LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

EU-Regionsformand: Et forenet Europa har brug for at arbejde og investere lokalt

Foto: European Week of Regions and Cities / PES Comminications

Regioner og kommuner skal have større indflydelse på fremtidens samhørighedspolitik. Derfor blev #CohesionAlliance det store samtaleemne under årets regionsfestival i Bruxelles.

Den forgangne uge samlede 6.000 deltagere fra EU’s 272 regioner i Bruxelles for at debattere, dele viden og best practice samt finde partnere ved den årlige regionsfestival European Week of Regions and Cities. Det var også en uge, hvor fronten i kampen for at bevare en stærk samhørighedspolitik i rammebudgettet efter 2020 blev trukket yderligere op.

For Europa-Kommissionens mål om en “mere forenet, stærkere og mere demokratisk union” kan ikke nås uden de rette ressourcer. Derfor er der brug for et stærkere EU-budget, der matcher europæiske ambitioner. Det mener formanden for Regionsudvalget, Karl-Heinz Lambertz.

– Vi skal demonstrere, at EU er klar til at være mere effektivt og fleksibelt. At det er socialt progressivt og forbedrer hver borgers liv. Et forenet Europa har derfor brug for at arbejde og investere lokalt, siger han.

Derfor har formanden iværksat et initiativ, der endte som buzzword i workshops og småsnak i løbet af den årlige regionsfestival European Week of Regions and Cities sidste uge: #CohesionAlliance. Alliancen for en stærkere, mere effektiv, mere synlig samhørighedspolitik, som er tilgængelig for alle regioner i EU.

Ved at melde sig under fanen #CohesionAlliance kan europæiske regioner vise, at de står sammen i ønsket om at styrke regionernes indflydelse på den europæiske politik. Et medlemskab i alliancen er en indgangsbillet til at deltage i arbejdet med at forme de indsatsområder, som EU skal prioritere, når der skal uddeles støttekroner til projekter efter 2020.

 

Sandsynligt med nedskæringer

Samhørighedspolitikken risikerer nedskæringer, når budgettet for den kommende periode skal vedtages.

Globale agendaer som humanitær bistand og klimaforandring, kombineret med nye politikområder som migration, sikkerhed og forsvar presser EU-budgettet, som kun vil blive mindre efter Storbritanniens udtræden.

Juncker-kommissionen har derfor foreslået at hente pengene fra to politikområder; CAP’en, EU’s landbrugs- og fiskeripolitik, eller samhørighedspolitikken. Sidstnævnte skal i så fald ske ved i højere grad at erstatte den direkte støtte fra strukturfonde med lån fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

– Vi insisterer på, at finansielle instrumenter skal supplere og ikke erstatte en samhørighedspolitik for alle regioner, siger Karl-Heinz Lambertz, der under European Week of Regions and Cities ved flere lejligheder opfordrede regioner og kommuner til at skrive under på #CohesionAlliance-erklæringen.

 

Regioner vil og skal spille en rolle

Det handler nemlig ikke blot om euro og cent. Et Europa, der fortsat er inklusiv, innovativt og bæredygtigt for borgerne, kræver, at regioner og kommuner skal have indflydelse på at forme fremtidens EU-politik.

– Jeg mener, at vi i de kommende måneder bør inddrage de nationale parlamenter og civilsamfundet på nationalt, regionalt og lokalt plan Vi skal involvere dem i arbejdet om at skabe Europas fremtid, sagde formand for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker i sin årlige State of the Union-tale tilbage i september.

Og det er vigtigt, at der stadig er fokus på samhørighedspolitikken i Bruxelles, især i forhold til strukturfondene. Sådan lyder det fra Udvalget for Internationalt Samarbejde i Region Sjælland, der under European Week of Regions and Cities deltog i en workshop om regioner og kommuners indflydelse i fremtidens Europa.

– Der var nogle opmærksomhedspunkter, som er vigtige at tage op i det videre arbejde. Særligt i forhold til samhørighedspolitikken. Regionerne vil og skal spille en rolle i forhold til fastholdelse af de muligheder, som strukturfondene medfører, forklarer Peter Madsen, der er formand for udvalget.

 

Europas frontlinje

I et EU, der af tilhængere og modstandere bliver beskyldt for at være ude af trit med Europas befolkninger, er samhørighedspolitikken et effektivt værktøj til at kanalisere beslutningskræften fra Kommissionens kontorer ud i lokalsamfund, hvor aktørerne har kendskabet og kompetencerne til at adressere og skabe løsninger, der virker i den enkelte region eller kommune, mener Karl-Heinz Lambertz.

På globale agendaer er kommuner og regioner de første, der bliver konfronteret med de konkrete problemstillinger og bekymrede borgere. Da flygtningestrømmen toppede i 2015, vandrede titusindvis af flygtninge ikke ned ad marmorkorridorerne i Bruxelles, men derimod op ad de danske motorveje.

– Lokale og regionale myndigheder er i Europas frontlinje, det er her man forstår udfordringerne og ved, hvad der er behov for, så de kan overkommes, siger formand Karl-Heinz Lambertz.

Det beviste en sammenslutning af borgere i byen Ii i Finland under European Week of Regions and Cities’ årlige awardshow RegioStars, da den løb med titlen som ’Bedste Projekt’ i kategorien Energiunion. For det relativt beskedne EU-tilskud på omkring 10.000 euro havde borgerne formået at halvere byen CO2-udledning mellem 2007 og 2015.

Derfor mener formanden, som bakkes op af EU-kommissær for regionalpolitik, Corina Creţu, og en lang række medlemmer af Europa-Parlamentet, at der god mulighed for at benytte det momentum, Junckers State of the Union har skabt. Regionernes indspark i #CohesionAlliance er nemlig med på den dagsorden, som EU’s Regionsudvalg tager med sig til forhandlingsbordet, når rammerne for fremtidens EU-budget efter 2020 skal besluttes.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej