LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Få hele historien: Sådan hentede Guldborgsund og Sorø gigantsum til højmoser

Grundig forberedelse, samarbejde mellem kommuner og et godt forhold til højmosernes ejere. Det er tre vigtige faktorer, der har sikret Guldborgsund og Sorø 40 millioner kroner til et stort naturprojekt, fortæller de stolte projektmagere fra de to kommuners naturforvaltninger. ”Jeg startede med at afmystificere for alle de andre, hvor farligt det er,” beretter Anita Pedersen, biolog i Guldborgsund Kommune. Få hele historien her.

Af Filip Schwartz Kirkegaard.

Afsnit 1: Intro

Afsnit 2: Slunken kommunekasse i Guldborgsund

Afsnit 3: Fordele ved samarbejde
Afsnit 4: Sorø og Holbæk går med

Afsnit 5: Data som fundament under ansøgningen
Afsnit 6: Ingen lodsejere, intet projekt – må Holbæk sande

Afsnit 7: Intens dialog sikrer opbakning hos 54 lodsejere
Afsnit 8: Danmark springer boksen

Afsnit 9: Medfinansiering skaber sved på panden

Afsnit 10: Udgift til arkæologer bliver knast i forhandlinger
Afsnit 11: Husk at afsætte tid, hvis du har store ambitioner

Fakta: Højmoser og Natura2000-områder
Fakta: EU-støtte fra LIFE+

Afsnit 1: Intro
Guldsmede, fugle og sjældne plantearter i de truede højmoser Horreby Lyng og Store Åmose kan primært takke to personer for, at de i årene fremover kan formere og brede sig.

Det er Anita Pedersen, biolog i Guldborgsund Kommune, og Line Strandholm Magnussen, biolog i Sorø Kommune, der har været de to ansvarlige for kommunernes ansøgning.

”Du skal drikke helt masse kaffe med lodsejerne,” lyder et centralt råd fra Anita Pedersen til andre projektmagere på naturområdet.

”Og du skal respektere dem. Det er deres mose. Det er deres ejendom,” forklarer hun.
Hele forløbet, der endte med en gevinst på 30 millioner kroner fra EU’s naturprogram LIFE+ og 10 millioner kroner i medfinansiering fra staten, har været langt mere kompleks end at drikke en tår kaffe.

Afsnit 2: Slunken kommunekasse i Guldborgsund
Det hele begynder for tre år siden, i 2010. Anita Pedersen kan se, at kommunen står over for et problem. Lokales omfattende opgravning af tørv, dræning og opdyrkning har medført, at højmoser er en sjælden naturtype i Europa.  Kommunens højmose,Horreby Lyng, får derfor EU-betegnelsen Natura2000-område. I 2010 har staten netop fremlagt udkast til en Natura 2000-plan. Den forpligter kommunen til som minimum at fastholde og helst forbedre naturtilstanden af mosen – gunstig bevaringsstatus, kaldes det. Med blot en halv million kroner på hele deres driftbudget til naturpleje om året har Guldborgsund derfor en udfordring.

”Jeg kan se på det skrabede kommunebudget, at vi ikke kan klare opgaven alene. Så jeg foreslår, at vi kigger på muligheden for at søge LIFE-støtte,” beretter Anita Pedersen.

Afsnit 3: Fordele ved samarbejde
Hun har før sin tid i Guldborgsund, hvor hun i 2010 har arbejdet i to år, erfaring med EU-projekter. I både Østeuropa og tredjeverdenslande har hun lavet naturforvaltningsprojekter, så hun kender rumlen. Hun får opbakning fra både ledelse og politikere til at gå videre med sin ide. Kommunens projektbudget vil dog blive for lille til at være berettiget til LIFE-støtte, vurderer hun. Samtidig ønsker hun kolleger fra andre kommuner til at sparre med.

Hun indkalder Region Sjællands øvrige naturforvaltninger til en workshop, der finder sted i efteråret 2011.

”Jeg startede med at afmystificere for alle de andre, hvor farligt det er at lave en EU-ansøgning,” beretter Anita Pedersen.

Afsnit 4: Sorø og Holbæk går med
Selv om Anita Pedersen fornemmer, at de øvrige kommuners naturfolk synes, det er en stor mundfuld at give sig i kast med en EU-ansøgning, er to kommuner med på idéen: Sorø, der ender med at gå med hele vejen, og Holbæk.

Det er oplagt for Sorø at gå med, forklarer kommunens biolog, Line Strandholm Magnussen.

”I Store Åmose havde staten i 2006 udarbejdet et rigtig godt projekt, som desværre aldrig blev til noget, fordi de afsatte midler blev tage af finansloven igen,” forklarer hun.

”Så vi har allerede viden om, hvad der skal til for at genoprette højmosen. Vi ved, hvor grøfter og dræn løber; hvor der skal sættes skotter op og kastes grøfter til, så mosen ikke afvandes yderligere,” uddyber hun.

Med kommunens anlægsbudget til natur på ca.-400.000 kroner er det umuligt at gennemføre projektet på egen hånd.

”Så hele basisprojektet er klar, og vi går med tankerne om at udføre første skridt med de tekniske indgreb imod dræning, men mangler den økonomiske løftestang ,” fortæller Line Strandholm Magnussen.

Afsnit 5: Data som fundament under ansøgningen
Guldborgsund er trods deres initiativ på mere bar bund, inden de går i gang. De sidste data fra Horreby Lyng er fra 90’erne. Anita Pedersen får den ide at skaffe teknisk viden i et forprojekt ved at søge landdistriktsmidler via Natur- og Miljøprojektpuljen. Men disse midler er en kommune forhindret i at søge. Derfor indgår Guldborgsund Kommune et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der også har et mål om at bevare højmoserne.

”På det tidspunkt var det vigtigt at få et godt teknisk grundlag som fundament under ansøgningen, så vi er meget taknemmelige over samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening,” siger Anita Pedersen.

De to kommuner har dog brug for ekstra, ekstern hjælp, er de enige om.

For at sikre ansøgningens kvalitet hyrer de Claus Paludan fra konsulentbureauet Paludan og Bangsgaard, der har været med til at udarbejde mindst fem LIFE-ansøgninger.

”Der er ingen grund til, at vi går ud og opfinder den dybe tallerken, når der allerede er en ekspert, der ved, hvordan du bedst udarbejder LIFE-ansøgninger. Det sparer os også for megen tid,” forklarer Anita Pedersen.

Pengene til Claus Paludan får Anita Pedersen fat i via en privat fond, 15. Juni Fonden. Fonden, der er oprettet med en arv fra et naturglad, dansk ægtepar, giver desuden de 25 procents medfinansiering til Natur- og Miljøprojektpuljen. Det er vigtigt, eftersom medfinansiering ikke må komme fra offentlige kasser.
Afsnit 6: Ingen lodsejere, intet projekt – må Holbæk sande

Den anden eksterne hjælp skal sikre noget fuldstændig uomgængeligt for projektets succes: Lodsejernes opbakning. Ingen lodsejere, intet projekt. Kommunerne beslutter sig for at følge gængs praksis ved naturprojekter og betale Direktoratet for FødevareErhvervs Jordfordelingskontor i Tønder for en analyse af størrelsen på en økonomisk engangskompensation til lodsejerne. De skal sikre lodsejernes tillid til, at beløbet er rimeligt.

I Sorø har der flere gange tidligere været dialog med lodsejerne i Åmosen om at gøre området mere vådt, så mosen kan vokse. I det nye projekt er der 14 lodsejere, hvoraf den ene ejer langt størstedelen af mosen.

”Det var så essentielt, for at projektet kunne komme videre, at lodsejerne forstod, hvad vi ville og ikke følte sig truet. Efter mange fejlslagne forsøg, så handlede det om, at de ikke tænkte: Nu råber I, at vandet kommer igen, men hvor er pengene? Vi skulle lige mande os op og sige, at vi gerne ville snakke med dem igen,” beretter Line Strandholm Magnussen, der i første halvdel af 2012 tager kontakt.

Ofte når naturprojekter strander, er det fordi ejerne ikke vil være med. Så må kommunen vente på, at lodsejer skifter mening, sælger sin ejendom eller der sker generationsskifte på arealerne.

Det problem kommer Holbæk Kommune ud for. De må droppe ud af projektet, fordi de er uenige med lodsejerne om størrelsen af den økonomiske kompensation.

I Sorø går lodsejerne med.

”Det er første skridt på vejen,” fortæller Line Strandholm Magnussen.
Afsnit 7: Intens dialog sikrer opbakning hos 54 lodsejere

I Guldborgsund er dialogen med lodsejerne mere intensiv. For der er 54 små lodsejere, og i princippet kan én enkelt af dem vælte hele projektet. Siden idéen til projektet blev født i 2010 har Anita Pedersen derfor inviteret til kaffebordssamtaler og busture til Fyn, hvor de sammen kiggede på et igangværende projekt om genopretning af højmoser.

”Så kan de se, hvad der vil ske med vores mose; at de stadig kan gå på jagt, skyde deres fasaner og bukke. Det er jo det, der ofte lægger dem på sinde. At de fortsat kan bruge mosen, som de tidligere har gjort,” forklarer hun.

Lodsejerne er tilfredse: Stierne lægges inde i hjertet af mosen, så rådyrene – der lever i træbevoksningen i udkanten af mosen – kan leve i fred, altså indtil jægeren kommer forbi. Kommunen planlægger at sikre en bedre afvanding af markerne rundt om mosen. På den måde bliver det ikke et problem for landmændene, at vandspejlet stiger inde i mosen.

Lodsejerne – der ofte har arvet deres lod i mosen fra deres forældre eller bedsteforældre har et følelsesmæssigt forhold til den – bliver også involveret i formidlingsprojektet: Hvor må gæsterne gå i mosen? Hvordan skal bænkene ved stierne se ud,  og hvor skal de stå? Hvilke historier skal fortælles? Flere lodsejere kan huske, at mosen ved krigens tid var helt lysåben, og kan gennem dialogen med kommunen få frit løb for deres erindringer.

”De skal ikke miste følelsen med, hvad der sker, og jeg tror, at vi i sidste ende bliver belønnet for dialogen, vi har haft med dem,” vurderer Anita Pedersen, der har fået positive tilkendegivelser fra de mange lodsejere.
Afsnit 8: Danmark springer boksen

Ansøgningsfristen er i september 2012. Efter lang tids forberedelse får Sorø og Guldborgsund allerede op til sommerferien sidste år ansøgningen på plads, med få udestående detaljer.

”Jeg hader at være færdig i sidste øjeblik,” siger Anita Pedersen.

Siden har de to kommuner gået og ventet, og i foråret 2013 får de så spørgsmål fra EU-Kommissionen. Det skaber jubel, for det betyder, at projektet står til at blive godkendt. Faktisk er det et overraskende resultat, for Naturstyrelsen får også to andre projekter godkendt, og der er blot 33 millioner kroner afsat til Danmark. Alligevel får de tre danske projekter tilsammen bevilget næsten 50 millioner kroner.

”Danmark sprang boksen,” fortæller Anita Pedersen.
Afsnit 9: Medfinansiering skaber sved på panden

Selv efter EU’s uafhængige evaluatorer nikker ja til højmoseprojektet, er der stadig uafklarede spørgsmål.

For det første er egenfinansieringen på en fjerdedel, det vil sige tilsammen 10 millioner kroner, endnu ikke på plads. De to kommuner regner med at søge midler hos statens pulje på 75 millioner kroner, der skal gå til medfinansiering af LIFE-projekter. De 75 millioner kroner er afsat til medfinansiering af LIFE-projekter fra 2012-2016. Men det er uklart, om midlerne kun er til kommunerne, eller om de også er til Forsvaret og Miljøministeriets arealer.  Efter pres fra Kommunernes Landsforening havner sagen på finansminister Bjarne Corydons bord, der afgør, at pengene kun skal gå til kommunerne, beretter Anita Pedersen. Så er medfinansieringen næsten på plads.

I slutspurten er der også knaster i forhandlingerne med kommissionen.

Afsnit 10: Udgift til arkæologer bliver knast i forhandlinger

En af knasterne i budgettet handler om budgetposten til arkæologiske udgravninger. Åmosen har et stort område, hvor de lokale beboere ikke har gravet tørv. Derfor har stenøkser, knogler og potter fra blandt andet stenalderen fået lov til at blive liggende urørt i mosen, der i dag er Europas vigtigste boplads for Ertebøllekultur (5300-3950 fvt.), beretter Line Strandholm Magnussen. En del af mosen er endda fredet. Med bund i den rige kulturarv har Sorø sammen med Holbæk og Kalundborg et projekt, Naturpark Åmosen, der formidler højmosens gemte fortid.

For at sikre kulturarven for eftertiden skal en arkæolog gå foran gravkøerne og holde øje med, om der blandt spagnum og tørvemos dukker interessante sager op i grabben. Men budgetposten til Kulturarvsstyrelsens udgravninger er for stor, mener EU-Kommissionens embedsmænd. Så den bliver, efter dialog og ekstra dokumentation og overslag, reduceret en del.

Derudover skærer EU-Kommissionen også i formidling af projektet.

”Vi ved selvfølgelig godt, at retablering af mosen er det vigtigste,” siger Anita Pedersen.

”Men det er så ærgerligt, hvis man ikke kan få det formidlet ordentligt ud til offentligheden. Det er vigtigt, at lodsejerne og borgerne forstår, hvorfor vi skal anvende så mange millioner. Det er jo i sidste ende også deres skattepenge, som går til dette projekt. Vi håber på ad anden vej, at få midler til formidling af moserne.”

Budgettet falder på plads, og EU-Kommissionen giver deres endelige samtykke i maj.
Afsnit 11: Husk at afsætte tid, hvis du har store ambitioner

Efter det hele er faldet på plads, har Anita Pedersen og Line Strandholm Magnussen det samme råd til andre projektmagere, der drømmer om store projekter:

”Tiden er vigtig. Det handler om at finde hul i alle de opgaver, du har i en kommune. Jeg sidder både med administrative opgaver og meget andet. Så det er vigtigt at finde tid til at finde den tid, det kræver,” siger Line Strandholm Magnussen.

”Ting tager tid. Kommunen har brugt rigtig mange timer på det, og som projektansvarlig skal du være meget på, vil jeg sige,” slår Anita Pedersen fast.

Desuden er de begge taknemmelige for et godt samarbejde med lodsejerne. Lige nu går de begge og venter på, at EU-Kommissionen tilsender den formelle, juridisk bindende kontrakt – samt at staten sender deres kontrakt.

”Når vi får alle papirerne på plads, så inviterer vi lodsejerne til et møde igen med en lille én til halsen,” siger Anita Pedersen så glad, at man næsten kan se smilet i den anden ende af telefonrøret.

”Det er deres fortjeneste, at vi er nået så langt – uden dem var der intet projekt og ingen millioner,” konstaterer hun.

Fakta om højmoserne
Horreby Lyng og Store Åmose er et såkaldt Natura 2000-område, hvor lodsejere og kommuner i fællesskab skal løfte den store opgave, det er med at sikre levesteder og naturtyper, der er i tilbagegang eller truede i EU for eftertiden.

Højmoser er ikke kun en sjælden naturtype i Danmark, men i hele Europa. Efter mange års tørvegravning og intensiv dræning er højmoserne stort set forsvundet.
Naturgenopretningsprojektet skal skabe forudsætninger for, at Horreby Lyng og Store Åmose på sigt kan udvikle sig til velfungerende højmoser igen.
Projektet vil arbejde med følgende:
• Stoppe afvanding af højmoserne ved lukning af kanaler og grøfter – så der fastholdes vand i højmoserne

• Sikre at de omkringliggende landbrugsarealer kan afvandes uden om højmoserne

• Rydde bevoksning der ikke naturligt hører hjemme i en højmose

• Forbedre levevilkår for højmosernes dyre- og plantearter

• Formidle naturområdet og etablere publikumsfaciliteter

Pengene kommer fra EU’s naturstøtteprogram LIFE+. Projektet vil vare fem år. Af omkostningerne på 40 millioner kroner kommer 30 millioner kroner fra EU, mens resten kommer fra staten.

LIFE-støtte

LIFE tildeler i næste støtterunde – det vil sige i år – 2,1 milliarder kroner til projekter i hele EU. På forhånd er 36 millioner kroner tildelt Danmark, men hvis projektansøgningerne er gode, kan Danmark få tildelt flere midler. Danmark får typisk flere midler end øremærket.

LIFE støtter i år tre emner:

à Natur og biodiversitet (50 procent)

à Miljøpolitik og –forvaltning (25 procent)

à Information og kommunikation (50 procent)

Projektforslagene skulle i år allerede være sendt til godkendelse hos Naturstyrelsen – der skal godkende danske ansøgninger til programmet – d. 25. juni. EU-Kommissionen skal derefter have de endelige projektansøgninger senest d. 5. juli.

LIFE-programmet forventes at fortsætte i næste programperiode fra 2014-2020, men de næste ansøgningsfrister er ikke offentliggjort.

Læs mere om årets indkaldelse her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn