part of

GreaterCoPENHAGEN_Logo

header text

Din adgang til viden, støtte og netværk i Europa

Samarbejde og tog forudsætninger for grøn udnyttelse af Femern

train

Transporten skal flyttes fra vejene til jernbanen, hvis Femern Bælt-forbindelsen skal udnyttes optimalt og være med til at sikre reduktion i CO2-udledningen, lyder en af konklusionerne på projektet Green STRING Corridor. Og arbejdet haster, siger flere aktører.

 

Samarbejde og koordinering er to nøgleord, der går igen og igen, når man spørger de forskellige aktører, der er og bliver involveret i den forestående Femern Bælt-forbindelse, hvordan den kan gøres så grøn som muligt.

Således også, da det EU-støttede projekt Green STRING Corridor-projektet, som Region Sjælland har været lead partner på, i sidste uge holdt afslutningskonference i forbindelse med Fehmarn Belt Days i København.

”Der ligger meget mere i det samarbejde mellem partnerne i STRING-samarbejdet end at bygge en fysisk fast forbindelse. Der er et stort behov for, at vi arbejder tæt sammen for at udvikle den grønne korridor, så det vil vi udnytte de muligheder omkring den faste forbindelse til at gøre,” siger regionsrådsformand Jens Stenbæk.

Projektets mål har været at identificere, hvad der skal til for at gøre forbindelsen over Femern Bælt til en succes – ikke kun for vækst og udvikling i hele korridoren, men for at sikre, at transportkorridoren bliver grøn.

”Det, som jeg er blevet endnu mere bevidst om i dag, er, at det arbejde haster – ikke mindst i forhold til de meldinger, der kom fra EU-kommissæren i forhold til de reduktionsmål, der er, hvor vi skal kigge helt anderledes på transport og miljø som en fælles løsning på det,” lyder det fra Jens Stenbæk.

 

Hedegaard: Klimaaspekt vanvittigt vigtigt

Den danske EU-kommissær for klimaet, Connie Hedegaard, talte ved arrangementet og betonede, hvor vigtigt hun mener, det er, at regionale aktører går sammen på tværs af landegrænser og arbejder ”så systematisk” med at udnytte mulighederne.

”Og så synes jeg selvfølgelig, det er vanvittigt vigtigt, at man er opmærksom på klimaaspektet – at man ikke bare får flere jobs og mere vækst og mere mobilitet og så står til sidst med en klimaregning. Der, synes jeg, det er fint, at man på tværs af landegrænserne går sammen om det med en hovedoverskrift, der hedder at det også skal passe sammen med vores CO2-mål,” siger hun.

 

Fra vej til jernbane

Konsulentvirksomheden COWI har i forbindelse med projektet lavet en vurdering af mulige klimaeffekter ved at fremskrive trafikudviklingen i STRING-korridoren og stille det over for de nationale og europæiske mål om at reducere CO2-udledningen fra trafikken i korridoren med 30 procent frem til 2030.

En af projektets væsentligste konklusioner er således, at transporten af både personer og gods skal flyttes fra vej til jernbane, hvis man vil nå de mål.

”Vi har jo en opgave i at få sikret den her koordinering i mellem de nationale transportmyndigheder for at være sikre på, at der ikke bliver nogen flaskehalse, når forbindelsen er færdig – at der er jernbaner på begge sider af Femern Bælt, der er opgraderet til fremtidens behov omkring det,” forklarer Jens Stenbæk.

”Og det er jo der, hvor vi får den største miljøgevinst – sådan umiddelbart uden at gøre noget andet – ved at opgradere jernbanen og gøre det mere attraktivt at bruge jernbanen,” siger han videre.

 

Tyskerne skal arbejde når vi spærrer

Fra dansk side er det BaneDanmark, der skal sørge for skinner, signaler, køreplaner og koordinering med lokaltrafikken. Og også her er man fokuseret på at koordinere bedst muligt med tyskerne.

”Det kræver, at vi får startet samarbejdet allerede nu, så vi er sikre på, at vi får planlagt timeplaner, kørerplaner og så videre. Hvordan får vi det hele koordineret, så vi er sikre på, at vi er klar, når vi så kommer til 2021, hvor det skal starte fra?,” siger Jens Ole Kaslund, der er projektdirektør hos BaneDanmark og nævner et konkret eksempel:

”Helt lavpraktisk er vi jo nødt til at spærre trafikken på nogle givne tidspunkter i 2017, 2018 og 2019 her i Danmark, og det ville jo være oplagt, hvis tyskerne nåede at lave så meget so muligt i de perioder, hvor vi spærrer alligevel, og der ikke kommer nogle toge nordfra.”

 

Langsomme tyskere?

Et af temaerne – både ved Green STRING Corridor-arrangement og generelt ved Fehmarn Belt Days – var, at man fra tysk side ikke er lige så opmærksom på at sikre, at forholdene rundt om tunnelen er optimeret, når den åbner i 2021.

Ved Green STRING Corridor-konferencen deltog også Dirk Rompf fra BaneDanmarks tyske pendant, DB Netz, der måtte henvise til politikerne i Berlin, hver gang han blev stillet et kritisk spørgsmål om, hvorvidt tyskerne prioriterer at få opgraderet jernbanen på den tyske side.

Dagen inden sagde den danske transportminister Magnus Heunicke, at det ikke var hans job at blande sig i tysk indenrigspolitik, og at han derfor ikke havde planer om at henvende sig til sin tyske kollega for at lægge pres på.

Jens Ole Kaslund fra BaneDanmark tager dog tyskerne i forsvar og pointerer, at hvis tyskerne omvendt kom og forlangte, at de danske skattekroner skulle gå til en motorvej eller jernbane, ville den politiske vilje heller ikke være stor i Danmark.

”Det er jo et meget dansk-svensk initiativ med den faste forbindelse. Det er jo også derfor, at det er Danmark og de fremtidige brugere, der finansierer det helt ned til Puttgarten, og så skal tyskerne jo så for egne skatteborgerpenge lave resten. Det er måske lidt nemmere at være hurtig, når man har fået finansieringen på plads,” siger han.

 

Region Sjællands hovedbudskaber i forbindelse med afslutningen på Green STRING Corridor-projektet

Der er to hovedudfordringer for optimal udnyttelse af den faste forbindelse over Femern Bælt, når det kommer til jernbanen:

  • De nationale transportmyndigheder fokuserer på deres egne nationale trafiksystemer og mindre på korridor-trafik på tværs af grænser. Dette udfordrer korridorens potentialer. Der skal handles sammen og snart.
  • Udviklingen af en fælles jernbanestrategi, der sikrer sømløse forbindelser på tværs af grænserne mellem Sverige, Danmark og Tyskland. Vi har brug for forbindelser, der kombinerer hurtig togdrift mellem både regioner og byer. Den korteste rejsetid mellem Øresund og Hamborg skal være 2 timer og 30 minutter.

 

Udfordringerne i forbindelse med en grøn korridor:

  • Den faste forbindelse over Femern Bælt vil øge mulighederne for transport betydeligt, hvilket igen vil skabe mere trafik. Her er udfordringen at sikre, at den øgede trafik foregår på den mest miljømæssigt bæredygtige måde mulig.
  • Udvikling af en grøn transportkorridor skal baseres på ressourceeffektive og innovative transportløsninger på veje og jernbane. Etableringen af en ny, elektrificeret jernbanelinje vil gøre en betydelig forskel. Men der er også brug for grønnere løsninger for vejtransporten i form af fossilfri infrastruktur til biler og lastbiler, der kører på gas og el.
  • Der er brug for fokus på udvikling af smartere og grønnere transportløsninger i logistikindustrien. Logistikindustrien er afgørende, fordi den kan spare sine kunder tid og penge. Logistikfirmaerne skaber en vigtig sammenhæng i sikringen af fuld udnyttelse af fordelene ved den nye infrastrukturinvesteringer, når det kommer til bedre mobilitet for gods.

 

FacebookTwitterLinkedIn