LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Frit valg eller forhåndsgodkendelse før behandling i udlandet?

Modsætningen mellem højre og venstre kom usædvanlig klart til udtryk i dag ved førstebehandlingen af Patientrettighedsdirektivet i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Højrefløjen vandt, men kun med snævert flertal. Direktivets endelige indhold kommer i høj grad til at afhænge af valgresultatet den 7. juni, siger danske parlamentarikere.

Der var 292 stemmer for ved førstebehandlingen af Direktiv om patientrettigheder i Europa-Parlamentet i Strasbourg i dag. 272 markerede deres utilfredshed ved enten at stemme imod eller ikke at stemme.

Dermed har et flertal bestående af kristelig-konservative og liberale fået vedtaget, at enhver, der ønsker det, skal kunne søge behandling i udlandet – og få regningen dækket af sin nationale sygesikring op til det beløb, en tilsvarende behandling ville have kostet hjemme. Sundhed skal med andre ord ses som en vare, man kan købe, hvor man ønsker på EUs indre marked, for de penge, man har stående på sin sygesikring derhjemme.

Karin Riis-Jørgensen, der var ordfører for Den liberale gruppe, siger hun er ”glad for, at vi har fået slået fast, at vi har rettigheder som EU-borgere, også når vi er i rollen som patienter”.

Mindretallet – socialdemokraterne og venstrefløjen – ønsker at basere systemet på en forhåndsgodkendelse. Ellers er det reelt kun de velstillede, der kan tage til udlandet, mener de, fordi man risikerer at skulle gamble med, om ens sygesikring nu også vil anerkende den behandling, man har fået. Det er det ene argument. Det andet er, at de nationale sundhedsvæsner vil få langt sværere ved at planlægge det antal ydelser, deres hospitaler skal kunne præstere.

”Alle lægger op til, at det her bliver valgkampstof”, siger Margrethe Auken, der var ordfører for partiet De Grønne i debatten.

”Kun 20 stemmer…”
Der var tale om en 1. behandling i Parlamentet, som nu – i EUs tokammersystem – skal følges af en 1. behandling i Ministerrådet. Efter hvad Sjælland EU Nyt erfarer, får Rådet næppe taget stilling før efter parlamentsvalget i juni. Derfor er det højst usikkert, hvor holdbart dagens resultat egentlig er.

”Der er en forskel på kun 20 stemmer”, siger socialdemokraten Christel Schaldemose, ”så flertallet kan let være rykket, når vi mødes igen efter valget”.

Hun og de fleste socialdemokrater nøjedes med at undlade at stemme, fordi der trods alt er kommet en række forbedringer med om databeskyttelse, ligebehandling og en patientombudsmand. Hendes spanske og franske kolleger valgte i stedet at stemme nej sammen med venstrefløjspartierne og De grønne.

Rådet imod?
Margrethe Auken er overbevist om, at medlemslandene til sin tid vil stemme imod patienternes frie ret til at søge behandling overalt og få regningen betalt nationalt bagefter.

”Rådet ønsker forhåndsgodkendelse”, siger hun. ”Uden den er medlemslandenes sundhedsvæsner på Herrens mark. Det må være et lægefagligt skøn i det enkelte medlemsland, der skal bestemme, hvad der skal hospitalsbehandles for, og hvor det skal ske”.

Hvad nu efter valget… ?
Lovgivning, der ikke når at blive færdiggjort i en parlamentsperiode, går normalt videre til næste parlament. Og reglen er, at der ikke kan lægges nye ting til, når Parlament og Råd begge er nået igennem 1. behandlingen.

Men man kunne komme med en erklæring, som behandles i grupperne straks efter valget, siger Christel Schaldemose, og den må Rådet så må tage hensyn til under 2. behandlingen.

Uanset, hvordan det går, så vil der komme en række retssager i starten af den periode, hvor patientrettighedsdirektivet er trådt i kraft, mener Karin Riis Jørgensen. Det er især en regel om, at et medlemsland kan tiltage sig retten til at bruge forhåndsgodkendelse, hvis det kan argumentere for, at patientrettighedsdirektivet ellers vil underminere landets sundhedsvæsen.

”Der vil komme en del retssager fra Kommissionens side, før vi finder vejen frem”, siger hun. Men der skal ro på, mener hun, ”Det her handler ikke om, at vi vil se patienterne fosse ud af de nationale sundhedsvæsner”. Hun mener nok, at de fattigere lande i EU kan påkalde sig undtagelsesreglen. ”Men veludviklede lande som Danmark bør ikke kunne bruge den som smuthul”.

Patientsikkerhed og sjældne sygdomme 
Umiddelbart efter patientrettighedsdirektivet tog parlamentet fat på 1. behandlingen af to andre sundhedsdirektiver.

Det ene, patientsikkerhedsdirektivet, handler om dem, der forlader hospitalet mere syge, end da de kom ind. Ifølge EU er det 8-12 pct. af Europas patienter, der pådrager sig skade, infektioner eller sygdom af en eller anden art under hospitalsophold.

Direktivet består først og fremmest af anbefalinger om, hvordan medlemslandene bør sætte træning i gang og indføre bedre normer og rutiner for at sikre patienterne.

Det andet handler om et specialiseret samarbejde på tværs af grænser om behandling af sjældent forekommende sygdomme. Der er konstateret op mod 8.000 sjældne sygdomme, og de findes hos omkring 30 millioner mennesker i Europa i dag.

”Det lyder besnærende, og selvfølgelig skal vi arbejde sammen i det her spørgsmål”, siger Margrethe Auken. ”Men problemet er igen, at der ikke er nogen definition af, hvad det er for sygdomme, der skal behandles. Som teksten står nu, er der intet krav om lægefaglig forhåndsgodkendelse”.

Det krav håber hun og hendes gruppe så at kunne få ind under 2. behandlingen, som – formentlig – finder sted en gang i efteråret.

 

Se tidligere artikel om patientrettighedsdirektivet her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej