LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Hård kamp for Region Sjællands regionalstøtte er i gang

Foto: European Union 2017

EU's flerårige budget fra 2021 og frem er for længst under udvikling. De europæiske regioner skal berede sig på en hård kamp for regionalstøtten, fordi både Brexit, migration, sikkerhed og klima lægger pres på samhørighedspolitikken.

Det var en flok klatøjede stats- og regeringschefer, der en fredag i februar 2013 kunne sætte deres autografer på en aftale om, hvordan EU’s budget skulle se ud mellem 2014 og 2020. Forud var nemlig gået en meget klassisk EU-øvelse: lange natlige forhandlinger.

Men de kan godt allerede så småt sætte kaffen over i rådsbygningen i Bruxelles igen, for noget tyder på, at forhandlingerne næste gang kan blive endnu vanskeligere, når budgetrammen for 2021 og frem skal forhandles.

Den suverænt vigtigste post for de europæiske regioner, den såkaldte samhørighedspolitik og strukturfondene, udgør omtrent en tredjedel af det nuværende budget. Det er herfra, at blandt andet den regionale udviklingsstøtte, som Vækstforum administrerer, og Interreg-midlerne kommer fra.

Meget tyder imidlertid på, at samhørighedspolitikken og strukturfondene let kan komme til at ende som det sorte får i de kommende forhandlinger og blive beskåret.

Helt overordnet er der to forklaringer: For det første forlader Storbritannien EU-samarbejdet inden næste budgetperiode og vil formentlig tage et beløb med sig ud, der svarer til deres nuværende bidrag. For det andet lider samhørigheden i EU generelt under stigende nationalt fokus og stor opmærksomhed på politikområder som migration og sikkerhed.

 

 

Stort set uundgåelig budgetreduktion

I løbet af 2017 udarbejder Europa-Kommissionen sit forslag til, hvordan EU’s samlede flerårige budget skal se ud efter 2021. Herefter følger en forhandlingsproces, hvorunder både Europa-Parlamentet og medlemslandene sandsynligvis sender Kommissionen hjem for at skrive et nyt udkast et par gange, før man om et par år kan nå frem til en aftale, der efter alt at dømme byder på en betydelig reduktion i EU’s budget.

Den største og mest åbenlyse grund til at EU’s budget fremover vil være mindre, er Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Den britiske premierminister Theresa May har bebudet, at de vil forlade samarbejdet på en måde, hvor de tager ”et betydeligt bidrag til EU” med sig ud.

Det giver alt andet lige en noget mindre kage at skære i, og ifølge estimater, som tænketanken European Policy Center har lavet, kan Brexit alene komme til at betyde en reduktion på 14-19 procent af den samlede mængde EU-støtte, hvis der ikke kompenseres på anden måde. I 2014 betalte Storbritannien små 56 milliarder kroner til EU-samarbejdet svarende til lige over 14 procent af det samlede budget.

I tillæg til Brexit og andre medlemslandes stadigt øgede fokus på nationale interesser står EU-landene i disse år over for udfordringer som migration, sikkerhed og klimaændringer og ikke mindst efterdønninger fra den økonomiske krise og det generelle behov for at forbedre den sociale og økonomiske situation. Alle sammen faktorer, der kan have indflydelse på medlemslandenes bidrag til EU-budgettet.

 

Samhørighedspolitik og strukturfonde ligger først for

Hvis man stiller det lidt demagogisk op, kan man sige, at samhørighedspolitikken er indbegrebet af den europæiske solidaritet sort på hvidt, og at strukturfondene er indbegrebet af den europæiske solidaritet i kroner og ører. Det er, med andre ord, her den klassisk solidariske omfordelingspolitik sker i EU: Fattige regioner betaler mindre og får mere, mens rige regioner betaler mere og får mindre – alt sammen for at skabe udvikling og udjævne forskelle.

Men med det stigende fokus på nationale interesser og en række medlemslande og europæiske politikere, der åbent er begyndt at stille spørgsmålstegn ved den europæiske solidaritets levedygtighed, er det ikke særligt sandsynligt, at særligt mange nationale politikere vil kæmpe for at bevare samhørighedspolitikkens størrelse på budgettet.

Det ærgrer naturligvis både de europæiske regioner, der i 2016 afleverede en samlet erklæring til Europa-Kommissionen om at bevare en stærk samhørighedspolitik. Men det ærgrer også kommissæren for regionalpolitik Corina Cretu, der langt hen ad vejen ser samhørighedspolitikken som selve kernen af EU-samarbejdet.

“Samhørighedspolitikken er Europa, der fortæller hele verden: ’Vi samler vores ressourcer for at investere dem på en fornuftig, strategisk måde til gavn for alle. Vi har valgt at arbejde sammen’,” som hun udtrykte det, da hun mandag den 20. februar mødtes med  regionale repræsentationskontorer i Bruxelles, herunder ZealandDenmark.

 

Region Sjælland står til at miste fordele og støtte

Den del af samhørighedspolitikken, som har direkte betydning for, hvor mange penge regionerne har at bruge på regional udvikling, er i Danmark først og fremmest Regionaludviklingsfonden og Socialfonden. Herfra kommer de regionale udviklingsmidler som Vækstforum Sjælland administrerer, og som finansierer projekter under Interreg-programmerne.

Regionalstøtten fordeles efter, hvilken indkomstkategori regionerne befinder sig i, hvor indkomsten afgøres af regionens bruttonationalprodukt per indbygger i forhold til EU-gennemsnittet. Region Sjælland er i indeværende budgetramme klassificeret som såkaldt overgangsregion – den mellemste indkomstkategori. Det betyder, at regionen modtager mere årlig støtte end de fire andre danske regioner (Region Sjælland modtager godt 71 millioner kroner årligt), og at kravene til, hvordan pengene skal bruges er mere fleksible.

Men med et beskåret budget betyder det også, at Region Sjælland som overgangsregion i et rigt land står først i køen til at miste disse fordele, idet konsekvensen af et mindre samhørighedsbudget med stor sandsynlighed vil være strengere krav til, hvem der kan modtage midler, og hvordan midlerne skal bruges. Få mere information om prioriteter og krav i dette faktaark fra Europa-Kommissionen.

Hertil kommer, at Danmark, og dermed Region Sjælland, betaler mere til EU-samarbejdet og Regionalfonden, end vi samlet set får tilbage i kroner og ører. Hvis Region Sjælland helt mister sin regionalstøtte, slutter den såkaldte cirkulære støtte, hvor pengene kanaliseres tilbage til regionen gennem fondssystemet, og regionen vil i forhold til Regionalfonden udelukkende være bidragsyder.

 

Har du talt med din regering i dag?

Kommissæren for regionalpolitik, Corina Cretu, gjorde det ved arrangementet med regionskontorerne klart, at hun vil kaste sig ind i kampen for at sikre en stærk samhørighedspolitik i fremtiden.

De kort hun og regionerne spiller ind i kampen for den regionale udviklingspolitik er simplere, mere effektive og mere fleksible strukturfonde. Der skal blandt andet være forskel på kravene til regioner med forskellige kendetegn – som bjerge eller øer. Og så skal der fokus på, hvordan strukturfondene bedre kan arbejde sammen med eksisterende finansielle låneinstrumenter – snarere end at blive erstattet af dem.

Samtidig opfordrede kommissæren til, at de europæiske regioner også presser på andre steder end i Bruxelles. Kommissæren understregede vigtigheden af, at medlemslandenes regeringer får indsigt i hvor vigtige regionalstøttemidlerne er for udviklingen i deres regioner. Derfor opfordrede hun regionerne til – udover at fortælle Kommissionen om deres bekymringer – også at tale med deres hjemlige, nationale regeringer om samhørighedspolitikken.

Europa-Kommissionens forslag til det flerårige rammebudget forventes præsenteret i slutningen af 2017.

 

Kort om strukturfonde og samhørighedspolitik

  • EU’s samhørighedspolitik og strukturfonde er en slags fællesbetegnelser for Regionalfonden, Socialfonden, Landbrugsfonden, Fiskerifonden og Samhørighedsfonden.
  • Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Regionalfond (ERDF) har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.
  • Fondenes vigtigste opgave i indeværende budgetperiode (2014-2020) er at fremme beskæftigelsen i EU. De støtter projekter, der hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op.
  • Målet med EU’s samhørighedspolitik er således at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i Europa – gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF).

Klik på billedet og få mere info om samhørighedspolitikken og strukturfondene 2014-2020.

 

 

 

 

 

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej