LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

EU vil give patienter næsten-frit valg

Danske patienter skal frit kunne rejse til udlandet for at blive behandlet, – hvis ikke det er alt for dyrt. Det er kernen i et direktivforslag, der blev forelagt i dag, om ”Patientrettigheder over grænser”. Patienten skal selv lægge ud og får maksimalt den danske pris på behandlingen refunderet.

Kommissionen fremlagde i dag et forslag til rammedirektiv, der giver patienterne ret til frit at søge behandling udenlands. Principielt skal det kunne ske uden forhåndsgodkendelse i det nationale – f.eks. danske – sundhedssystem, men reelt er der en række begrænsninger:

– Refusion gælder kun behandlinger, patienten også ville kunne få i Danmark.
– Refusionen vil maksimalt kunne svare til det beløb, en tilsvarende behandling koster i Danmark.
– Det frie valg gælder ikke alle behandlinger. Et medlemsland har ret til at undtage (eller indføre forhåndsgodkendelse i forbindelse med) bestemte hospitalsbehandlinger – af finansielle eller organisatoriske grunde.
– Også særlig dyre eller kapacitetskrævende behandlinger kan undtages eller forbindes med forhåndsgodkendelse, f.eks. CMR scanninger.

Omvendt bliver det sådan, at medlemslandene har pligt til at modtage patienter fra andre lande – efter samme regler som dem, der gælder deres egne borgere.

Man kommer altså ikke uden videre forrest i køen i udlandet. Men, siger en talsmand, de enkelte lande er meget forskelligt bestykket. F.eks. er der en del ledig kapacitet i lande som Frankrig, Belgien og i bestemte delstater i Tyskland. Så alt andet lige skulle forslaget også medføre en lidt bedre økonomi på sundhedsområdet i EU som helhed.

Baggrunden
Baggrunden for Kommissionens forslag er, at en række nye domme fra EF-domstolen i Luxembourg reelt har ændret retstilstanden i EU, så borgere i Europa allerede har de rettigheder, man nu vil omsætte til lovgivning. Den mest kendte af disse domme handler om den britiske kvinde Yvonne Watts, der fik medhold i, at hun kunne rejse udenlands, få en ny hofte og tvinge det britiske sundhedssystem til at betale regningen – uanset, at man havde nægtet at give hende en forhåndsgodkendelse (mere om den sag her).

Andre vil allerede i dag kunne gøre det samme som fru Watts. De vil bare skulle være indstillet på, at de måske skal rejse en sag ved EF-domstolen for at få deres ret.

Sundhedsområdet falder principielt under medlemsstaternes nationale kompetence i EU, men behandlinger – især behandlinger, der udføres kommercielt, eller kan udføres kommercielt – er samtidig tjenesteydelser på Det indre marked og kommer dermed ind under principperne om fri omsættelighed og fri adgang.

Det er den knude, Kommissionen forsøger at løse med det ny direktiv, der oprindelig var en del af tjenesteydelsesdirektivet, men blev pillet ud efter kraftig kritik fra de europæiske socialdemokrater.

I det forslag, der nu foreligger under stikordet ”Patientrettigheder”, forsøger Kommissionen at finde en balance mellem hensynet til nationalstaterne og hensynet til den retstilstand, EF-domstolen har skabt.

Hensynet til nationalstaterne gør f.eks., at det ny direktiv skal være udgiftsneutralt for medlemslandene, og at det ikke må forrykke de nationale investeringer og den nationale planlægning i f.eks. sygehuse. Derfor klausulen om, at dyre behandlinger kan undtages.

Klarhed i patienternes valg
Men i forslaget om Patientrettigheder insisterer Kommissionen til gengæld på, at hele behandlingsområdet skal være transparent – glasklart gennemsigtigt – så den enkelte patient ved, hvad han eller hun får ud af at vælge en behandling i udlandet til forskel fra hjemme.

Derfor lægger man op til et større system af beskrivelser og internationale kvalitetsbedømmelser af den enkelte behandling på det enkelte hospital eller klinik, – med prisseddel og det hele.

Patienten vil man andre kunne løbe igennem og se, om det er attraktivt for ham eller hende at søge behandling i udlandet.

Hvordan en sådan beskrivelse præcist skal udformes, vides ikke endnu. Det, der blev præsenteret i dag er en ramme, og endda en foreløbig ramme, hvor udestående problemer skal løses senere, når der er politisk enighed om principperne – både i Råd og Parlament.  Til den tid sætter Kommissionen så gang i en såkaldt komitologi-proces, hvor embedsmænd fra nationalstaterne sidder sammen med Kommissionens folk og laver de præcise regler for, hvordan de helt konkrete problemer skal løses – som f.eks. hvordan man sikrer sig, at en recept i land X også kan honoreres med samme lægemiddel i land Y.

Omfang
EUs medlemslande anvender rundt regner 10 procent af deres bruttonationalindkomst på sundhed. De 10 procent svarer til 1.000 milliarder euro. Af det anvendes omkring 1 procent – altså 10 milliarder kroner –  til sundhedsydelser uden for hjemlandets grænser. Det kan være folk på ferie – de er allerede dækket under EUs regler fra 1971 om social sikring. Det samme gælder folk, der flytter til udlandet for at arbejde, studere e.lign. Eller det kan være grænseboere som f.eks. i Alsace, hvor det kan være nemmere at tage til et tysk universitetshospital end at tage til Paris for at få en bestemt behandling.

Forløb
En talsmand for Kommissionen siger til ”Sjælland EU Nyt”, at det ny rammedirektiv næppe når at blive gennemført i denne Parlamentsperiode.

Det betyder, at forslag skal genfremsættes for det ny Parlament, der vælges i juni næste år. Med to behandlinger når man hen i 2010, før ramme-direktivet når gennem den politiske procedure, bl.a. fordi en lang række parlamentarikere – og ikke mindst socialdemokraterne – vil tage sig tid til at gi’ det en kærlig behandling.

Efter vedtagelsen skal der bruges et års tid på komitologi – se ovenfor – for at få alle de praktiske spørgsmål på plads.

I EUs Regionsudvalg har sundhedsudvalget for tiden en dansk ordfører, nemlig Karsten Uno Petersen fra Region Syddanmark. Hans forhåndskommentar kan findes her.

Kommissionens præsentation findes her.Selve det 60 sider lange direktivforslag finder du her.

 

 
 
 
  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej