LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Forhåndsgodkendelsen er gået igennem

EUs direktiv om patienters rettigheder til at søge behandling i et andet EU-land, er nu så godt som hjemme. ”Jeg er meget tilfreds”, siger en dansk politiker efter en afgørende udvalgsbehandling i dag. ”Vores allerstørste krav er gået igennem”.

Der er stadig nogle skridt tilbage, før EUs direktiv om patientrettigheder er helt i hus, men med dagens udvalgsbehandling i Parlamentet er den almindelige forventning her i Bruxelles, at det vil kunne vedtages af Parlament og Råd før jul eller lige efter årsskiftet.

”Jeg er meget tilfreds”, siger det socialdemokratiske medlem Christel Schaldemose. ”Vores allerstørste krav er gået igennem, nemlig forhåndsgodkendelsen”.

Forhåndsgodkendelsen har været et centralt punkt også for danske regioner, fordi det kan blive vanskeligt at planlægge sygehusenes kapacitet præcist, hvis patienter på eget initiativ kan rejse til udlandet for at lade sig behandle – på sygesikringens regning.

Ind og ud af teksterne

Princippet faldt imidlertid, da det afgående parlament stemte om direktivet ved en førstebehandling umiddelbart før valget sidste sommer. Det kom først ind i formel tekst ved førstebehandlingen i Rådet i december. Men nu har flertallet i Parlamentet altså nærmet sig så meget, at princippet er knæsat.

Parlamentet har til gengæld krævet sig betalt. Rådet havde smidt et afsnit om sjældne sygdomme ud af teksten. Det er nu inde igen med en formulering, der siger, at patienter med sjældne sygdomme skal have ret til både at få stillet diagnosen i udlandet og at lade sig behandle i udlandet med alt betalt.

Det kræver imidlertid, at man først henvender sig til sit eget lands sundhedsmyndigheder. De kan afslå, men kun hvis de kan give en begrundelse, der viser, at sygdommen kan behandles hjemme.

Fra Danske Regioners side mener man, at selve begrebet ”sjældne sygdomme” er for vagt, og at det vil kunne åbne en ladeport for sundhedsturisme. Den frygt deler Christel Schaldemose: ”Begrebet skaber usikkerhed og gør det vanskeligere for myndighederne at styre udviklingen i de nationale sundhedsbudgetter”.

Tæt op ad Rådet..

Udvalgsmødet i dag var uden dramatik. Udvalgsordføreren Francoise Grossetête fra de kristelig-konservative fortalte på et pressemøde i går, at der havde været 136 ændringsforslag, men samtlige var handlet af på forhånd, dels med det belgiske formandskab – der igen har forhandlet med de øvrige medlemslande – dels med ordførerne fra de enkelte partier.

Alligevel er der lande, der stadig vil forsøge at påvirke udfaldet på bestemte punkter. Polen, Irland og Tyskland har allerede aftalt møder med Mme Grossetête, og også Storbritannien ventes at komme med egne indvendinger.

Men hovedtrækkene skulle nu ligge fast.

Hovedtrækkene

  • Forhåndsgodkendelse er godkendt som en mulighed, de enkelte medlemsstater kan vælge til eller fra (se herunder).
  • Med forhåndsgodkendelsen følger en voucher, så patienten slipper for selv at trække penge op ad lommen. Voucheren kan aflevere som betaling til det hospital eller den lægefaglige enhed, der udfører behandlingen.
  • Patientens dækning vil altid skulle svare til det, en tilsvarende behandling i hjemlandet ville have kostet.
  • Patienter med sjældne sygdomme har ret til både diagnose og behandling i udlandet – men kun efter en forhåndsgodkendelse, der går på, at patientens egen stat anerkender, at sygdommen ikke kan behandles i hjemlandet.
  • Der skal oprettes informationscentre i de enkelte lande, sådan at alle kan få oplyst, hvilke behandlingsmuligheder, der findes i andre lande. Disse muligheder skal beskrives ud fra nogle fælles, europæiske kvalitetsnormer.
  • Patienter i grænseområder skal automatisk kunne benytte sundhedsvæsenet på den anden side grænsen, hvis det ligger tættest for.

Et princip med huller i til Danmarks store tilfredshed

Forhåndsgodkendelsen har fra starten været et springende punkt, fordi EU-domstolen i en række sager har udlagt traktaterne sådan, at borgere i EU har ret til at bruge deres sygesikring til ”indkøb” af sundhedsydelser i andre land – på linje med alle mulige andre varer og tjenester i Det indre marked.

Det er opretholdt som grundprincip. Men teksten er nu konstrueret sådan, at de enkelte medlemsstater får adgang til en undtagelse: De kan kræve forhåndsgodkendelse i et begrænset omfang:

Fra dansk side har man slået på, at alle behandlinger i udlandet, der kræver hospitalsindlæggelse eller særlig pleje, skulle kræve forhåndsgodkendelse, hvis sygesikringen skal dække. De to ting er der nu nævnt som legitime undtagelser.

En anden type går på, at hvis der er så mange patienter, der rejser ud, at det skaber finansielle problemer i sundhedssektoren, vil det også kunne bruges som begrundelse.

Omvendt vil det være sådan, at man som borger frit vil kunne vælge mellem ind- og udland, med de sædvanlige tilskud, når det gælder mindre sundhedsydelser.

Indbygget ulighed

Det, at tilskuddet til behandling i udlandet under alle omstændigheder vil være lig med det, man kunne få derhjemme, kan skabe ulighed, frygter Christel Schaldemose:

”Det er et demokratisk problem”, siger hun, ”at patientrettighedsdirektivet i den virkelige verden får størst værdi for patienter fra rige lande, hvor stykbetalingen er høj.

Det er ikke ret mange lande, en patient fra Rumænien vil kunne få råd til at vælge at lade sig behandle i med det her direktiv i lommen”.

Læs om baggrunden for patientrettighedsdirektivet i en tidligere artikel her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej