LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Her er de bedste projektråd fra sjællandsk netværksseminar

Den 23. januar samlede ZealandDenmark fundraisere, projektudviklere, konsulenter øvrigt projektrelevant godtfolk fra Region Sjælland til netværksseminar i Sorø. Vi har her plukket de bedste tips og tricks til projektudvikling og ansøgning til EU-støtte.

Hvordan kan EU hjælpe med at rense drikkevandet for nitrat på en måde, hvor landmændene ikke bliver for hårdt ramt økonomisk?

Hvad er et økosystem inden for sundhed, og hvad har EU mon med det at gøre?

Hvilke muligheder har de sjællandske kommuner egentlig for at få støtte fra EU’s forskningsstøtteprogram, Horizon 2020?

Der var masser at fortælle om, spørge ind til og tale om, da ZealandDenmark havde inviteret en bred vifte af fundraisere, projektudviklere og deres ligesindede fra en masse forskellige organisationer i Region Sjælland til netværksseminar om EU-støtte i regionshuset i Sorø den 23. januar.

Seminaret havde særligt fokus på Interreg-programmerne og EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 – og hvilke muligheder eksempelvis kommuner har for at gå med i projekter her.

Herunder får du de bedste råd, som de rutinerede projektudviklere gav videre…

 

>> Løft ambitionsniveauet og tænk udover normalen <<

At deltage i et EU-forskningsprojekt er ikke at fortsætte med “business as usual”. Deltagelse kræver, at der er villighed til at tænke nyt, hvor der er højere til loftet end normalt med afprøvning af nye metoder og tilgange.

– Anker Lajer Højbjerg, seniorforsker, GEUS, partner i Horizon 2020-projektet WaterProtect

 

Sig nej, hvis du ikke er excellent. Det er de bedste 15 procent, der kommer igennem nåleøjet (i Horizon 2020, red.). Hvis du ikke er det, så bliv det, eller lad være med at søge.

– Karolina Huss, seniorprojektleder, Gate21

 

>> Tag udgangspunkt i eksisterende dagsordener og tænk ideen igennem <<

Lad projektet være en del af noget, I gør/ vil i forvejen. Forankr det i en eksisterende udfordring eller dagsorden, som I skal eller er i gang med at løse alligevel.

Tænk på værdikæden når du laver projektet. Forstå hele vejen fra ide til samfundsmæssig værdi og impact. Husk at tage udgangspunkt i den samfundsmæssige impact, når du skriver ansøgningen. Når du skal udføre projektet starter du med input og holder godt øje med vejen frem mod impact. Husk også at inkludere og involvere slutbrugerne fra starten af dit projekt og brug dem som ”ambassadører” for projektet og dets resultater.

– Henning Klarlund, EU-specialkonsulent, Roskilde Universitet

 

Find det call, der matcher din vision. Læs callet, læs det igen, og igen. Brug også en ekspert til at gennemskue indholdet af callet for at være sikker.

– Karolina Huss, seniorprojektleder, Gate21

 

>> Forstå baggrunden for indkaldelsen <<

Gør dig selv den tjeneste at læse og forstå de politikker, der i sin tid var baggrunden for callet, for det er stadig disse politiske udfordringer, callet søger svar på at løse.

– Henning Klarlund, EU-specialkonsulent, Roskilde Universitet

 

Læs samarbejds/arbejdsprogrammet og læs det igen. Vær sikker på, at det er det helt rigtige program og investeringsprioritet du søger. Der er næsten ikke noget der ikke findes et støtteprogram til. I Interreg-programmerne er det eksempelvis altafgørende, at der faktisk er en grænseoverskridende udfordring, som det ene land alene ikke kan løse, mens du i Horizon 2020 skal være ”beyond cutting edge” med dit arbejde.

Er der derudover særlige faktorer programmet lægger vægt på, eksempelvis involvering af virksomheder, skal du prøve at imødekomme disse. Læs også baggrundsdokumenter til programmerne, såsom White Papers eller EU- og regionale strategier.

– Tim Nikolaj Tannhof, konsulent for internationalt samarbejde, Region Sjælland, kontaktpunkt for Interreg South Baltic Sea

 

>> Sørg for at have god tid <<

Kom i gang nu! Du kan roligt regne med, at projektudviklingen tager omkring et år, og derefter tager det et halvt år til projektet er bevilget og kan komme i gang. Der er stadig penge tilbage i de fleste prioriteter og projekterne skal senest være opstartet i 2020, så det er vigtigt at komme i gang nu.

– Tim Nikolaj Tannhof, konsulent for internationalt samarbejde, Region Sjælland, kontaktpunkt for Interreg South Baltic Sea

 

Hvis kommunen skal få fuld udbytte af projektet skal der også være tilstrækkelig tid til at gå ind i opgaven. Det er ikke tilstrækkeligt at afsætte få timer til deltagelse i enkelte møder. Afhængig af kommunens rolle vil der dog være stor forskel på hvor meget tid der er behov for, dette bør derfor diskuteres grundigt i ansøgningsfasen.

– Anker Lajer Højbjerg, seniorforsker, GEUS, partner i Horizon 2020-projektet WaterProtect

 

>> Find de rigtige partnere <<

Få opstillet et relevant konsortium med en stærk lead partner. Det behøver ikke nødvendigvis være dig, der har ideen til projektet, der skal udvikle projektet helt til den færdige ansøgning. Det kræver ressourcer at skrive en god ansøgning, så vær sikker på at du har nok tid til det. Søg Seed Money støtte, for at udvikle dit projekt professionelt. Det kan komme fra forskellige kilder: nogle programmer tilbyder selv Seed Money finansiering, mens man i andre programmer er afhængig af ekstern Seed Money, fx fra EUopSTART. Når du går ud og finder partnere så husk, at det er vigtigst at partnerne har noget unikt at byde ind på ift. det pågældende projekt / emne. En erfaren lead partner er derudover en stor hjælp i alle projektfaser med deres netværk og ekspertise ift. projektimplementering.

– Tim Nikolaj Tannhof, konsulent for internationalt samarbejde, Region Sjælland, kontaktpunkt for Interreg South Baltic Sea

 

Vælg dine partnere med omhu. Hvis du ikke er rutineret i EU-projekter, er der masser af viden at hente hos rutinerede ansøgere og projektmagere.

– Karolina Huss, seniorprojektleder, Gate21

 

>> Tænk langsigtet og institutionaliser projektansøgningen <<

Få klarhed om, at det er en satsning, som ikke nødvendigvis giver fuldt udbytte i løbet af projektet, men som forhåbentlig kan gavne fremtidige tiltag/indsatser (der kan også være den risiko, at den idé projektet bygger på ikke kan lade sig gøre, og der derfor ikke kommer noget konkret ud af projektet).

– Anker Lajer Højbjerg, seniorforsker, GEUS, partner i Horizon 2020-projektet WaterProtect

 

Udvikl noget praktisk, et dokument, gerne kortfattet (one-pager) som hele kommunen, regionen, organisationen kan bruge, og sørg for, at det beder medarbejderen/ansøgeren/organisationen forholde sig til, hvad det egentlig er de vil, hvorfor, for hvem, hvornår og med hvilken impact. Husk at sikre ledelsesmæssig opbakning, ejerskab med tildeling af tilstrækkelig tid og ressourcer til ansøgning og udførelse.

– Henning Klarlund, EU-specialkonsulent, Roskilde Universitet

 

>> Søg rådgivning <<

Søg rådgivning tidligt i processen – sekretariaterne og kontaktpunkterne er der for at hjælpe fra den første projektide og helt til afslutningen af projektet. EU-støtteprogrammer kan være svære at gennemskue, især som ny, derfor er det vigtigt at have nogen at sparre med, der kender programmet udenad. Derudover kan sekretariaterne være behjælpelige med partnersøgning. Tjek med sekretariaterne eller andre rådgivende institutioner (såsom Zealand Denmark, EU DK Support, Væksthus Sjælland eller Capnova) om de er enige i at ideen grundlæggende er relevant for programmet, og hold regelmæssige møder med rådgiverne, så du kan indarbejde feedback løbende. Hvis man først søger hjælp to uger inden ansøgningsfristen, er det for sent for at få feedback og indarbejde det i ansøgning og budget.

– Tim Nikolaj Tannhof, konsulent for internationalt samarbejde, Region Sjælland, kontaktpunkt for Interreg South Baltic Sea

 

Undersøg om andre tidligere har lavet noget tilsvarende – og lær af det.

– Henning Klarlund, EU-specialkonsulent, Roskilde Universitet

 

Få hjælp fra EU-kontorerne til at navigere i Bruxelles. De kan hjælpe med at søge partnere og møde de rigtige mennesker.

– Karolina Huss, seniorprojektleder, Gate21

Roskilde Universitet har udarbejdet folderen IMPACT, der sætter fokus på EU-projekters, og særligt forskningsprojekters, gennemslagskraft ude i blandt andet den kommunale virkelighed.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej