LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Bliv en del af det europæiske solidaritetskorps

Unge mellem 17-30 år har nu mulighed for at blive en del af det europæiske solidaritetskorps og støtte social inklusion inden for uddannelse og arbejdsmarked.

Det europæiske solidaritetskorps giver unge mulighed for sammen at engagere sig i samfundet og skabe social inklusion gennem solidariske aktiviteter. Samtidig giver det unge mulighed for at udvikle nye kompetencer og tilegne sig viden, som ikke kun gavner deres personlige udvikling men også forbedrer deres beskæftigelsesmuligheder i fremtiden.

Gennem praktikforløb, frivilligt arbejde eller jobansættelse kan unge mellem 17-30 år blive en del af det europæiske solidaritetskorps, der er et initiativ fra Europa-Kommissionen, som hjælper unge med at få foden inden for på arbejdsmarkedet. I det følgende beskriver tre forskellige måder, hvorpå man kan deltage i solidaritetskorpset.

 

Frivillige partnerskaber

  • Som frivillig kan man udføre arbejde i to-12 måneder i minimum 30 og maksimum 38 timer per uge. I særlige tilfælde, kan man være frivillig fra to uger til to måneder, hvis man har færre muligheder pga. et handicap, helbredsproblemer eller indlæringsvanskeligheder. Der er mulighed for frivilligt arbejde i en organisation i Danmark eller i et andet land. Oftest foregår det i det land deltageren er fra.
  • Som et frivillighold bestående af mellem ti-40 deltagere fra mindst to forskellige lande, og hvor en fjerdedel er udenlandske frivillige, kan man udføre arbejde mellem to uger og to måneder. Frivillighold henvender sig særligt til unge, som har svært ved at binde sig til et arbejde i længere tid ad gangen, hvor arbejdet kan være en motiverende faktor for at deltage i flere samfundsaktiviteter. Denne type partnerskab er med til at udvide de unges netværk og lære af andre samtidig med, at man arbejder med solidariske projekter.

 

Praktik og job

  • Et job i det europæiske solidaritetskorps inkluderer arbejde mellem tre-12 måneder, som betales af den deltagende organisation. Dog er det muligt for organisationer med et relevant projekt at søge finansiel støtte hos det europæiske solidaritetskorps, hvis jobbets varighed ikke overskrider 12 måneder.
  • Praktik gennem det europæiske solidaritetskorps er et fuldtidsarbejde, som kan vare mellem to og seks måneder, og som kan forlænges én gang til maksimum 12 måneders varighed i den samme organisation. Der tilbydes finansiel støtte til elever til online sprogtræning samt rejseomkostninger til og fra arbejdet.

 

Solidaritetsprojekter

  • For at danne et solidaritetsprojekt skal man være minimum fem deltagere fra det europæiske solidaritetskorps samt præsentere et projekt, der er med til at skabe forandring i samfundet og medvirke til social inklusion. Formålet er at få unge til at engagere sig i samfundet og styrke deres demokratiske og solidariske værdisæt. Projektet kan vare fra to-12 måneder og skal finde sted i det land, som deltagerne kommer fra. Unge som har mod på at starte et solidaritetsprojekt, skal registrere sig i den europæiske solidaritetskorps’ portal.

 

Hvordan tilmelder man sig solidaritetskorpset?

Du kan tilmelde dig det europæiske solidaritetskorps allerede som 17-årig, men du kan først deltage i et projekt, når du er fyldt 18 år. Unge op til 30 år kan registrere sig på det europæiske solidaritetskorps’ portal og deltage i solidaritetsprojekter. Efter registrering kan du blive udvalgt og inviteret til at deltage i et af de mange projekter.

Ønsker din organisation eller virksomhed at være en del af aktiviteterne i det europæiske solidaritetskorps og modtage unge elever, frivillige eller ansatte, skal I søge et ’Quality Label’. Det er vigtigt, at deltagende organisationer lever op til de krav, som det europæiske solidaritetskorps fremstiller for at sikre kvaliteten af deres aktiviteter. Ligesom det er vigtigt, at I søger et Quality Label, der henvender sig til den gruppe unge, I ønsker at optage, henholdsvis til frivilligt arbejde, praktik eller job.

Organisationer med en gyldig European Voluntary Service akkreditering kan deltage i frivillige aktiviteter uden at have et Quality Label, ligesom et Quality Label ikke er nødvendigt for solidariske projekter. For mere information om Quality Label læs her.

 

For nærmere information er I velkomne til at kontakte os.

Fakta omkring deltagelse i projektet

Økonomi:

der er et rammebudget på 375,6 millioner fra 2018-2020

Tidsfrister:

  • 16 oktober 2018: frivillige partnerskaber
  • 16. oktober 2018: frivillige projekter
  • 18. februar 2019: frivillige hold i højprioritetsområder
  • 16. oktober 2018: praktik og jobs
  • 16. oktober 2018: solidaritetsprojekter
  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej