LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Her er årets grønne forsknings- og innovationsstøtte

Collage with solar batteries as alternative source of energy

Grønt fokus i Bruxelles: Den grønne omstilling er stadig højt på dagsordenen i EU, hvor der igen i år er afsat mange støttemidler til innovative og forskningsbaserede projekter.

Hen over sommer har Europa-Kommissionen offentliggjort indkaldelserne i Horizon 2020 for 2017. Endnu engang er der afsat mange midler til det grønne område, og vi har udvalgt tre, der er særligt relevante for de sjællandske udfordringer.

 

Den overordnede politiske strategi for at indfri de ambitiøse målsætninger, der blev stadfæstet med EU’s 2030-mål for klima og energi, fylder meget på den politiske dagsorden i Bruxelles. Et nyt energidirektiv forventes at træde i kraft inden årsskiftet, samtidig med at Europa-Kommissionen er i gang med at se på implementering af sin strategiske pakke for cirkulær økonomi, og hvilke midler man skal tage i brug i håndhævelsen af pakkens indsatsområder. Desuden er der også planlagt en ændring af bioøkonomi-strategien i løbet af 2017.

 

Foruden de konkrete lovgivningsmæssige skridt, skal en del af de politiske prioriteter udmøntes via fonde såsom Horizon 2020. Det kommer blandt andet til udtryk i de nye prioriteter for indkaldelserne i forsknings- og innovationsprogrammet.

Støtten har stor betydning for den grønne innovation og udvikling i Region Sjælland. Flere af indkaldelserne retter sig direkte mod regionens strategiske indsatsområder.

Nedenfor beskriver vi tre eksempler på interessante indkaldelser inden for energi, cirkulær økonomi og klimatilpasning med ansøgningsfrister i 2017. Eksemplerne er udvalgt for at give et indblik i, hvad de kommende indkaldelser fokuserer på, og hvordan de passer ind i det strategiske fokus for regionens aktører.

 

Energi

På energiområdet arbejder Europa-Kommissionen fortsat på at realisere en europæiske energiunion. Målet for energiunionen er at sikre, at Europa har billig, klimavenlig og sikker forsyning af energi i fremtiden.

Horizon 2020-indkaldelserne for 2017 skal være med til at mobilisere Europas bedste forskere for at skabe innovative energiløsninger og generere yderligere investeringer inden for de fem overordnede kategorier: fjernvarme, forbrugere, bygninger, industri og produktion samt finansiering af vedvarende energikilder.

Det er blandt andet udfordringer med at få anvendt energien klogt, skabe mere effektiv forsyning og forbrug af vand og mere fleksible opbevaringssystemer af vedvarende energi, som skal adresseres. Her er et udvalg af fokusområderne og en indkaldelse om energieffektivitet i industriparker:

  • At sikre bedre forsyning og mere bæredygtig forbrug af vand (SC5-33-2017 med budget på € 10 mio.)
  • Forskning i nye forbedrede Litium battericeller som skal styrke Europas konkurrenceevne inden for grøn transport (GV-13-2017 med budget på € 20 mio.)
  • Udvikling af fleksible vedvarende energi opbevaringssystemer (Flere calls inden for Competitive Low-Carbon Energy med overordnet budget på € 84 mio.)
  • Udvikling af bæredygtig og sikker fødevarer produktion, heriblandt udvikling og implementering af Food 2030 initiativet (SFS-18-2017 med budget på € 4 mio.)

 

Indkaldelse: EE-18: Energy efficiency of industrial parks (CSA)

Overordnet: Indkaldelsen søger at skabe øget energieffektivisering i industriparker ved øget samarbejde. Samarbejdet kan udføres på flere forskellige måder, og detaljerne herom aftales internt i konsortiet.

Udfordring: Optimering af energieffektivitet i industriparker kan opnås ved at stimulere og facilitere samarbejde på energiområdet mellem virksomheder. Optimering kan ske via fysisk klyngedannelse og service klyngedannelse eller ved at adressere organisatorisk, finansiel, lovgivningsmæssige, sociale og tekniske barrierer.

Mål: Målet er at åbne markedspotentialer og støtte efterspørgsel og udbud af energiservice af høj kvalitet ved at adressere mindst én af følgende indsatser:

  • Udvikle og teste instrumenter der facilitere den faktiske implantation af energi samarbejde.
  • Udvikle og teste forretningsmodeller og service begreber tilvejebragt af ESCO eller andre relevante tredjeparter, som er mulige at gentage i andre virksomheder i industriparken.

Det er forventet at projekter skal kunne tilpasse sig så de stemmer overens med lovgivningsmæssige rammer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der forventes også at være et stærkt cross-cutting element, som gør at projektet når ud til så mange typer af industrier og industriparker som muligt, hvilket indebærer, at projektet også skal have en stærk kommunikativ indsats, som øger udbredelsen af projektet.

Forventet projektbudget: 0,5-2 millioner Euro

Støtte: op til 100 procent

Deadline: 7. juni 2017

Hele indkaldelsen kan læses her

 

Cirkulær økonomi

Et område hvor fokus er yderligere intensiveret under de nye indkaldelser, er overgangen til cirkulær økonomi, der skal være med til at sikre, at EU når sine bæredygtige udviklingsmål. Samtidig er overgangen med til at åbne døren for nye innovative løsninger og produkter, som sikrer Europas fremtidige konkurrenceevne.

Indkaldelserne handler derfor blandt andet om at realisere potentialet i overskudsvarme, at udvikle og etablere cirkulære forretningsmodeller og helt centralt for strategien: at producenter gøres mere ansvarlige gennem deres produkter, og at forbrugerne oplyses om og tilpasser sig en cirkulær økonomi. Indkaldelserne omhandler blandt andet:

  • At skabe et overblik over Good practice i affaldsindsamling og affaldshåndtering systemer. (SC5-15-2016-2017 med budget på € 10 mio.)
  • At demonstrere og teste waste heat recovery systemer specifikt udviklet for industri i større skala og/eller promovering af symbiose i industriparker (EE-17-2017 med budget på € 11 mio.)
  • At demonstrere innovative vandforsynings løsninger i stor skala hvilket kan omfatte regioner, byer eller vandbassiner (CIRC-2b-2016/2017 med budget på € 30 mio.)

 

Indkaldelse: CIRC-1b 2017: Systemic services for the circular economy

Overordnet: Indkaldelsen skal ses som et projekt i den indledende fase af overgangen til cirkulære forretningsmodeller. Det vil sige, at fokus ligger på at ændre tilgangen til produktionsfasen på længere sigt, så den passer ind i en cirkulær økonomi-model.

Udfordring: Nuværende ressourcebegrænsninger kan imødekommes ved at ændre lineære økonomiske modeller med cirkulære modeller for produktion og forbrug. Cirkulære modeller skal bidrage til at gøre produktion og forbrug mere energieffektiv og mindske reduktionen af drivhusgasser.

Succesen ved cirkulære modeller afhænger af en systemisk tilgang til økoinnovation, der omfatter værdi- og forsyningskæder i deres helhed og engagement af alle aktører involveret i disse kæder, hvilket indebærer, at man har blik for de konsekvenser innovative transformerende løsninger har for økonomien, miljøet og samfundet i det hele taget.

Mål: At demonstrere fordele og potentialer ved cirkulære økonomi forretningsmodeller som understøtter nye services baseret på:

  • Performance/funktionalitet snarer end ejerskab
  • Og/eller masse-brugertilpasning ved at støtte op om midler på efterspørgselssiden.

Forslag skal have en systematisk økoinnovations tilgang, der adressere alle former for innovation ved at kombinere teknologisk, organisatorisk, samfundsmæssig, kulturel og adfærdsmæssig innovation. Forslag skal derudover overveje måder for co-creation ved at udvikle nye forretningsmodeller med slutbrugerne. Altså et samarbejde mellem udviklere og brugerne, som tager brugernes behov med i udviklingen af forretningsmodeller.

Forretningsmodellerne skal i transitionen til cirkulær økonomi udøve støtte til slutbrugerne ved at øge opmærksomheden og vidensdeling omkring aktiviteter indenfor cirkulære økonomiske modeller.

Effekt: Projektet skal skabe målbar effekt på mellemlang sigt hvad angår; at skabe markeder for nye produkter/services (leasing eller dele praksisser), reducere længden på forsyningskæden (øge ressourceeffektiviteten og dermed forbedre klimaet), facilitere inklusionen af ressourcer eller materialekriterier i design af produkter/services (eksempelvis holdbarhed og genanvendelighed), og endeligt skal projektet skabe forretningsmuligheder der drager fordel af EU økoinnovative løsninger, og demonstrere deres økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed.

Forventet projektbudget: 4-7 milllioner Euro

Støtte: op til 70 procent

Deadline: Første stadie: 7. marts 2017; Anden stadie: 5. september 2017

Hele indkaldelsen kan læses her

 

Klimatilpasning

Klimatilpasning spiller en stor rolle for mange regioner og kommuner i Europa. I Danmark har vi været ramt af flere og kraftigere nedbørsmængder i gennem længere tid. Der er flere programmer i EU som støtter klimatilpasning herunder LIFE programmet og Horizon 2020.

I Horizon 2020 støttes innovative løsninger, som skal demonstrere og udvikle nye klimatilpasningsmetoder. Denne indkaldelse ’stor-skala demonstration af naturbundne løsninger for ekstreme metrologiske begivenheder’ (tørke, oversvømmelser, storm og jordskred) skal være med til at fremme brugen af naturbundne løsninger til klimatilpasning.

Indkaldelse: SC5-08-2017 large-scale demonstrators on nature-based solutions for hydro-meteorological risk reduction

Overordnet: Projektet er en del af Kommissionens strategi om at tænke klimatilpasning ind i projekter, der omhandler byplanlægning og mere overordnede hensyn til naturbevarelse.
Udfordring: De økonomiske omkostninger ved ekstreme metrologiske begivenheder stiger over hele Europa. Investeringer i traditionelle løsninger for risikoforebyggelse er ikke længere muligt i samme grad på grund af høje omkostninger og begrænset fleksibilitet i forhold til at forebygge intensiteten, frekvensen og fordelingen af ekstreme metrologiske begivenheder.

Naturbundne løsninger kan i højere grad være fleksible og forebygge flere forskellige kriser, men der er behov for ’proof of concept’ og en udvikling af potentialerne i replikation af og mulighederne for at skalere løsningerne up.

Mål: Projekter skal udvikle, demonstrere og anlægge innovative systemiske og lokalt naturbundne løsninger med fokus på grøn og blå infrastruktur via økosystemsbaserede modeller i udsatte landlige naturområder så som kyststrækninger. Løsningerne skal være inkorporeret i et integreret konceptdesign for landsplanlægning og være med-designet og med-implementeret som et tværdisciplinært projekt der involverer flere aktører. Projektet skal tage hensyn til sociale og kulturelle aspekter af klimaforandringerne.

Effekt: Projektet skal bidrage til, at EU fastholder og udvikler sin position indenfor naturbundne løsninger og risikoforebyggelse af ekstreme metrologiske begivenheder. Derved skal projektet medvirke til at øge klimatilpasningsevnen og gøre EU mere modstandsdygtigt over for klimaforandringer.

Projektet skal være med til at bringe naturbundne løsninger på den politiske dagsorden inden for landskabsplanlægning og brug samt promovere best practice og værktøjer til beslutningstagere, fagmedarbejdere, myndigheder, aktører og borgere inden for risikoforebyggelse og klimatilpasning.

Det er forventet, at projekter skal kunne tilpasse sig så det stemmer overens med lovgivningsmæssige rammer på lokalt, regionalt og nationalt niveau. På grund af projektets størrelse kan der med fordel søges yderligere støtte nationalt, regionalt eller gennem den Europæiske struktur- og investeringsfond.

Forventet projektbudget: 29 millioner Euro

Støtte: op til 70 procent

Deadline: Første stadie: 7. marts 2017; Andet stadie: 5. september 2017

Hele indkaldelsen kan læses her

 

Kort om Horizon 2020

Horizon 2020 er EU’s støtteprogram for forskning og innovation. Horizon 2020 støtter hele innovationscyklussen: Grundforskning, strategisk forskning, produktudvikling og innovation, prototyper, produktgodkendelse og markedsintroduktion. Det betyder også, at der er en bred vifte af aktører, der har adgang til støttemidlerne.

Omfanget af støtten varierer fra projekt til projekt, men overordnet får forskningsprojekter dækket 100 procent af projektudgifterne og innovationsprojekterne får dækket 70 procent af projektudgifterne.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn