LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Ny regulering fra EU skaber nye rammer for den grønne omstilling

EU-institutionerne er netop nået til enighed om de sidste dele af den såkaldte Vinterpakke, det største energipolitiske udspil i EU's historie. Vinterpakken sætter nye mål og rammer for bl.a. andelen af vedvarende energi og energieffektivitet og et integreret europæisk elmarked.

I kølvandet på den netop afsluttede COP24 i Polen er EU-institutionerne nået til enighed om de resterende elementer i lovgivningspakken ”Ren Energi for alle Europæere”, også kendt som Vinterpakken. Udspillet til Vinterpakken blev fremsat af Europa-Kommissionen i slutningen af 2016, og består af i alt otte forslag herunder revision af direktiverne for energieffektivisering og vedvarende energi og forslag til et nyt integreret europæisk elmarked. Kommissionen har som overordnet mål, at EU forbliver helt forrest i omstillingen til vedvarende energi og udvikling af grønne-, innovative energisystemer.

De otte lovforslag i Vinterpakken vedrører følgende

 

  • Energieffektivitet i bygninger
  • Vedvarende energi
  • Energieffektivitet
  • Forvaltning af energiunionen
  • Regulering af elmarkedet
  • El-direktivet
  • Risikoberedskab i elsektoren
  • ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators)

 

 

Nye mål og perspektiver for vedvarende energi og energieffektivitet

De første fire initiativer i Vinterpakken blev endeligt vedtaget i starten af december 2018. Grundlæggende har man fra EU´s side haft behov for at forny de politiske rammer og mål inden for energieffektivitet i bygninger, vedvarende energi og energieffektivitet.

Energieffektivitet i bygninger relaterer sig til det overordnede mål om, at der i 2050 kun må være lav- eller ingen udledning fra bygninger, mens store bygninger skal fremtidssikres og eksempelvis have indlagt lade-infrastruktur til elbiler.

I 2030 skal medlemslandene have 32% af deres energiforsyning dækket af vedvarende energikilder, og forbedre deres anvendelse af energi. Det nye direktiv for vedvarende energi indeholder flere nye elementer herunder bæredygtighedskriterier for biomasse. Den danske brancheaftale for bæredygtig biomasse er i høj grad afspejlet i det nye direktiv, og de harmoniserede krav kan derfor skabe bedre muligheder for dansk eksport af biomasse, viden og produktionsteknologi.

Energieffektiviseringsdirektivet skal sikre at målet om 32,5% energieffektivisering opnås i medlemsstaterne. Helt generelt fordre direktivet at bygninger og hustande i højere grad kan producere energi selv via etablering af solceller eller etablering af en varmepumpe. Dette sikre på samme måde også, at behovet for import af energi mindskes og forsyningssikkerheden øges, da energi produceres lokalt.

Nogle medlemslande og Europaparlamentarikere så gerne, at disse mål var højere, mens målene for andre medlemslande vil være sværere at indfri. De nye regler for forvaltning af energiunionen sætter retningslinjerne for, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen, skal nå de målsætninger, der er fastsat i direktiverne for energieffektivitet og vedvarende energi.

 

Tættere på et fælles europæisk elmarked

De sidste fire initiativer omhandler elmarkedet, hvor store interesser og holdninger til fremtidens elsystem og elmarked har trukket forhandlingerne i langdrag. For Danmark gælder det allerede, at vi handler strøm med andre medlemslande gennem den nordiske elbørs, Nordpool. Denne løsning skaber både forsyningssikkerhed og sikre, at den energi der er til rådighed udnyttes bedst muligt. Den nye regulering af elmarkedet vil betyde, at løsninger som den nordiske model i høj grad bliver omdrejningspunktet for det integrerede europæiske elmarked, hvor en større andel af vedvarende energi skal indgå i det samlede energiforbrug. Dette forudsætter handel på tværs af grænser.

I forlængelse heraf har en af de store knaster i forhandlingerne været, hvorvidt fossile brændsler må subsidieres i henhold til forsyningssikkerheden. Spørgsmålet skiller vandene, da nogle medlemslande stadig har en stor andel af kulkraft i elsystemet, og dermed en stor opgave foran sig når det kommer til at sikre den grønne omstilling af produktionen og forbruget af el. Store kraftværker modtager subsidier for at opretholde spænding i elnettet, og dette er i høj grad med til at opretholde økonomien disse kulkraftværker. Med en øget handel af vedvarende energi på tværs af grænserne, er det Kommissionens hensigt at mindske afhængigheden af de fossile brændsler og dermed mindske behovet for subsidiering af kulkraft.

Ydermere vil el-direktivet styrke den lokale forankring og sætte forbrugeren i en central rolle for den grønne omstilling. De lokale netselskaber vil også få en mere afgørende rolle, når elektriciteten produceres- og anvendes lokalt, og der samtidig skal være kapacitet til lade infrastruktur til elbiler, solcelleanlæg og varmepumper. Kommissionen vil derfor også rådføre sig hos disse netselskaber om fremtidig regulering af elsektoren.

Agenturet for samarbejdende energiregulatorer (ACER) vil med aftalen få en fundamental betydning for spørgsmålet om den fremtidige forsyningssikkerhed og udviklingen af et integreret europæisk elmarked. Agenturets overordnede opgave består i at overvåge medlemsstaterne og sikre både kapacitet i el-nettet og samhandel på tværs af landegrænser.

 

EU-støtte er et vigtigt redskab for den grønne omstilling

Nye innovative systemer og teknologier er nødvendige, for at opnå de centrale mål i Vinterpakken. Det kræver store investeringer, hvilket afspejles i allokeringen af EU-budgettet. I indeværende budgetperiode for 2014-2020 er ca. 20% af det samlede budget øremærket klimainitiativer, mens der i næste budgetperiode, 2021-2027, prioriteres godt 25%.

Regioner, kommuner, vidensinstitutioner mv. kan stadig søge medfinansiering til lokale omstillingsprojekter i indeværende budgetperiode, hvor diverse Interreg-programmer, LIFE-programmet samt det nuværende forsknings og innovations program, Horizon 2020 stadig har mange midler dedikeret til energi- og klimaprojekter.

Selvom budgettet for 2021-2027 endnu ikke er færdigforhandlet, vil der med sikkerhed være afsat mange midler til ‘grønne’ innovations- og udviklingsprojekter. I det kommende forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe, har Kommissionen foreslået et budget på ca. 112 milliarder kroner til klyngen “Klima, Energi og Mobilitet”, hvor hensigten er at skabe udvikling inden for bl.a. energisystemer, forsyning og smart transport.

I LIFE-programmet har Kommissionen foreslået at oprette et decideret energi-delprogram, med et budget på knap 7,5 milliarder kroner til markedsnære løsninger, der understøtter den grønne omstilling. For Connecting Europe Facility (CEF), der støtter EU’s infrastrukturprioriteter, lægges der op til, at en højere andel af midlerne skal dedikeres den europæiske energiinfrastruktur med et budget på 6,4 milliarder kroner.

Den politiske aftale vedrørende elmarkedet er forhandlet på plads mellem forhandlerne for de tre EU-institutioner, og skal nu godkendes af ministerrådet og ved næste plenarforsamling i parlamentet.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej