LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Europæisk virksomhedstrend får udsatte i job

Stadig flere socialøkonomiske virksomheder skyder frem eller øger væksten til i disse år, og det kan især personer med fysiske og psykiske handikap få glæde af. Mange af disse virksomheder specialiserer sig i høj grad i at bringe udsatte tilbage i job.

Et ønske om at gøre en forskel kombineret med en bæredygtig forretningsmodel. Det er grundlaget for socialøkonomiske virksomheder, der inden for de sidste 20 år er blevet en voksende trend i såvel Danmark som i resten af Europa.

– Logikken i en konventionel virksomhed er at generere et overskud og at investorerne kan tjene penge, hvorimod en socialøkonomisk virksomhed har fokus på at løfte sociale problemer, som for eksempel at inkludere en udsat gruppe i arbejdsfællesskabet, forklarer professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, Lars Hulgård.

Den ideologi lader til at have fået stærkt rodfæste blandt iværksættere. Foråret 2013 fandt Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (SFI) 115 virksomheder fordelt på 129 arbejdssteder. Vinteren 2018 står 253 registreret hos Erhvervsstyrelsen, hvoraf 28 er registret i Region Sjælland.

Inddrager man alle virksomheder med sociale profiler, viser Europa-Kommissionens Landerapporter i perioden 2008-2014, at almindelige virksomheder i Italien tabte næsten 500.000 ansatte, mens det samlede antal ansatte i de sociale kooperativer steg fra 340.000 til 407.000. I Belgien faldt beskæftigelsen i den offentlige og private sektor, mens beskæftigelsen i sociale virksomheder steg med 11,5 procent, og i Bruxelles med 25 procent.

 

Det ligger i entreprenørernes tankesæt

Socialøkonomiske virksomheder beskæftiger sig inden for meget forskellige områder, men ofte er deres fællestræk, at de har specialiseret sig i at ansætte eller opkvalificere mennesker, der ellers ville stå meget langt fra arbejdsmarkedet.

I Danmark er omkring 450.000 personer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de har et fysisk eller psykisk handikap eller er ramt af en social udfordring som misbrug eller stress. Yderligere viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet i 2017, at hver tredje kontanthjælpsmodtager ikke har haft et års sammenhængende arbejde eller uddannelsesforløb i de sidste ni år.

– Konventionelle virksomheder løfter naturligvis også den udfordring, men socialøkonomiske virksomheder er særligt velegnede, fordi det ligger i entreprenørernes tankesæt at hjælpe socialt marginaliserede mennesker, og derfor også er en integreret del af deres forretningsmodel, siger Lars Hulgård.

I Frankrig lancerede en virksomhed i 2004 vandfri bilvask baseret på biologisk nedbrydelige produkter og ansatte lavt uddannet personale. I Ungarn oprettede en fond en restaurant, der beskæftiger 40 handicappede medarbejdere og sørger for uddannelse og børnepasning for at sikre overgangen til stabil beskæftigelse.

 

Udsatte forrest i jobkøen

Hos Den Sociale Kapitalfond, der investerer i socialøkonomiske virksomheder og virksomheder med sociale profiler, ved at stille undervisning og lån på mellem 2,5 til 5 procent i rente til rådighed, er tendensen klar. Når socialøkonomiske virksomhederne vækster, står udsatte forrest i jobkøen.

– Hvis vi kan få en kontanthjælpsmodtager i arbejde, skal samfundet ikke betale 200.000 til 400.000 kroner om året til den person. Så bidrager vedkommende til samfundet i stedet for, fortæller Steen Lohse, der er investeringschef hos Den Sociale Kapitalfond.

Investeringerne omfatter 59 virksomheder, der samlet har fordoblet antallet af udsatte ansatte fra omkring 250 til godt 500 medarbejdere. En stor del af disse personer er ansat på deltid i et flexjob eller skånejob. Til sammenligning er antallet af ordinære ansatte steget med knap 140 personer.

 

Potentiale til at nå globale mål

Når socialøkonomiske virksomheder er på fremmarch i hele Europa, hænger det sammen med, at offentlige myndigheder i stigende grad efterspørger almennyttige services som modsvar til besparelser, der i øjeblikket bliver gennemført i de nationale budgetter.

– Socialøkonomiske virksomheder har potentiale. På grund af deres konstruktion og vision om social ansvarlighed kan de være et af midlerne til at nå FN’s globale mål om bæredygtighed, siger René Kusier, fuldmægtig i afdelingen for National Erhvervsudvikling i Erhvervsstyrelsen.

Blandt andre initiativer vedtog Europa-Kommissionen i 2011 Social Business Initiative for at gøre det lettere for socialøkonomiske virksomheder at få adgang til finansiering for at gøre socialt entreprenørskab mere synligt og gøre lovgivningen mere simpel – blandt andet gennem mærkningsordningen EuSEF. Fonde, der er EuSEF-mærket, herunder Socialfonden, er forpligtet til at allokere 70 procent af deres midler til projekter, der fremmer sociale formål.

 

Socialt ansvar giver skattefordele

Væksten har medført et politisk ønske om at fremme registrerede socialøkonomiske virksomheder og kooperativer, der i de fleste EU-lande nyder økonomisk støtte i form af reduktioner i selskabsskat og kommuneskat. I Grækenland, Litauen og Italien er de fuldstændigt fritaget.

I Spanien ligger reduktionen på 50 procent, men det er skattefrit for offentlige og private at købe produkter og ydelser hos virksomheder, der fremmer uddannelse, sundhed, social velfærd, kultur eller sport, og af den grund er fritaget for den såkaldte Merværdiskat.

– Selv om der ikke har været en harmonisering i forbindelse med Social Business Initiative, er der opstået en ensartethed i den måde den nationale lovgivning og andre relevante lovgrundlag bliver tilpasset de nøglefunktioner, vi foreslog dengang, fortæller Risto Raivio, senior ekspert i socialt entreprenørskab i Kommissionens generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.

Samme tendens er så småt ved at indfinde sig i Danmark. Erhvervsstyrelsen vil i løbet af 2018 revidere den eksisterende lov for registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomiske virksomheder kombinerer den klassiske iværksætterånd til løse en social, miljømæssig eller samfundsmæssig udfordring. Eksempelvis afhjælpe hjemløshed, som Hus Forbi eller reducere madspild, som FødevareBanken.

Virksomheden skal fungere på samme markedsvilkår som konventionelle virksomheder, altså have en erhvervsdrift ved salg af produkter eller serviceydelser eller produkter, og uden væsentlig indflydelse af det offentlige.

Der er krav om, at virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse.

Registrerede socialøkonomiske virksomheder er underlagt udbyttereglerne, der stiller krav til, hvordan virksomheden forvalter sit overskud efter skat. Det skal enten geninvesteres i at udbygge egne eller andre socialøkonomiske virksomheders aktiviteter eller doneres til at fremme sociale formål.

Der findes virksomheder, der drives socialøkonomisk, men ikke er registreret. Det gælder blandt andet Aarstiderne, hvis kasser med mad fremmer lokale økologiske fødevarer i Region Midt, og Roskilde Festival, der dels har strategier for genanvendelse af affald og frivilliges indsats, dels donerer sit overskud til velgørenhedsorganisationer.

Konventionel virksomhed

Virksomhed drevet efter investeringsøkonomiske principper, hvor objektivet er at øge virksomheden overskud. Konventionelle virksomheder kan i det omfang, de ønsker, implementere samme principper, for at opnå en mere grøn eller social profil.

Social virksomhed

I princippet en socialøkonomisk virksomhed, men dækker også over konventionelle virksomheder med en grøn eller social profil og virksomheder drevet efter socialøkonomisk model, uden nødvendigvis at være registreret som socialøkonomisk.

CSR

Corporate Social Responsibility handler grundlæggende om, at virksomheder agerer globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, eksempelvis i forhold til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima eller andet. Det er kendetegnet ved at være en del af virksomheden strategi, og indebærer initiativer, hvor virksomheden typisk tager hensyn til ansattes, ejers, lokalsamfunds og kunders interesser.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn