LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Kommissionen: Danmark beholder sine strukturfondsmidler

I denne tid strømmer forslagene til, hvordan EU-støtteprogrammerne skal se ud efter 2020 ud fra Europa-Kommissionen. Kigger man nærmere efter i forslaget til de nye strukturfonde, er der faktisk gode nyheder. Læs her mere om forslag til ny Socialfond+, Regionalfonden og Interreg.

I traditionel forstand ville EU-logikken tilsige, at hvis der skulle spares penge på samhørighedspolitikken, EU’s omfordelingspolitiske program, ville rige lande som Danmark skulle holde for.

Men i Europa-Kommissionens forslag til, hvordan samhørighedspolitikken skal se ud mellem 2021 og 2027, som den lancerede den 29. maj, fremgår det, at Danmark i redde penge vil modtage det samme beløb som i indeværende periode.

Det samlede samhørighedsbudget lyder på 374 milliarder euro fra 2021 til 2027, af hvilke Danmark ifølge forslaget kommer til at modtage 0,6 milliarder euro – eller små 4,5 milliarder kroner. Det samme beløb, som Danmark modtager til fordeling mellem regionerne i 2014-2020-budgettet.

Samtidig beholder Kommissionen de tre regionskategorier, der i dag gør, at Region Sjælland modtager flere strukturfondsmidler end de øvrige danske regioner, idet Region Sjælland er placeret i mellemkategorien ’overgangsregion’.

Hvilke regioner, der er i hvilke kategorier, afgøres af, hvor højt det regionale bruttonationalprodukt er per indbygger. Hertil vil Kommissionen i det nye budget også måle på ungdomsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, klimaændringer og modtagelse og integration af migranter.

Særligt de sidste parametre peger først og fremmest i retning af en fordel for de sydeuropæiske lande, der har problemer med migrantstrømme. De østlige lande, der traditionelt set er store modtagere af samhørighedsmidler, ser samtidig ud til at få deres bidrag reduceret.

Samtidig ser det ud til, at Kommissionen ønsker at holde gang i en række økonomiske motorer i Nord- og Centraleuropa, idet Østrig, Holland og Sverige lige som Danmark ikke mister midler, og Finland sågar får øget deres andel af samhørighedspuljen.

Hvorvidt de sjællandske strukturfondsprojekter og projektaktører vil nyde godt af flere midler er imidlertid et åbent spørgsmål. For det første har regeringens erhvervsfremmereform i udgangspunktet centraliseret administrationen af strukturfondsmidlerne.

For det andet er dette forslag fra Kommissionen mest at betragte som et udkast. De næste mange måneder vil nemlig gå med, at både Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet skal forhandle om, hvordan det endelige budget, og dermed også samhørighedspolitikken, skal se ud mellem 2021 og 2027.

Læs her mere om det overordnede budget og den danske regerings holdning

 

Færre men bredere temaer

Generelt for samhørighedspolitikken er, at Kommissionen har reduceret antallet af tematiske prioriteter fra 11 til fem:

  • Et mere intelligent Europa: Fokus på innovation, digitalisering og støtte til SMV’er
  • Bedre klimaomstilling og tilpasning
  • Bedre transport og digitale netværk
  • Et mere socialt Europa: sikre bedre sociale vilkår for alle i Europe (som resultat af den nye europæiske søjle for sociale rettigheder)
  • Et Europa tættere på borgerne: flere lokale udviklingsstrategier og mere bæredygtige byudvikling

Formålet med at reducere antallet af tematiske prioriteter, der dækker bredere, hænger sammen med Kommissionens ønske om at skabe en mere fleksibel og gennemskuelig politik for den kommende periode.

I det nye udspil skal 65-85 procent af midlerne i Regionaludviklingsfonden og Samhørighedsfonden i særlig grad gå til de to første prioriteter. Således ønsker kommissionen, at EU skal levere på forpligtelserne fra klimaaftalen i Paris med fokus på cirkulær økonomi, mindre CO2-udslip og generelle klimatilpasnings- og modvirkningsstrategier.

 

Mere gennemskueligt regelsæt

Kommissionen har foreslået et fælles regelsæt for alle fonde under samhørighedspolitikken. Med det nye regelsæt ønsker man at lette arbejdsbyrden, både for projektansøgere men i lige så høj grad for forvalterne af midlerne, både de nationale og europæiske.

Ydermere er hensigten at skabe bedre synergier mellem samhørighedspolitikken og øvrige EU-programmer som eksempelvis miljøprogrammet LIFE, det nye forskningsprogram Horizon Europe, Erasmus+ og den fælles landbrugspolitik.

 

Interreg med færre og bredere prioriteter

Det samlede budget for Interreg-midlerne reduceres fra 10,1 til 9,5 milliarder euro. Reduktionen betyder imidlertid ikke nødvendigvis en èn-til-èn-reduktion i de enkelte landes bevillinger. Det nye budget er nemlig baseret på 27 lande, da briterne har meldt sig ud og derfor ikke indgår i det nye budget. Ifølge Kommissionen er budgettet for Interreg således stort set konstant.

De tematiske prioriteter for Interreg-programmerne afstemmes med førnævnte fem temaer for samhørighedspolitikken, men tilføjes samtidig et særligt fokus på grænseregioner – både dem inden for EU men også dem, der grænser op til tredjelande. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kommissionen, klarer grænseregioner sig nemlig generelt dårligere økonomisk end andre regioner i en medlemsstat. Der kan læses om dette i selve forslaget til en ny Interreg-regulering.

Kommissionen foreslår, at minimum 60 procent af midlerne kun må fordeles ud på maksimum tre tematiske prioriteter. Dette betyder i realiteten, at programmer kan fokusere på færre prioriteter end før. 15 procent af Interreg-midlerne er øremærket de to målsætninger, nemlig ”Bedre Interreg styring” samt ”et sikrere og mere trygt Europa”.

 

Solidaritet og sammenhæng – Den nye Europæiske Socialfond +

I forbindelse med den nye samhørighedspolitik ønsker Kommissionen at styrke EU’s sociale dimension.  Dette har de gjort ved at udvide den Europæiske Socialfond, der nu får et ’+’ på. Kommissionen lægger op til, at Den Europæiske Socialfond+ understøtter det europæiske semester og de landespecifikke anbefalinger.

Fonden skal blandt andet bidrage til at sikre, at folk er udstyrede med de rette kompetencer til at imødekomme arbejdsmarkeds krav og støtte op om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Alle socialfondsprogrammerne skal således afspejle de tre kapitler i søjlen for sociale rettigheder; lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, ordentlige arbejdsforhold og beskyttelse og social inklusion.

Ifølge Kommissionen er Den Europæiske Socialfond+ en mere strømlinet og fleksibel udgave af den tidligere fond, da den sammenlægger en række programmer og fonde.

Den nye fond vil sætte fokus på ungdomsbeskæftigelse, social inklusion og på opkvalificering af arbejdskraften.

For det andet vil fonden specifikt fokusere på de områder inden for sundhedsområdet, der drager direkte og dokumenteret fordel af et styrket EU-samarbejde – eksempelvis digitalisering af sundhed og pleje samt fremme af grænseoverskridende samarbejde om sjældne og komplekse sygdomme.

 

Flere penge

Den Europæiske Socialfond+ vil i 2021-2027 have et budget på 101,2 milliarder euro – cirka 27 procent af det samlede budget for samhørighedspolitikken (i indeværende periode er andelen 23 procent). Ud af de 101,2 milliarder euro administreres 100 milliarder i medlemsstaterne.

Af de resterende 1,2 milliarder går 761 millioner euro til indsatsområdet om beskæftigelse og social innovation og 413 millioner til sundhed. Disse puljer vil blive administreret i Bruxelles og midlerne vil være konkurrenceudsatte og gå til grænseoverskridende samarbejder.

Midlerne skal bidrage til at teste innovative løsninger, der kan fremme den fri bevægelighed og hjælpe medlemslandene med at udvikle sundhedsvæsnet. Samtidig vil Kommissionen reducere mængden af overvågninger og opfølgningsrapporter og simplificere kravene til den data, der skal indsamles.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej