LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Patientrettigheder faldt på gulvet

”Det var ærgerligt”, siger Jakob Axel Nielsen efter sundhedsministrenes ministerråd i Bruxelles i går. Der var bred opbakning til det danske ønske om forhåndsgodkendelse, før patienter kan rejse til behandling i udlandet og få regningen betalt af den nationale sygesikring. Men direktivforslaget faldt trods flere redningsforsøg, og det har lange udsigter med at få det genoplivet.

Der var lagt op til enighed efter flere års debat, da sundhedsministrene fra de 27 EU-lande samledes i går for at drøfte de nye patientrettigheder, der skal regulere borgernes ret til at lade sig behandle i udlandet. Men forslaget faldt på gulvet – trods flere forsøg fra det svenske formandskab på at tage enkelte lande til side og præsentere tekster med nye kompromisforslag.

”Det var ærgerligt”, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til ”Sjælland EU Nyt”. ”For det, der her var tale om, var at skabe en fælles regulering af rettigheder over grænser, som borgerne i forvejen har”.

Den danske reaktioner bliver, siger han, at vi på nationalt plan vil sikre, at borgerne gennem pjecer og andre vejledninger bliver orienteret om deres rettigheder, som de ser ud efter dansk opfattelse. Det vil sige, at borgerne kan behandles i udlandet for offentlige midler, hvis de danske sundhedsmyndigheder finder, at en behandling i et andet EU-land vil give patienten væsentligt bedre muligheder for helbredelse, eller hvis ventetiden bliver ”urimeligt lang”.

Forhåndsgodkendelsen var næsten hjemme

Det springende spørgsmål i sundhedsdirektivet var oprindelig, om medlemslandene skulle have ret til at kræve forhåndsgodkendelse, før en patient kunne tage til behandling i udlandet. En lang række domme ved EU-domstolen har taget udgangspunkt i, at patientbehandling er en ydelse på servicemarkedet. Altså måtte den enkelte borger frit kunne vælge at lade sig behandle overalt i EU efter reglerne for Det indre marked.

Det har Danmark sammen med en række andre lande opponeret voldsomt imod – af frygt for, at  det kunne blive en bombe under det nationale sundhedssystem. Også Region Sjælland har sammen med andre danske regioner advaret om, hvad det kan føre til, hvis man følger EU-domstolens praksis i dens yderste konsekvens.

Men det spørgsmål var løst, hvis ikke der var kommet et blokerende mindretal i går, mener Jakob Axel Nielsen. Der var et flertal for forhåndsgodkendelse blandt medlemsstaterne, og selv Kommissionen var enig, siger han. Den har ellers har stået stærkt på, at man skulle følge EU-domstolens tolkning af patientbehandling som en markedsydelse.

Spanske bekymringer

Men forslaget faldt altså. ”Nogle lande frygtede, at direktivet ville påføre dem nye udgifter, selvom det egentlig ikke er tilfældet”, siger Jakob Axel Nielsen.

Et andet forhold er, at Spanien gik med i et blokerende mindretal. ”Det har de helt legitime grunde til”, mener Jakob Axel Nielsen. ”I Spanien er det sådan, at man ikke kan lade patienter fra den ene selvstyrende region (f.eks. Catalonien) behandle i en anden. Det ville se mærkeligt ud, hvis de så pludselig får mulighed for at rejse til udlandet i stedet”.

Lange udsigter

Patientrettighedsdirektivet er passeret 1. behandling i parlamentet. Havde der været flertal ved 1. behandlingen i ministerrådet i går, ville der have været mulighed for en afsluttende forligsforhandling og dermed en hurtig afslutning på patientrettighedsdirektivets lange historie – under svensk formandskab.

Nu får sagen tværtimod igen lange udsigter. Næste formandsland bliver Spanien, men spanierne tager det næppe op af egen drift. Desuden kommer der ny sundheds- og forbrugerkommissær, malteseren John Dalli, og han skal nu vurdere, om man skal starte forfra med et helt nyt forslag, eller om Kommissionen skal vælge at genfremsætte det, der forliste i går.

Også foreningen Danske Patienter finder det ærgerligt, at direktivforslaget faldt på gulvet. Direktør Morten Freil siger til Ritzau: ”Vi har jo påpeget løbende, at det her forslag havde nogle mangler. Men vi har også sagt, at der var behov for regulering på området”.

“Jeg tror, der er rigtig mange danske patienter, som ikke er klar over de muligheder, de har. Som det er nu, skal man selv ind og finde informationen på Sundhedsstyrelsen eller ministeriets hjemmeside, men hvem kommer lige derind forbi? Der er behov for en meget mere målrettet indsats til den enkelte patient”.

 

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej