LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Video: Sundhedsrobotter med varme hænder

En menneskelignende robot, der kan spille ældre dementes yndlingsmelodi, når de bliver konfuse, eller kan minde nye diabetespatienter om, at deres blodsukker falder, er hverdag på plejehjem og sygehuse i hele Europa. Det viste flere projekter under European Robotics Week 2017.

Hvor robotter i sundhedssektoren indtil nu har udført praktiske opgaver, som at foretage tunge løft, hente medicin eller udføre fjernstyrede scanninger, er en ny type robot nu begyndt at gøre sit indtog i de europæiske sygehuse og plejehjem. Og det kan snildt blive meget mere udbredt i fremtiden.

Under European Robotics Week 2017 præsenterede forskere fra Ghent University flere projekter, hvor de to robotter hjælper i behandlingen eller ligefrem behandler patienter. Det er menneskelignende robotter som Zora og Pepper, der i fremtiden kan blive en del af behandlingen for både fysisk og mentalt syge mennesker.

Og det giver god mening, mener lektor på Aarhus Universitet, Niels Christian Nickelsen, der er psykolog og forsker i velfærdsteknologi.

– Mennesker er i stand til at danne relationer. Vi reagerer på, om en robot har et ansigt, om den har øjne, om det har en form, vi kan genkende. Hvis den derudover har en funktion, vi kan lide, danner vi en relation til robotten. Relationer er vigtige for vores velvære. En robot, vi ikke umiddelbart kan skabe en relation til, har vi kun begrænset glæde af, siger han.

 

Robotter kan skabe livskvalitet

Zora og Pepper er produceret af det belgiske robotfirma ZoraRobotics. Designet minder mest af alt om et stykke legetøj, og deres software kan programmeres til at udføre en simpel opgave, eksempelvis vise en træningsøvelse i et genoptræningscenter.

Det, der adskiller de to robotter fra mange andre, er en kunstig intelligens, der via et smiley-system gør dem i stand til at lære om deres patienter, så de kan operere forholdsvist autonomt. De kan derfor blive en del af løsningen på en af de største udfordringer sundhedssektoren står overfor i dag; et stigende antal ældre, kronikere og multisyge, men det samme mængde sundhedspersonale.

Niels Christian Nickelsen er i gang med Horizon 2010-projektet REELER, der foregår i hele Europa. Blandt andet i Slagelse, hvor han undersøger hvorfor nogle patienter taget robotter til sig, mens andre ikke gør. Robotten, han undersøger, er en arm, der hjælper patienter med nedsat eller ingen funktion i armene til at spise.

– Nogle patienter oplever, at de kan spise selv for første gang i deres liv. Det giver en følelse af autonomi, og dermed livskvalitet. Når det så er sagt, så har vi jo som mennesker brug for menneskelig kontakt, og derfor søger patienterne også menneskeligt selskab under deres måltid, fortæller han.

Region Sjælland er herudover i gang med Interreg Deutschland-Danmark-projektet HealthCAT, der skal identificere behovet for robotter i sundhedssektoren, men også udfordringer i forbindelse med implementeringen af dem.

 

Der er forskel på teknologi

På et plejehjem for demente i Bruxelles kører Zora-robotter rundt på gangene i  små røde vogne. De 60 centimeter høje robotter er forbundet med sensorer på væggene, der reagerer på adfærdsforstyrrelser som råb, gråd eller komplet mangel på aktivitet. Når de opfanger noget, sender de besked til plejepersonalet, der så vælger, om de selv skal se til den ældre, eller om de skal sende Zora.

– De ældre brød sig ikke om sensorerne. De blev skræmte af den fremmede teknologi og pillede dem ned. Vi prøvede at gemme dem bag kommoder og i skabe, men de fandt dem alligevel, siger professor Pieter Simons fra IDLab på Ghent University, der har udviklet software til projektets Zora-robotter.

Selve Zora, havde de ældre et langt mere umiddelbart forhold til. De accepterede hurtigt, at den var på plejehjemmet. Robotten kan genkende den ældre via et digitalt armbånd og har en database over den ældres interesser inden for musik, sport, bingo eller madlavning. Så kan den spille en sang eller annoncere dagens fodboldresultater.

– Vores problem er nu, at vi skal finde en måde at styrke robottens led, fordi de ældre begyndte at behandle den som et lille menneske. For eksempel løftede de den op eller klappede den på skulderen. Det kan den ikke helt holde til, siger Pieter Simons.

Han estimerer, at der kommer til at gå to år, inden softwaren er udviklet til et niveau, hvor robotten kan implementeres fuldt ud i plejehjemmets daglige drift. Blandt andet skal robottens kunstige intelligens finpudses, så den kan svare på de ældres spørgsmål. Ellers mister de enten interessen eller bliver frustrerede og begynder at råbe ad den.

 

Pepper holder blodsukkeret stabilt

ZoraRobotics’ robotter er i brug på 30 sygehuse i hele Europa. I børneafdelingen på Bruxelles’ hospital bliver robotten Pepper testet som personlig vejleder for patienter, der lige har fået konstateret diabetes og skal til at lære, hvordan de holder deres blodsukker stabilt.

– Vi ser, at langt de fleste problemer som ny diabetespatient sker i de to-tre første uger efter at være kommet hjem. Efter opholdet på hospitalet, kommer de hjem, og så er deres hverdag komplet forandret. Så vi giver dem en robot med hjem, nøjagtigt som vi ville give andre patienter en kørestol med hjem, til at hjælpe dem i de første uger, siger Brecht Vermeulen, som er testlab manager i IDLab på Ghent University.

Diabetespatienter skal tage en blodprøve efter hvert måltid for at kende deres blodsukker. Resultaterne bliver lagret i Peppers database, og robotten genererer ved gentagne målinger en blodsukkerprofil. Patienten, familien og plejepersonalet kan følge med på en lille skærm på robottens bryst og kan samtidig få informationer om, hvad patienten skal gøre, hvis det er for højt eller for lavt.

– Den kan give informationer, der er skræddersyet til den enkelte. Robotten kan eksempelvis afgøre, om patienten skal spise tre kartofler og et stykke kød, og derefter indsprøjtes fem enheder insulin. Den kan også forudse, om patienten vil få et lavt blodsukker og kan advare dem om, at skynde sig at spise en småkage, siger Brecht Vermeulen.

Pepper har desuden installeret sprog fra hele verden. I Belgien, som i andre europæiske lande, findes flersprogede familier, hvor forældrene eller bedsteforældrene ikke altid forstår landets officielle sprog. Når Pepper giver sine informationer, er robotten ikke hæmmet af en sprogbarriere, så hele familien kan engageres i, hvad der foregår.

Artiklen opdateres med video med robotterne, når denne er klar.

Robot

En robot kan defineres som en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Et eksempel på en manipulator kunne være en gribearm.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn