LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Kan en by tiltrække borgere med gratis offentlig transport?

I år har Tallinn gjort offentlig transport gratis for at gøre byen til et bedre sted at leve – og tiltrække skatteborgere. Andre byer i Polen, Kina og Frankrig gør sig også forsøg med gratis busser. I Belgien begynder en by nu igen at opkræve små beløb. Hvad er fordele og ulemper? Sjælland EU Nyt har undersøgt sagen.

Af Filip Schwartz Kirkegaard

Tallinn er i Danmark mest kendt for at være landet, hvor Dannebrog ifølge krøniken drattede ned fra himlen og vendte krigslykken for Valdemar Sejr.

Men den estiske hovedstad vil også gerne være kendt for at stille gratis, offentlig transport til rådighed for sine borgere.

Er gratis offentlig transport en god løsning for andre byer? Under et seminar, som Sjælland EU Nyt var inviteret med til sidst i august, talte også repræsentanter fra polske Zory, der ved årskiftet indfører gratis busser, samt den belgiske by Hasselt, der efter næsten 20 år med gratis busser begynder at opkræve 4,5 kroner pr. busbillet.

”Det er helt sikkert dét værd,” siger Tallinns borgmester, Edgar Savisaar.

Borgere i Tallinn skal stadig checke in, selv om det er gratis at tage bussen.

Tre argumenter: Grønt, socialt, vækst
Argumenterne for at investere i gratis, offentlig transport har Tallinn skåret op i tre: Det er miljøvenligt, socialt afbalanceret og godt for økonomien.

Busser og sporvogne er miljøvenlige – grønne – transportformer, lyder første argument. Ikke blot har bystyret gjort transporten gratis, men også inddraget vejbaner til særlige busspor, så busserne kommer hurtigt og regelmæssigt frem. Målet er at få færre til at tage bilen.

Det andet argument er, at gratis transport er socialt velbalanceret. De fattigste – og arbejdsløse – sparer penge. De får råd til oftere at tage ud i byen og derved nemmere ved at besøge familie og venner. Det giver dem et rigere liv.
”Stigningen i offentlig transport i weekenden og om aftenen viser en ændring i folks adfærd,” siger Edgar Savisaar.

Samme argument har betydning for repræsentanten fra franske Aubagne, Antoine Di Ciaccio. Det er et område, der også har gjort offentlig transport gratis. Det sparer familier for 600-700 euro om måneden, svarende til omtrent 4000-5000 kroner. Regningen betales af arbejdsgiverne, der betaler en transportafgift på 1,9 procent af lønningerne.

”Alle har ret til at være mobile. Og broderskab, lighed og gratis er vores slogan,” siger Antoine Di Ciaccio.

Gratis transport er godt for økonomien
Tallinns tredje argument er, at gratis offentlig transport stimulerer økonomien. Arbejdsløse får råd til at søge job i en større omkreds. Byen sparer penge ved ikke at skulle etablere parkeringspladser.

Samtidig tiltrækker byen flere skatteborgere. I Estland får kommunerne penge fra staten på baggrund af registrerede borgere, men ikke alle får sig skrevet op.

Tallinn har siden folkeafstemningen sidste år – hvor hver syvende vælger stemte for gratis transport – registreret 11.000 flere skatteborgere i byen. Det skæpper i kassen og er med til at betale regningen for offentlig transport.

Polsk by vil tiltrække borgere
Problemstillingen for Tallinn var ikke at tiltrække borgere, men at få dem registreret. Kan en by ligefrem tiltrække borgere med gratis transport? Den polske by Żory har tænkt sig at gøre forsøget. Byens befolkning på 60.000 indbyggere skrumper, og det skal stoppes.

“Måske kan det blive muligt at få flere til at flytte til vores by? For borgerne flytter til andre byer og andre lande lige nu. Det er det største problem i vores by,” fortalte PR-chef Anna Ujma fra Żory.

Den gratis transport er planlagt at blive en realitet ved årsskiftet, til gavn for især byens fattigere indbyggere. Vil det lykkes at tiltrække borgere? Og hvordan skal det præcis foregå? Det vides ikke.

”Vi har stadig mange flere spørgsmål end svar,” indrømmede Anna Ujma.

Svensk forsker skeptisk
Ode Cats, forsker fra Sveriges Tekniske Universitet, der har evalueret Tallinns ordning (læs rapport her), er skeptisk over for, om gratis, offentlig transport tiltrækker nye borgere.

”Dette er blot min personlige vurdering, men jeg tror ikke, at det får folk til at flytte til et område,” siger Ode Cats.

Han mener, at borgerne i stedet lægger størst vægt på, om der eksisterer en god infrastruktur, der nemt kan få dem fra A til B.

Han mener derfor, at det bliver interessant at se, om Tallinn er i stand til at udbygge og forbedre transporttilbuddene, når markedskræfterne er sat ud af spil.

Oded Cats siger, at det tager lang tid at ændre folks vaner – altså at skifte fra én transportform til en anden.

Resultat: Hver femte bruger offentlig transport mere
Hvor stor en succes er initiativet så? Tallinns egen undersøgelse, der er baseret på rundspørge, viser, at 21 procent siger, at de bruger offentlig transport mere end før. Samtidig bruger 60 procent af befolkningen nu offentlig transport – en stigning på 13 procent. Samtidig steg biltrafikken ikke, selvom byen i samme periode har igangsat større vejarbejder, der har påvirket den offentlige transport negativt.

Den uafhængige evaluering udført af Sveriges Tekniske Universitet viser dog, at den offentlige transport (antal ture) i perioden kun er steget med tre procent. Det er et tal, som bystyret dog ikke har tillid til.

Tallet på tre procent bryder dog to årtiers nedgang i den offentlige transport, der i dag udgør 40 procent af transporten i hovedstaden.

”Det tager tid at måle ændringerne ved modalskift,” forklarer Oded Cats.
Han forklarer, at skiftet fra én transportform til en anden er mest vanskelig. Når folk er vant til at tage bilen, så er det svært at vænne dem fra det. Det er dermed først, når færre køber biler, at man for alvor kan se ændringerne i statistikkerne, siger han. Det tager mange år.

Valgflæsk og markedsføring?
Udover de tre officielle årsager, så mistænker mange borgere i byen borgmesteren for en fjerde årsag til at tilbyde gratis billetter. Der er snart valg i byen. Derfor er nogle også usikre på, hvor længe byen tilbyder gratis, offentlig transport. Det koster stadig penge for andre estere og turister at bruge det offentlige transport, og hele betalingssystemet er bibeholdt, selv om det koster administrativt. Det kan skyldes både at byen vil være sikker på, at borgere registrerer sig som skatteborgere i byen – men også at det skal være nemt at genindføre betaling, hvis forsøget med gratis transport slår fejl.

En femte årsag er, at byen gerne vil tiltrække positiv opmærksomhed omkring byen og dens eksperiment.

Chengdu har gratis transport kl. 5-7 for at mindske myldretid
I Chengdu, der er en kinesisk metropol med ni millioner indbyggere, eksperimenterer bystyret også med gratis transport. Det er blandt andet for at mindske trafikpropper.

I første ombæring indførte Chengdu gratis transport i 44 buslinjer mellem ring to og tre i byen, mens der var store vejarbejder i gang. Den gratis transport skulle afhjælpe kaotisk trafik. I juli i år har byen så indført gratis transport mellem klokken fem og syv om morgenen i hele byen for at få borgerne til at tage bussen før myldretiden. Resultaterne er indtil videre gode, siger bystyret. Derudover er transport gratis for ældre og halveret i pris for studerende.

Argumenter imod
Er det så en god ide at indføre gratis offentlig transport? Måske. Men der er også gode argumenter imod.

Den estiske EU-kommissær for transport – Siim Kallas – er ikke ovenud begejstret for gratis, offentlig transport. Man må dog have in mente, at han er fra et liberalt parti, der konkurrerer med borgmesterens midterparti.

”Mobilitet er skal være en fordel, ikke en påtvungen ting,” siger den liberale politiker Siim Kallas i sin tale under seminaret.

Derudover nævner han, at det største problem er trafikpropper. Et middel til at nedbringe disse er at flytte jobs ud af byen og boliger ind i byen.

”Modellen fra de 50’erne, hvor folk flyttede ud i forstæderne og flyttede arbejdet ind i byen, er ikke bæredygtig længere,” siger han.

Belgisk Hasselt genindfører betaling
Et væsentligt argument mod gratis offentlig transport er, at det er dyrt. Den erfaring gjorde de sig i byen Hasselt i den belgiske region Flandern. I Hasselt, der har 74.000 indbyggere, har bystyret netop besluttet at genindføre brugerbetaling.

Byen stod i 1990’erne over for store trængselsproblemer. Den oplagte løsning var at anlægge en tredje ring rundt om byen, men det ville blive dyrt, skabe naturproblemer og blot forsinke trængselsproblemerne.

”Der var en bedre løsning – smart mobilitet!,” siger specialkonsulent Marc Verachtert fra Hasselt.

Det blev en succes. Fra de 350.000 busture i 1997 steg det med fire gange året efter og steg med lignende succes i årene efter. Det første år blev 16 procent af biltransporten flyttet over til bus.

En anden fordel var, at flere familier droppede at købe bil nummer to. Samtidig blev 63 procent af befolkningen mere mobil. Helt lavpraktisk kunne de registrere, at flere besøgte indlagte slægtninge og venner på hospitalet.

I 1997 havde byen 1000 parkeringspladser. I dag er behovet reduceret til 500.

Hver tiende lod cyklen stå
Hasselt oplevede også ulemper ved gratis transport. Omtrent 12 procent lod cyklen stå for at tage bussen, ni procent af fodgængerne. Det er en ulempe, som Tallinn ikke har i baghovedet, eftersom yderst få i dag sætter sig op på cyklen.

Med tiden gik Hasselt i gang med at rette op på antallet af cyklister, forklarer Marc Verachtert til Sjælland EU Nyt. De anlagde cykelstier og skabte et bycykelprojekt. Konceptet gik ud på at sætte arbejdsløse til at sætte stjålne cykler i stand. Disse cykler kunne alle gratis låne mod at lægge et identitetskort eller lignende som pant.

Samtidig har Hasselt gratis, overvåget cykelparkering. Igen er det arbejdsløse, der står for driften.

”Vi tilbyder endda cykler med rabat mod at de lover, at de vil cykle x antal gange,”  forklarer Marc Verachtert om en ordning, der er rettet mod pendlere.

Dermed har antallet af cyklister faktisk steget, trods gratis busser. De har dog ikke nylige data, der fortæller om antallet af cyklister havde været større, hvis den offentlige transport kostede penge.

Læs mere

Link til præsentationer fra seminaret.

Link til evaluering udført af Sveriges Tekniske Universitet.

Link til Oded Cats præsentation.

Sjælland EU Nyt var inviteret med til seminaret, der fandt sted i Tallinn i slutningen af august og var arrangeret af Tallinn Development and Training Center, af Tallinn by.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej