LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Tillykke med fødselsdagen, Erasmus!

Det mest kendte og måske mest populære EU-program, Erasmus+ kan i år fejre 30 års fødselsdag som det program, der har skabt mest europæiske merværdi.

Kufferten er pakket. Flybilletterne ligger på bordet. Forud ligger en periode med fremmed sprog, fremmede studiekammerater, fremmed kultur og skikke. En blanding af spænding og frygt breder sig i maven.

I år kan ni millioner studerende fra videregående uddannelser, elever fra erhvervsskoler, gymnasier og folkeskoler, udvekslingsstuderende, undervisere og frivillige, sige tillykke til det mest kendte og måske mest populære EU-program, der i år fylder 30: Erasmus+.

Og det er der grund til at fejre, mener EU-kommissær for Uddannelse, Kultur, Unge og Sport, Tibor Navrasics, for Erasmus er et af de programmer, som har skabt mest europæiske merværdi.

– Alle data tyder på, at deltagere i Erasmus-programmet føler sig mere europæiske, efter de har gennemført programmet. Det opbygger en følelse af tilhørsforhold i Europa. Og med det altså en ny identitet, der ikke skubber den nationale, regionale eller lokale identitet i baggrunden, men supplerer dem. Det er en merværdi i ordets rette betydning, fordi det beriger deltagerens liv, siger han i et interview med ZealandDenmark.

 

Succesen er mere end kompetencer

Da programmet blev lanceret i 1987, var ideen at øge mobiliteten for unge studerende. Mobiliteten skulle fungere som et redskab til, at de unge kunne rejse derhen, hvor de ville opnå de kompetencer, der senere skulle gøre dem mere egnede til deres kommende job. Gennem dette ville man skabe et europæisk offentligt rum, hvor folk kunne mødes og skabe venskaber og lokalsamfund på tværs af grænser.

– Hemmeligheden bag Erasmus’ succes er, at det kan etablere netværk mellem mennesker. Relationer, venskaber, kærlighed og bekendtskaber. Med et Erasmus-ophold kan de unge altså både tilføje sociale færdigheder, sprogfærdigheder og selvfølgelig de praktiske færdigheder til at udføre deres job, siger Tibor Navrasics.

Netop derfor har udvekslingsophold og studieture vundet indpas som en fast del af undervisningen på mange skoler og vidensinstitutioner. Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF) sender hvert semester omkring 35 elever og tre til fire undervisere til Rostock i Tysland for at øge deres kompetencer og skabe et netværk, der kan komme dem til gavn i fremtiden.

– For det første er det en kæmpe oplevelse for vores elever. Men de lærer også rigtig meget omkring sig selv, fordi de kommer ud og får prøvet af, om et job i udlandet er noget for dem. Samtidig kan kommende arbejdsgivere se eleverne an og afgøre, om der er et match, fortæller projektchef på CELF, Svend Erik Jessen, der står for at koordinere skolens udvekslingsprogrammer.

 

Flaskehalse og ønskejob

For CELF ligger der dog mere i det end den gode oplevelse. Ifølge tal fra Beskæftigelesministeriet er 60 procent af danske ansatte i berøring med udenlandske samarbejdspartnere i deres job. Svend Erik Jessen mener derfor, at udlandsophold er med til at forberede eleverne på et arbejdsmarked, der i højere og højere grad har et internationalt snit.

– Det gør dels, at vi som skole kan være med til at minimere flaskehalse i Europa, fordi vores elever bliver en mere fleksibel arbejdskraft, og dels giver udveksling eleverne et større arbejdsmarked at træde ind på, så der er større mulighed for, at de kan få deres ønskejob, siger han.

Udlandsophold omfatter ligeledes underviserne på CELF. Personalemobilitet blev indført i Erasmus-programmet i 1997, og er siden blevet en meget populær metode for undervisere at tænke ud af boksen.

– Vores lærere får erfaring i andre måder at undervise på. Derudover bliver de motivatorer for vores elever, fordi de forstår, hvad de skal ud til. Så de kan klæde dem ordentligt på, inden de tager af sted, siger Svend Erik Jessen.

 

Fra studerendes mobilitet til socialpolitik

Meget er sket med Erasmus-programmet siden det første gang så dagens lys i 1987. Fra næsten udelukkende at fokusere på studerendes mobilitet er Erasmus + nu et ret omfattende ungdoms- og socialpolitisk program.

Med oprettelsen af programmet Livslang Læring i 2007 blev personalets mobilitet udvidet til at omfatte personaletræning samt muligheden for, at højere læreanstalter kunne invitere personale fra virksomheder til at besøge deres institutioner. Samme år blev praktikophold i udlandet introduceret. I alt har 290.000 studerende gennemført et Erasmus-praktikophold i virksomheder, hvoraf næsten 80 procent er små og mellemstore virksomheder.

Siden 2014 er det blevet muligt at finansiere lokale sportsaktiviteter, frivilligt arbejde i udlandet, og der blev tilføjet en pulje til social integration, der kan tackle udfordringer i sociale, etniske eller religiøse grupper. Men det stopper ikke her. Kommissær Tibor Navrasics ønsker at udvide programmets opsøgende aktiviteter.

– Vi vil gerne lancere nye programmer for studerende på en ungdomsuddannelse og for de unge, der kommer fra en baggrund med færre ressourcer, så vi kan gøre Erasmus+ mere tilgængelig for alle. Det er det vigtigste margin i det kommende europæiske rammebudget, siger han.

 

Fordel at investere i unge

Endnu en udvidelse af programmet kommer til at afhænge af, om den nuværende finansiering på 2,1 milliarder kan øges tilstrækkeligt. Hvis der er den rette finansiering, bliver det muligt at udvide den sociale del af programmet. Kommissæren er dog optimistisk.

– Det er som sagt et populært program. Jeg tror, ​​at enhver regering i medlemsstaterne kan se en fordel i at investere i unges uddannelse på europæisk plan, og det er Erasmus+, siger han.

Derfor tror kommissæren også, at Erasmus kommer til at være en fast del af unge studerende og underviseres dannelse de næste 30 år, hvor endnu flere skal have muligheden for at pakke kufferten.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn