LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Regionalpolitikken står stadig for skud – forskning og uddannelse fredes

Foto: European Union 2018

Strukturfondene er i den grad stadig i spil, når der skal ryddes op økonomisk efter Brexit. De mindre puljer til uddannelse og forskning er forhåndsfredede.

Hvis man beslutter sig for at frede et bestemt område på et budget, beslutter man sig samtidig for ikke at frede resten.

Læsningen af Europa-Kommissionens seneste meldinger om EU’s kommende flerårige budgetramme efter 2020 må således være, at nedskæringer på samhørighedspolitikken i høj grad fortsat er i spil, når budgethuller efter Brexit og aktuelle migrations- og sikkerhedsudgifter skal lukkes.

Europa-Kommissionen er de seneste uger for alvor begyndt at løfte sløret for, hvad der står i det forslag til det nye flerårige EU-budget fra 2021, som de efter planen fremlægger til maj, og kun en enkelt melding kan fortolkes utvetydigt: Kommissionen vil ikke skære i puljerne til uddannelse og forskning.

– Vi skærer ikke der. Vi har brug for flere penge til Erasmus+ og flere til Horizon efter 2020, for det er to fremtidsrettede programmer. Det er to mål, som jeg ønsker at fremme for vores fremtid. Jeg foreslår endda en overskrift; fremtid, innovation og ungdom.

Ordene faldt ved en større budgetkonference i Bruxelles i begyndelsen af januar og kom fra budgetkommissær Günther Oettinger.

 

Samhørighedspulje kan blive skåret

En af årsagerne til den markante udmelding kan være, at Kommissionen selv i sin midtvejsevaluering af forskningsprogrammet Horizon 2020 skriver, at programmet viser ”klar europæisk merværdi”.

Samtidig hører både Horizon 2020 og Erasmus+ til de mindre poster på det samlede EU-budget. Horizon 2020 udgør 8,2 procent af budgettet, og Erasmus+ udgør 1,7 procent. Således ville besparelse her ikke gøre en stor forskel på budgettet, og de er derfor fra både et politisk og økonomisk perspektiv lettere at frede.

Anderledes ser det imidlertid ud for samhørighedspolitikken, som udgør godt 34 procent af det samlede EU-budget, og hvorfra blandt andet strukturfonde som den regionale udviklingsstøtte, som Vækstforum administrerer, og Interreg-midlerne kommer. Svært bliver det også for den fælles landbrugspolitik, hvorunder landdistriktsmidlerne findes, da den udgør næsten 39 procent af budgettet.

Begge er tilbagevendende stridspunkter, når de europæiske politikere hvert syvende år forhandler den flerårige budgetramme. Og med disse års øgede fokus på nationale interesser vil endnu flere medlemslandes regeringer end tidligere formentlig være indstillede på nedskæringer i samhørighedspolitikken.

 

Formand: Moderniser og simplificer

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, pointerer da også, at man i løbet af budgetforhandlingerne de næste par år er nødt til at diskutere samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken.

Men han gør det også klart, at han ikke er fan af ”drastiske” nedskæringer på samhørighedspolitikken, fordi alle lande drager fordele af den. Selvom størstedelen af samhørighedsmidlerne lander i mindre udviklede dele af EU, så tjener de sig ind i de såkaldte nettoyderlande, som eksempelvis Danmark, gennem ordrer til industri og erhvervsliv, lyder analysen fra Kommissionen.

– Vi er nødt til at modernisere og simplificere, skære i noget af det, gøre det mere fleksibelt, men at løse budgetudfordringerne de kommende år ved at stoppe eller drastisk reducere samhørighedspolitikken er ikke en politisk tilgang, jeg kan give min støtte, siger Juncker.

Budgetkommissær Oettinger vurderer, at en reduktion af samhørighedspuljen på fem-ti procent muligvis kan være nok.

 

Uundgåelige budgethuller

Skæres skal der uanset i budgettet. For det første forlader Storbritannien EU-samarbejdet inden næste budgetperiode og vil, som det ser ud nu, tage omkring 100 milliarder kroner med sig om året. Herudover lægger budgetkommissæren op til, at aktuelle politikområder som migration og sikkerhed modsat hidtil skal have deres egen budgetpost.

For at lukke hullerne foreslår Kommissionen en budgetstigning, der betyder, at alle medlemslande skal bidrage med mellem 1,1 og 1,2 procent af deres af bruttonationalindkomst mod 1,0 procent i dag.

Europa-Parlamentet mener traditionelt, at budgettet er for småt – en holdning de senest bekræftede gennem en resolution i oktober 2017 – og vil sandsynligvis stemme for en kontingentstigning. Blandt medlemslandene i Ministerrådet er det imidlertid forventeligt, at de vil fastholde deres bidrag, hvor det er i dag – uagtet Brexit. Den danske regering har meldt klart ud, at Danmark ikke vil betale for briternes exit. Sverige og Østrig har meldt lignende budskaber ud.

Udover kontingentstigning foreslår budgetkommissæren at hente lidt ved at lave CO2-kvotehandelssystemet om, så indtægterne herfra skal lande i EU-kassen i stedet for i de enkelte medlemslande. Og han nævner en afgift på plastik som indkomstmulighed, der samtidig reducerer forbruget af plastik.

Kommissionens endelige forslag til det samlede flerårige budget forventes klar i maj. Herefter følger forhandlinger med Parlamentet og Ministerrådet om budgettets størrelse og pengenes fordeling. Det endelige budget for 2021 og frem forventes at blive vedtaget i slutningen af 2019. Al erfaring viser dog, at det mere sandsynligt er klar i løbet af 2020.

En række offentlige høringer om det fremtidige budget er åbnet i starten af året

Udsnit af 2014-2020-budgettet

Samhørighedspolitikken

325.149 milliarder Euro  – 33,9 procent

Den fælles landbrugspolitik

373.179 milliarder Euro – 38,9 procent

Horizon 2020

78,6 milliarder Euro – 8,2 procent

Erasmus+

16.454 milliarder Euro – 1,7 procent

Få overblik over hele 2014-2020-budgettet her.

 

Kort om strukturfonde og samhørighedspolitik

EU’s samhørighedspolitik og strukturfonde er en slags fællesbetegnelser for Regionalfonden, Socialfonden, Landbrugsfonden, Fiskerifonden og Samhørighedsfonden.

Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Regionalfond (ERDF) har til formål at udligne forskellene i velstand og levestandard i EU’s medlemslande og regioner, og at fremme økonomisk og social samhørighed.

Fondenes vigtigste opgave i indeværende budgetperiode (2014-2020) er at fremme beskæftigelsen i EU. De støtter projekter, der hjælper medlemslandene med at ruste Europas arbejdsstyrke og virksomheder til bedre at kunne tage de nye globale udfordringer op. Målet med EU’s samhørighedspolitik er således at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i Europa – gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF).

Klik på billedet og få mere info om samhørighedspolitikken og strukturfondene 2014-2020.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej