LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Inspiration: Sådan anvender europæiske regioner værdibaseret sundhed

Ifølge organisationer som Third-i, Value-Based Health Care Center Europe, ICHOM er værdibaseret sundhed fremtiden for de europæiske sundhedssystemer. Men hvad er lige værdibaseret sundhed, og hvordan anvendes det i praksis?

Vil en patient med forhøjet blodtryk og overvægt få mest ud af at tage medicin eller er patienten interesseret i at gå nye veje ved at tabe sig og ændre livsstil? Kan nogle rutineundersøgelser erstattes med en opringning og sikre samme effekt i form af tryghed og kvalitet for borgeren?

Ifølge organisationen Third-i må sundhed ikke vurderes udelukkende fra et kvalitets- og økonomisk perspektiv, hvor patientens kvalitet og oplevelse ikke er med i afregningen.

Fokuseres der på patientens oplevelse og resultater, vil det imidlertid føre til lavere udgifter på lang sigt, idet man forhindrer unødvendige genindlæggelser og behandlinger, der i sidste ende ikke giver mere værdi for patienten.

Third-i fremhæver desuden, at udfordringerne i sundhedsvæsenet ændrer i disse år. Europa får en ældre befolkning og flere patienter med kroniske sygdomme. Disse udfordringer kræver, at man gentænker sundhedssystemet, hvor økonomi ikke er den eneste betydningsfulde faktor, såfremt man ønsker et stærkt og modstandsdygtigt sundhedssystem.

På nuværende tidspunkt er værdibaseret sundhed dog hverken et konkret policy værktøj eller nedfældet i lov, men snarere et mindset. Det kan derfor være vanskeligt at gennemskue, hvordan konceptet realiseres med konkrete tiltag i sundhedssystemet. I det følgende giver vi eksempler på, hvordan tre europæiske regioner har forsøgt at anvende ’værdibaseret sundhed’ i deres sundhedsvæsen.

 

Skræddersyet behandling i Wales

I 2014 offentliggjorde den walisiske sundhedsminister nogle nye principper for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skulle se ud i Wales. Med en øget aldrende befolkning og en stigning i antallet af patienter med kroniske sygdomme var der behov for at skabe et mere strømlinet sundhedssystem, hvor kvaliteten i fremtiden skal måles i forhold til patientens oplevelse af det samlede resultat.

Aneurin Bevan University Health Board (ABUHB) anså principperne i værdibaseret sundhed for ideelle i forhold til at optimere sundhedssystemet i Wales. ABUHB besluttede i første omgang kun at behandle patienter med Parkinsons sygdom.

I forbindelse med behandlingen måles der på forskellige resultater, som spænder fra faldforebyggelse og hospitalsindlæggelser til arbejdsevne og patientens funktionelle bevægelsesevne. Behandlingen tager udgangspunkt i patientens præferencer, og hvad der giver livskvalitet for den enkelte patient.

Eksempelvis kan det være patientens ønske at minimere hospitalsindlæggelser, bevare arbejdsevnen og få korrekt tidsmæssig medicinering. Andre patienter er mindre følsomme over for irregulær medicinering, men har brug for indsatser, der støtter op om den mentale sundhed og fritidsaktiviteter.

Omkostningerne i den skræddersyede behandling bliver reduceret, da der ikke anvendes ressourcer på ydelser, der ikke giver værdi for patienten, og fordi fokus er på resultatet. Alt i alt en billigere behandling, som i sidste ende vil give et bedre resultat for patienten.

ABUHB planlægger at udvide samme metode til andre kliniske områder – eksempelvis hjertefejl og slagtilfælde og opskalere arbejdet med Parkinsons sygdom til fem andre lokaliteter.

 

Faldkæder i Holland

Ifølge VeiligheidNL kan fald hos ældre føre til en lang række følgesygdomme og konsekvenser, der kan komme til at koste op mod 1,3 milliarder euro i Holland i 2030. I kommunen Delft i det sydlige Holland oprettet en faldkæde. Den bevæger sig fra forebyggelse af fald og identificering af patienter, som er i højere risiko for at falde, til efterbehandling og rehabilitering af patienter. Hvert led i kæden giver forskellige tilbud til patienten med det formål at tilbyde en personificeret løsning.

Kæden har særligt indarbejdet sammenhængende patientforløb, i det hvert led arbejder med forskellige aktører som eksempelvis apoteker, specialister og praktiserende læger. Fokus i kæden er på livskvalitet, og hvad der fungerer for den specifikke patient.

Projektet begyndte i 2014, og der bliver fortsat forsket i projektet, da det ikke er lykkedes for kommunen at få implementeret projektet i sin helhed endnu. Projektet er særligt målrettet ældre, sårbare borgere men kan også anvendes af ældre borgere, der ikke har øget risiko for at falde. Et lignende tiltag er blevet udviklet og implementeret i Italien med udgangspunkt i samme model.

 

Værdibaseret indkøb i Belgien

Værdibaseret sundhed drejer sig ikke blot om selve behandlingen og reducering af omkostninger, men også om hvordan sundhedsvæsenet indkøber nyt udstyr til behandling af patienterne. Ved værdibaseret indkøb fokuseres der på at indkøbe innovative løsninger, som kan give værdi for alle interessenter og ikke blot innovation for innovationens skyld, priser eller materiellet.

Zorgbedrijf Antwerpen havde ikke gode resultater med deres hidtidige indkøbsmetode, hvor hverken udbydere, indkøberne eller patienterne var tilfredse med resultatet. Derfor anvendte Zorgbedrijf Antwerpen værdibaseret indkøb i forbindelse med indkøb af nye automatiske madrasser til patienter med liggesår.

Særligt vigtigt for processen var det, at Zorgbedrijf Antwerpen inddrog alle interessenter i beslutningsprocessen for at sikre, at alle involverede eksempelvis plejepersonale, patienter og administration – ville få den bedste løsning med mest værdi for lavest mulige omkostninger. I beslutningsprocessen blev der først og fremmest lagt vægt på komfort for patienterne men også komforten for plejepersonale, og at genbrugsværdien var høj.

Ved værdibaseret indkøb ønsker man at købe et koncept og ikke en løsning. Derfor udbød Zorgbedrijf Antwerpen projektet til forskellige leverandører, som derefter kom med deres bud på, hvordan en ny madras skulle være. Buddene blev evalueret og vurderet efter forskellige parametre blandt andet pris, ergonomisk støtte og leveringstid.

Den konkrete værdi for plejepersonalet bestod i, at de automatiske madrasser ikke lavede megen støj ved anvendelse, de var nemme og lette at tage i brug og passede til enhver seng og kunne genbruges. Resultatet blev en længere procedure, men en løsning til fordel for både personale og patient, til en bedre pris, bedre kvalitet og bedre leveringstid. Metoden er senere blevet anvendt af yderligere 12 flamske kommuner.

Se et interview med Zorgbedrijf Antwerpen om deres oplevelse med værdibaseret indkøb her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej