LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Nyheder! To spændende projekter søger danske partnere, og informationsmøde om Erasmus+ mobilitetsprojekter i København

Svensk mobilitetsprojekt søger europæiske erhvervsskoler til videndeling om catering. I Tjekkiet søger en skole partnere til projekt om demokrati. Til sidst er der i København informationsmøde om Erasmus+ mobilitetsprogram for erhvervsuddannelser.

Danske erhvervsskoler søges til projekt om uddannelse indenfor mad og catering

Svensk kommune søger erhvervsskoler eller voksenuddannelser indenfor catering og kokkefaget, som vil være med i et Erasmus+ mobilitetsprojekt. I Sverige, såvel som resten af Europa, spiser flere og flere ude. Catering og madordninger bliver i stigende grad brugt på arbejdspladser samt i private hjem, derfor er der et stigende behov for kokke og køkkenpersonale, som kan tilberede et solidt måltid mad. Erhvervsskolerne skal blive bedre til at rekruttere studerende og derfor søger FlexVux i Hässleholm hjælp fra andre skoler i Europa. Mobilitetsprojektet har til formål at dele viden, erfaringer og metoder til, hvordan uddannelsen inden for catering samt kokke kan gøres mere attraktiv for de unge.

Projektet starter i september 2019 og løber frem til maj 2020. I løbet af denne tid kan deltagende erhvervsskoler besøge hinanden. Læs mere her.

 

Bliv partner i projekt om demokrati i grundskolen

En tjekkisk skole for 6-15 årige søger partnerskab med andre skoler i Europa. Formålet er at styrke skolers demokratiske struktur, hvor der er særligt fokus på læreres og elevers forståelse af demokrati. Hensigten med projektet er at partnerne i projektet deler viden og erfaring om bestyrelsesvalg på skolen, deres sammensætning og hvordan aktiviteter og projekter organiseres af skolen. Projektet giver mulighed for, gennem interkulturel udveksling, at lære andre metoder og måder at strukturere skolens opbygning på. Læs mere om projektet her eller kontakt via e-mail holasova@centrum.cz

 

Kom til informationsmøde om Erasmus+ mobilitetsprogram for erhvervsuddannelserne

Den 7. december afholder Styrelsen for Forskning og Uddannelse et informationsmøde i København om Erasmus+ mobilitetsprojekter for erhvervsuddannelser. Har du lyst til at vide mere om praktik i europæiske lande eller studieture for undervisere eller personale, så er mødet for dig. På mødet kan du høre mere om, hvordan du søger tilskud til mobilitetsprojekter, hvad Erasmus+ programmet er og få råd og vejledning til at skrive en ansøgning til projekter.

Tidspunkt: den 7. december 2018 fra 10.00 til 15.30

Sted: NEXT Uddannelse København, Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby

Tilmelding til mødet: tilmeld dig via dette link inden den 30. november 2018

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej