LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Region Sjælland forbereder høringssvar til EU

Sammen med de øvrige danske regioner kommer Region Sjælland med en indsigelse i form af et høringssvar til EU. Kommissionens forslag til patientrettigheder er for vidtgående. De nye rettigheder må ikke kunne underminere den måde, vi har indrettet vores sundhedsvæsen på i Danmark, siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard efter en studietur i Bruxelles. 

”EUs direktiv om patientrettigheder er ikke farligt – medmindre det underminerer den måde, vi har indrettet vores sundhedsvæsen på i Danmark”. Sådan siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard efter en studietur i Bruxelles onsdag-torsdag sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i Danske Regioner. Resultatet vil blive en indsigelse i form af et fælles høringssvar.

Kernen i Kommissionens direktivforslag er, at patienter selv skal kunne bestemme, om de vil behandles i Danmark eller i udlandet.

”Politisk kan man sige, at man skal se tingene fra patientens synspunkt. Den holdning har jeg også”, siger Kristian Ebbensgaard. ”Men som sygehusejere har vi også et ansvar for, at vi kan få pengene til at nå sammen og for et  sammenhængende sundhedsvæsen. Så det er ikke nok at sige ”patientrettigheder”. Pengene skal også følge med.”

Det er lidt usikkert, om parlament og ministerråd vil sigte på, at patientrettighedsdirektivet skal vedtages hurtigt – før Europa-Parlamentsvalget næste sommer – eller om det får lov at ligge til det næste parlament. ”Vi forbereder os på begge dele”, siger Kristian Ebbensgaard. ”Og vi ved, at der er andre lande omkring os, der vil ha’ samme interesse som vi i at bevare den måde, de har indrettet deres sundhedsvæsen på”.

Problemer
Der er mange problemer, der skal afklares, siger Kristian Ebbensgaard: ”Hvad med forhåndsgodkendelse af de hospitaler, man kan lade sig indlægge på? Hvordan sondrer man mellem akut og planlagt behandling? Hvad med betalingsstrømmene?

Som jeg ser det lige nu, så opfatter jeg ikke Kommissionens forslag som faretruende, for jeg tror, at den sunde fornuft i den sidste ende vil regulere området. De meldinger vi får fra grænseregioner som Sønderjylland og Øresundsområdet, går på, at der er en naturlig patientstrøm over grænsen, hvor man udnytter hinandens kompetencer. Den strøm har vi interesse i at sikre. Men det skal ikke være sådan, at det bliver en fordel af søge udenlandsk behandling frem for indenlandsk. Og det må slet ikke blive sådan, at en udlænding kan gå ind i køen foran den danske patient.

Vi risikerer, at det kun er den stærke patient, der selv er i stand til at opsøge en bestemt behandling i udlandet, der kan udnytte det ny direktiv. Men her tror jeg, at der vil være en sammenfaldende interesse fra dansk side for at bevare den lighed, der findes i det danske sundhedsvæsen.

Det samme gælder patientsikkerheden. Jeg er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, så jeg har en særlig interesse i det område. Dér er vi langt fremme i Danmark”.

Uudnyttet kapacitet
Mens der er mange forbehold, ser Kristian Ebbensgaard omvendt også en fordel i, at det danske sundhedsvæsen vil kunne stille ikke-udnyttet kapacitet til rådighed for patienter fra udlandet.

Men har vi ikke-udnyttet kapacitet? ”Det har vi i perioder. Og vi har jo en interesse i at modtage de penge, der er tale om her – også for at bevare fagligheden. De faglige miljøer i det offentlige sygehusvæsen skulle jo nødig undermineres af, at pengene går til de private hospitaler eller til udlandet.

Den patientstrøm, der går ud af landet må godt modsvares af en indadgående patientstrøm. Det vil hjælpe til, at vi kan bevare volumen, vi kan bevare niveauet i de faglige miljøer”.

Kunne man tænke sig at udenlandske virksomheder i sundhedssektoren etablerer sig i Danmark?
”Jo, det har vi allerede set med bl.a. nogle svenske klinikker. Det er der i sig selv ikke nogen problemer med. Og når vi snakker om det med sundhedsydelser på tværs af grænser, så ser jeg da hellere, at behandlingsenhederne flytter derhen, hvor folk bor, end omvendt.

I øvrigt er rekruttering af sundhedspersoner i udlandet noget, der står meget højt på agenda’en hos os. Vi har en akut mangel på plejepersonale og læger. Det er en anden form for bevægelse over landegrænsen. Det har bare ikke meget med direktivet om patientrettigheder at gøre.

I øvrigt har vi jo allerede kendt til aftaler i forbindelse med de frie sygehusvalg – både med privathospitaler og med hospitaler i udlandet bl.a. i Flensborg og i Kiel – om at de kunne aftage patienter, der havde ventet længere end behandlingsgarantien. Og det vil jo være naturligt at tage de aftaler op igen”.

Forhåndsgodkendelse afgørende
Berlingske Tidende har i den seneste tid omtalt sagen Marie Fjellerup. Hun fik konstateret kræft i bryst og lever og besluttede at søge en behandling i Frankfurt, som man ikke kunne få i Danmark. Marie Fjellerup måtte selv betale i første omgang, men fik senere en del af sin behandling betalt af det danske sundhedsvæsen. Ville hun være dækket af patientrettighedsdirektivet?

Nej, det mener Ebbensgaard ikke. ”Det, direktivforslaget lægger op til, er, at man har ret til at tage til udlandet og få den samme behandling som den, man også ville have ret til i indlandet – og få behandlingen betalt af den offentlige sygesikring. Her er forhåndsgodkendelsen vigtig, og også, at man skal visiteres på samme måde som det sker indenlands gennem det system, vi har, med den praktiserende læge.

Vi kender allerede i dag den problematik, at en patient får foretaget en behandling uden den fornødne forhåndsgodkendelse – hvor patienten i første omgang betaler selv, for så bagefter at komme og forlange at få regeringen betalt. Men man skal have en forhåndsgodkendelse, hvis man vil man være sikker på, at det offentlige betaler”.

Ligeret og valg
”Der er ingen tvivl om, at det at have en større valgmulighed, og det, at have ligeret til behandling og i høj grad det at have en kort ventetid – det er kommet for at blive”, siger Kristian Ebbensgaard. ”Men hvis man skal bevare ligheden, så må man ikke underminere det enkelte lands sundhedsvæsen og den måde, det er bygget op på, fordi man som EU har et overordnet politisk mål, der siger, at alt skal gå på tværs af landegrænserne”.

EUs hjemmeside om patientrettigheder findes her.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej