LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Få gode råd og mød partnere til dit næste Interreg Nordsø-projekt

Interreg Nordsøen inviterer til event for projektudvikling for nye projektaspiranter i 2019.

Onsdag den 13. juni inviterer Interreg Nordsøen til projektudviklingsarrangement, hvor der bliver mulighed for at mødes med andre interessenter og udvikle projektideer til ansøgningsrunderne i 2019. Arrangementet finder sted i den norske by Fredrikstad.

Sidder du således med en god ide til et Interreg Nordsøen-projekt, giver dette arrangement dig mulighed for at få gode råd med på vejen. Hertil får du mulighed for at netværke og finde potentielle partnere til dit konsortium og arbejde videre med projektideen. I sidste ende, kan dette forhåbentlig munde ud i en succesfuld ansøgning.

Uanset om du er en erfaren partner eller helt ny i Interreg Nordsøen-regi, kan du deltage i arrangementet. Alt, der skal til for at blive tilmeldt, er en projektidé, der falder inden for et af programmets fire temaer. Relevante projektemner kunne være indenfor cirkulær økonomi, grøn mobilitet, innovation med fokus på SMV’er, eller hvordan samfundet skal takle den digitale skævvridning blandt borgerne.

Eventet er tilrettelagt forud for den store Nordsø konference, der holder velkomst middag samme dag om aftenen, ligeledes i Fredrikstad.

Kort om arrangementet

Hvad?

Interreg Nordsøen projektudviklingsevent

Hvor?

Victoria Hotel, Turngata 3, 1606 Fredrikstad, Norge

Hvornår?

Onsdag den 13. juni 2018, 09:00-16:00

Hvordan?

Tilmelding sker gennem Interreg Nordsøen

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej