ikke altid nemt at nå dertil, og selv hvis man gjorde, så vil det med al sandsynlighed være dyrt og svært at implementere. For ikke at snakke om den enorme mængde følsomme data, der pludselig vil være digitalt tilgængelige og derfor i fare for hackerangreb.

På trods af fordelene, så virker opgaven uoverkommelig lige nu. Men den teknologiske udvikling rykker sig ofte hurtigere, end man kunne have forudset bare få år forinden. Derfor er det ikke utænkeligt, at teknologien kan vente lige om hjørnet.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn