LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Patienters nye rettigheder vækker både skuffelse og tilfredshed

Onsdag vedtager EU Parlamentet med 99 procent sikkerhed et direktiv om patientrettigheder. Men hvilken betydning får det? Der er tilfredshed i regionerne, men skuffelse i patientforeningerne, viser en rundringning, Sjælland EU Nyt har foretaget.

På onsdag vedtager EU-systemet et helt nyt direktiv om patienters mulighed for at søge behandling i udlandet. Oprindelig handlede det om, at patienterne skulle have frit valg af behandlingssted på det indre marked, nu kræves der forhåndsgodkendelse fra den nationale sygesikring. Men hvad kommer direktivet reelt til at betyde for den enkelte? Vi har spurgt i Region Sjælland, hos privathospitaler og patientforeninger.

Forliget

Vedtagelsen af patientrettighedsdirektivet onsdag finder sted i Europa-Parlamentet efter en forudgående debat tirsdag. Reelt er der tale om, at parlamentarikerne blåstempler et forlig, som blev indgået af parlamentets forhandlere før jul, og som de 27 medlemslande allerede har sagt ja til.

Om forliget og om direktivets indhold se en tidligere artikel her.

Vi har de korteste ventetider

For sygehusene vil Patientrettighedsdirektivet ikke få voldsom betydning, vurderer Peder Ring, kvalitetsdirektør med ansvar for sygehusene i Region Sjælland.

”Vi er suverænt det land i Nordeuropa, der har de korteste ventetider – med normalt under 1 måneds ventetider på planlagt behandling, så det bliver meget få, der vil benytte sig af direktivet.

Han mener, som de fleste andre, Sjælland EU Nyt har talt med, at det næppe er særlig mange, der vil benytte sig af de nye patientrettigheder, måske bortset fra grænseegnene. Der er en sprogbarriere. Folk vil gerne være sikre på, at de kan forstå hvad lægen og sygeplejersken siger til dem. Og de vil også gerne have deres nære omkring sig.

Allerede nu sender regionerne patienter til udlandet på områder, hvor vi i Danmark har begrænsede ressourcer. Men i Region Sjælland drejer det sig om ”tre håndfulde om året”, siger Peder Ring, ”og typisk sender vi til et andet nordisk land”. (Mere herom nederst i artiklen).

Vil der komme flere udenlandske patienter til Danmark i fremtiden?

”Vi har i mange år diskuteret, om vi på de offentlige sygehuse skulle ”lave forretning ved siden af” ved at tage imod udenlandske statsborgere. Men vi må ikke, – kun, hvis der er tale om akut opstået sygdom”.

Hvad med ”endnu-ikke godkendte” behandlinger?

”I patientforeningerne er vi skuffede”, siger Lars Kofoed fra Kræftens Bekæmpelse. For hamat se er patientrettighedsdirektivet endt med, at man er rykket tilbage til Start. Det ny direktiv skriver den eksisterende retstilstand ud i klartekst, men derudover er der intet sket, mener han.

”Vi havde gerne set, at direktivet udvidede patienternes muligheder”, siger han. Vi ville gerne kunne betragte EU som ét stort sygehusvæsen”. Han nævner specielt to problemer, der ikke er løst:

1. Danske læger burde kunne henvise til en ny medicinsk behandling straks, så snart den er godkendt et sted i Europa. Sådan bliver det ikke. Det ny direktiv foreskriver, at patienter kun har ret til de former for behandling i udlandet, som også findes hjemme.

”Det er næsten ubærligt”, siger Lars Kofoed og henviser til historien om herceptin, der nedsætter risikoen for tilbagefald i forbindelse med brystkræft. Det blev taget i brug i Tyskland, længe før det nåede igennem procedurerne i det danske system.

2. Ambulant behandling i udlandet ville i mange tilfælde være en attraktiv mulighed – f.eks. foregår 70 procent af al kræftbehandling ambulant.

Men heller ikke her er der nogen reel forbedring, mener Lars Kofoed.

Ganske vist er det kun behandlinger, der kræver min. 1 overnatning på hospital, der kræver forhåndsgodkendelse.

Man kan altså frit vælge ambulant behandling i udlandet. Men eftersom der ingen forhåndsgodkendelse er, kan man heller ikke være sikker på, at sygesikringen betaler. Det bekræftes af et svar fra sundhedsministeren til Folketingets sundhedsudvalg i den forløbne uge:

Man skal selv punge ud, og hvis sygesikringen skønner, at man kunne have fået den samme behandling hjemme inden for en lægefagligt ”rimelig” tidsfrist, skal den nemlig ikke refundere. Det skal den heller ikke, hvis der kan rejses kritik af behandlingens kvalitet. Dertil kommer – og det er det centrale i forhold til Lars Kofoed’s kritik – at det kun er behandlinger, der i forvejen tilbydes i hjemlandet, der kan refunderes.

Ingen vil med andre ord kunne søge nye behandlinger i udlandet og få dem dækket under henvisning til patientrettighedsdirektivet. Det er kun, hvor der er tale om urimeligt lange ventetider, at man kan blive behandlet i udlandet, og regne med dækning fra sin nationale sygesikring.

Kovending – efter gode råd fra medlemslande og regioner

”Vi har afværget den markante markedsgørelse af sundhedsområdet, som Kommissionen lagde ud med”. Sådan lyder kommentaren fra lederen af Danske Regioners kontor i Bruxelles, Asger Andreasen.

”Kovendingen skete, da sundhedsministrene satte sig sammen og drøftede forslaget i dybden – med alle de argumenter, de var blevet fodret med fra regioner og nationale sundhedsvæsner. Det skete på et ministerråd i sommeren sidste år.

Direktivforslaget endte i et helt andet hjørne end det, Parlamentet havde lagt ud med ved sin 1. behandling af Kommissionens forslag – og herefter gik det op for parlamentets forhandlere, at de var nødt til at indrette sig”.

Nye muligheder for privathospitalerne?

Kunne man tænke sig, at det ny direktiv ville give ny tilstrømning til danske privathospitaler – nu fra udlandet?

På privathospitalet Hamlet siger lægefaglig direktør Bent Wulff Jakobsen, formand forprivathospitalernes brancheforening, at han til enhver tid er positiv over for initiativer, der kan give patienterne større valg.

Men der er, så vidt han er orienteret, p.t. ingen privathospitaler herhjemme, der har planer om at lancere sig internationalt – og kun få, der i givet fald ville have kapacitet til at kunne gøre det på trods af, at danske hospitaler er kendt for deres høje kvalitet.

Region Sjælland i dag

I Danmark er det sådan, at Sundhedslovens § 89 tillader behandling i udlandet, ”når en række betingelser er opfyldt”. Region Sjælland henviser bl.a. patienter til højt specialiseret behandling i udlandet, – men kun i tre tilfælde:

  • hvis der mangler ekspertise i Danmark som helhed.
  • ved ventetid over det maksimale i forbindelse med livstruende sygdomme
  • ved eksperimentel eller forskningsmæssig behandling, hvor der er tale om samarbejde mellem Danmark og det pågældende udland.

Den danske regering kom med en bekendtgørelse i 2009, baseret på domme ved EU domstolen.

Det nye her er ordet ”rettidighed”. Hvis en bopælsregionen ikke kan tilbyde behandlingrettidigt ud fra en lægefaglig vurdering, kan den beslutte at give forhåndsgodkendelse til behandling i andet EU-land.

Eksempler fra Region Sjælland:

  • operation i den øvre del af mave/tarmsystemet i Tyskland
  • behandling for svær overvægt i Belgien
  • rygbehandling i Tyskland
  • øjenbehandling i Tyskland

2009 bekendtgørelsen bygger på, at patienten, der skal være henvist til sygehusbehandling, selv indhenter relevant behandlingstilbud, dokumenterer, at tilbuddets kvalitet svarer til den, der tilbydes herhjemme, og indhenter et prisoverslag.

Se sundhedsministerens svar her.

Mere om patientrettighedsdirektivet her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej