LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Køge vil bygge klimasikrede moler og tiltrække godstransport med hjælp fra EU

Havnen i Køge skal være det nye godsknudepunkt mod Østersøen og samle den tunge erhvervstransport op, som København ikke længere vil have. Blandt andet bør man se på støttemuligheder i forbindelse med de store havnemoler, lyder det fra Køges borgmester Flemming Christensen. Han var i sidste uge i Bruxelles sammen med Køges økonomiudvalg for at blive klogere på EU-støtten.

 

Inden for de næste to år begynder arbejdet med at bygge store moler ud for Køge havn. Molerne skal bygges som led i en større udbygning og renovering af hele Køges havneområde. Men molerne skal ikke nødvendigvis blot bruges til at inddæmme havnen. Køges borgmester, Flemming Christensen (C), vil se på mulighederne for at få EU-støtte til at klimasikre kyststrækningerne omkring Køge.

“Det er en helt konkret mulighed, for de bliver bygget i en dimension, hvor vi ved, at der ligger den form for sikring bygget ind i det. Det ville være tåbeligt, hvis vi ikke fik rodet lidt i, om ikke der var noget, vi kunne få hjælp til,” siger han til Sjælland EU Nyt i forbindelse med et besøg, som han og økonomiudvalget i Køge Kommune aflagde i Bruxelles i sidste uge.

Han henviser til, at der i en lang række af EU’s forskellige støtteprogrammer findes muligheder for at få støtte til klimarelaterede og bæredygtige formål.

En af formålene med turen til Bruxelles for økonomiudvalget var netop at få dykket ned i, hvilke støttemuligheder, Køge vil kunne få gavn af, og molerne kunne være første skridt, mener Flemming Christensen.

 

Køge som knudepunkt

Den nye erhvervshavn, der efter planen er klar i 2018, skal desuden bidrage til Køges strategi om at blive et knudepunkt for den godstrafik, der i mindre og mindre grad kommer igennem København.

EU’s nye programmer for transportinfrastruktur og byområder støtter blandt andet projekter, der har fokus på såkaldt interoperabilitet, hvilket vil sige samspillet mellem forskellige transportmidler.

“Jeg kan jo se, at når der er så meget fokus på, hvordan man vil lave logistik omkring transport af gods, der skal mellem lastbiler, jernbane og skibe, så kan det ikke undgås, at Køge vil være et naturligt sted at kigge på,” siger Flemming Christensen og nævner Skandinavisk Transport Center, som Køge Havn er del af, som eksempel.

“København ser jo helst de store erhvervsvirksomheder og store transporter flyttet ud. Og meget af det kan lige så godt foregå fra Køge. Specielt det, der vender mod de baltiske lande og østpå. Vi har en unik placering hvad det angår,” lyder det videre og henviser til, at Køge Havn er den eneste erhvervshavn på Sjælland, der vender øst.

 

Opland i orkanens øje

Særligt EU’s støtteprogram for byer, URBACT, ser Flemming Christensen muligheder i, fordi programmet netop har fokus på storbyernes oplandsområder. I forbindelse med København betyder det blandt andet Køge.

“Når EU gerne vil have, at vi byder ind på noget, som vi synes, vi kan bruge EU til at få hjælp til, i et forsøg på at undgå urbanisering, passer det så som fod i hose med, at vi har fokus på, at vi gerne vil vækst og være dem, der kan samle de ting op, som den store by ikke kan rumme mere,” forklarer han.

Derfor glæder han sig også over, at Femern Bælt-forbindelse kommer og en måske kommende tunnel mellem Helgingør og Helsingborg. Selvom eksempelvis lyntogsforbindelsen direkte fra Tyskland i første omgang vil køre gennem Ringsted, og altså udenom Køge, ser Flemming Christensen masser af muligheder i den nye trafikkorridor.

“Vi ligger i orkanens øje, hvis man kigger på, hvordan syd- og vestmotorvejene kommer forbi. Vi tror stadig på, at den transportakse, hvor Køge ligger, og med vores erhvervshavn, at vi ligger unikt for at skabe vækst,” siger han.

 

Attraktivt at bo i Køge

Optimismen skal blandt andet findes i, at der er en række øvrige projekter i gang i Køge, som kan være til gavn for byen. Region Sjællands supersygehus, eller universitetshospital som det kaldes, skal eksempelvis ligge i Køge. Køge Kommune vurderer, at det kan give 3.000 arbejdspladser, men Flemming Christensen vil have mere end arbejdspladser:

“Vi skulle jo gerne sørge for at få folk til at overveje at bosætte sig i nærheden,” siger han.

Der skal nemlig bygges en ny togsstation, hvorfra der vil være bedre forbindelser til København.

“Der vil være tre forskellige togforbindelser ind og ud af København og ind og ud af Køge sydfra: Der er S-toget, som i forvejen har endestation i Køge Så kommer der en regionaltogsforbindelse fra Næstved, som i dag kører via Roskilde. Den skal ikke til roskilde mere. Den vil køre fra Haslev til Køge til København. Til sidst kommer det nye tog, hvor du får en forbindelse på 23 minutter til hovedbanegården. Køges nye station bliver det første stop ud af København. Og der er ikke spor tvivl om, at det bliver attraktivt at bosætte sig i Køge, uanset hvor du arbejder,” fortæller borgmesteren.

 

Opmærksomme på EU’s affaldsstrategi

Udover støttemulighederne blev der også tid på økonomiudvalgets tur til at få en fornemmelse af, hvad der sker fra EU’s hånd på særligt affaldsområdet. Køge Kommune er en af ni sjællandske kommuner, der er medejer af KARA/NOVEREN, der er et affaldsselskab, der forbrænder affald og producerer fjernvarme.

Ifølge den danske ressourcestrategi fra 2013 må selskaberne kun forbrænde 50 procent af affaldet. Resten skal genanvendes på andre måder. Derfor venter de i Køge Kommune nu på, at Europa-Kommissionen kommer med anbefaling til, hvordan de mener affaldsudnyttelsen skal fordeles.

“Det er én måde at komme af med affaldet på, men er det også den rigtige? Er det også den vej EU vil i forhold til, hvordan vi skal skille os af med affald i Europa. Det, synes vi, er lidt interessant. Vi er jo medejere af det store projekt, og vi har kastet penge i det, så det er vigtigt for os at vide, at det stadig er den rigtige vej at gå,” slutter Flemming Christensen.

 

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej