LogoGC

greatercopenhagen_logo_white_rgb

Ventelister, hoftesmerter og kræft bliver valgtema

Skal patienter have ret til efter eget valg at søge behandling i udlandet på sygesikringens regning? Det står nu klart, at højre og venstre i Europa-Parlamentet ikke kan blive enige, og at Patientrettighedsdirektivet ikke kan nå at blive færdigbehandlet inden sommer. Så nu skal vælgerne tage stilling til et klassisk højre-venstre spørgsmål ved Europa-Parlamentsvalget den 7. juni – nemlig om sundhed skal styres af markedet eller af velfærdsstaten.

Europa-parlamentsvalg handler for det meste om emner, hvor parlamentarikerne reelt ikke har noget at skulle have sagt. Men denne gang er en undtagelse, for det står nu klart, at forslaget til direktiv om patientrettigheder – patienters ret til, på sygesikringens regning, at søge behandling uden for landets grænser – bliver et centralt emne i valgkampen.Der har længe været tvivl, om forhandlingerne i udvalget ville ende i et kompromis mellem højre og venstre fløj i parlamentet, men en afstemning i udvalget i denne uge viste, at et kompromis er udelukket.Et flertal på 31 (liberale og kristelig-konservative) vedtog en rapport, der placerer sundhedsydelser over grænser som en del af markedet. Der var tre stemmer imod, men det afgørende var, at en gruppe på 20 (socialdemokrater m.fl.) undlod at stemme. Det skete med den begrundelse, at sundhed ikke skal reguleres efter Det indre markeds konkurrenceregler, men suverænt høre ind under nationalstaten.

Når socialdemokraterne ikke stemte imod, forklarer den danske socialdemokrat Christel Schaldemose, var det for at markere, at de støtter en række forbedringer, der er kommet til under udvalgsarbejdet.

Sagen kommer i plenum, inden parlamentarikerne lukker butikken og drager i valgkamp – formentlig 23. eller 24. april. Her vil modsætningerne blive skærpet, før spørgsmålet bliver overladt til vælgerne og det parlament, der skal vælges 7. juni.

Diskussionen kommer til at handle om hofteoperationer, kræftbehandling, sjældne sygdomme, som måske kun kan behandles i udlandet – og alt for lange ventelister.

Marked eller velfærd?
Spørgsmålet om patientrettigheder har været til diskussion siden servicedirektivet blev vedtaget i december 2006. I formelt EU-sprog går konflikten på, om sundhedsydelser over grænser skal reguleres under den ene eller den anden af to artikler i traktaten: Artikel 95 om Det indre marked eller Artikel 152 om sundhed som et særligt område, der suverænt reguleres af medlemsstaterne.

Direktivet om patientrettigheder handler specielt om borgernes rettighed i udlandet. Her har EF-domstolen i en række domme – med speciel henvisning til Artikel 95 – sagt, at en EU-borger har ret til at shoppe sundhedsydelser i et andet EU-land og forlange udgifterne dækket af sin sygesikring derhjemme.

Da Kommissionens forslag til direktiv kom sidste sommer, var det derfor med henvisning til Artikel 95 om Det indre marked. Kommissionens argument lyder, at det er det eneste mulige. Alt andet risikerer at blive underkendt af dommerne i Luxembourg.

Enighed
I parlamentet har udvalgsbehandlingen trods alt ført til enighed på en række punkter:

  • Sundhedsvæsenet er nationalt: – Den enkelte medlemsstat kan fortsat selv regulere sundhedsvæsnet inden for egne grænser.
  • Prioritet til egne borgere: – En medlemsstat har ikke pligt til at behandle patienter fra andre lande; man kan altså ikke forlange at blive behandlet af sundhedsvæsnet i et land, der måske tilbyder en særlig populær kræftbehandling.
  • Kun det kendte kan dækkes: – Patienter, der tager til udlandet, kan kun kræve dækning fra deres nationale sygesikring, hvis behandlingen ligger inden for det, der normalt gives dækning for i hjemlandet. – Denne regel gælder dog ikke for dem, der lider af sjældne sygdomme, hvor patientgrundlaget er så lille, at der ikke findes behandling for sygdommen i alle medlemslande.
  • Information: – Patienterne skal informeres ordentligt. Der oprettes særlige oplysningstjenester (“contact points”) om patienters muligheder i udlandet.
  • Forhåndsgodkendelse: – Hvis en patient skal behandles i udlandet, bør medlemsstaten give en forhåndsgodkendelse, sådan at patienten kan være sikker på at få dækning. Udvalget har været meget optaget af en såkaldt voucher-ordning – altså en henvisning med beløb på til en bestemt behandling på et bestemt hospital eller klinik i udlandet

Uenigheden går på, om det skal være en forudsætning, at der foreligger en forhåndsgodkendelse. Det ville betyde, at hjemstatens sundhedsvæsen styrer. Eller om patienten har ret til behandling i udlandet under alle omstændigheder.

Kan man starte forfra?
I visse tilfælde er det sådan i EU-systemet, at når et forslag har været til førstebehandling (kaldet ”første læsning”) er det bindende og SKAL færdigbehandles inden for en bestemt tidsfrist – både i Parlament og i ministerråd.

Men, forklarer en repræsentant for rådet, ”uret går først i gang, når ministerrådet har sin første læsning”. Der er ingen ministerrådsmøder for sundhed før i juni – kort efter 7. juni. En beslutning straks efter valget ville blive betragtet som en provokation af det ny parlament, mener den pågældende, og kunne skabe en helt umulig situation mellem råd og parlament senere hen.

Situationen er derfor, at et nyt parlament kommer til at stå frit, og at vælgerne får mulighed for at afgøre, om patientrettigheder over grænser skal reguleres efter markedsregler eller styres af den hjemlige velfærdsstat.

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej