LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Tag styring med europæisk projekt der gentænker uddannelse

Til november udvikler uddannelsesaktører projekter i Bruxelles, og allerede nu kan man skrive sig op som projektleder, hvis man har en god ide.

Videregående uddannelse, folkeskole eller erhvervsuddannelse, voksenuddannelse, ungdom eller sport. Rammerne er brede og mulighederne mange både i EU’s uddannelsesprogram Erasmus+ og i et større projektudviklingsevent i Bruxelles til november.

Og har du en god ide til et innovativt europæisk projekt, der kan være med til at redefinere uddannelse, kan du spille en rolle i arbejdet med at finde frem til, hvilken form for uddannelse det fremtidige samfund har brug for, og hvad formålet med uddannelse skal være.

Til november udvikler uddannelsesaktører fra hele Europa projekter i Bruxelles, og arrangørerne af workshoppen leder allerede nu efter uddannelsesaktører med gode ideer til Erasmus+-projekter (KA2, KA3 og Sport), der vil stå i spidsen for en gruppe og lede udviklingen af deres ide under workshoppen.

Med andre ord:

  • Har du en klar projektide, og kan din organisation frigøre en person, tid og ressourcer til at være projektkoordinator for et internationalt Erasmus+-projekt?
  • Handler din projektidé om at gentænke uddannelse – eksempelvis nye måder at uddanne sig på?
  • Kan du tage til Bruxelles den 22. og 23. november 2018, og er du parat til at lede et rundbord med interesserede internationale partnere?

Kontakt uddannelseskonsulent Anna Wittenberg for videre information med din ide inden den 20. august 2018.

Kort om workshoppen

Hvad?

Project Development Workshop

Årets tema: Rethinking Education

Hvem?

Arrangeret af The ReSET Task Force,

Deltagelse af uddannelsesaktører fra hele Europa

Hvor?

VLEVA

Avenue de Cortenbergh 71,

1000 Bruxelles

Hvornår?

22. og 23. november 2018

Hvordan?

Interesse, projektide og tilmelding rettes uddannelseskonsulent Anna Wittenberg

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn